Annonce
Kultur

'Kunst og litteratur kan reducere racisme og kvindehad'

Finske Sofi Oksanen tager læserne med til lande, som tidligere var besat af Sovjetunionen, og fortæller om magt og korruption i relation til kvinder og deres kroppe. Foto: Toni Härkönen

AARHUS: I sit populære forfatterskab tager finske Sofi Oksanen læseren med til Østeuropa og undersøger aktuelle spørgsmål om køn og seksualitet. Dermed taler hun direkte ind i festivalens temaer om lighed og ligestilling.

Mød hende til dette års LiteratureXchange-festival og læs med her, hvor hun fortæller om, hvorfor emnerne optager hende.

I dit forfatterskab skriver du om et mindre udforsket hjørne af litteraturen, nemlig de tidligere sovjetområder som Estland og Ukraine. Hvorfor?

Annonce

- Fordi kolonistyrker har skrevet historien om disse lande, og den fortælling også har været den dominerende i Europa og Vesteuropa. Denne koloniale fortælling er blevet brugt til at retfærdiggøre besættelsen og til undertrykkelse af de her lande. Den er blevet brugt til at retfærdiggøre for eksempel at forbyde det ukrainske sprog – ja, hele sproget har været forbudt. Vi må huske, at Østeuropa udgør halvdelen af vores kontinent. Det er en big deal, at historien om det halve Europa er skrevet af Rusland.

Og der er litteraturen altså en måde, hvorpå man kan ændre den dominerende fortælling og udfordre dens strukturer.

Din seneste bog – 'Hundeparken' – handler om de konsekvenser, det har at behandle den kvindelige krop som en lukrativ salgsvare. Hvorfor er du interesseret i kvindeundertrykkelse i dit forfatterskab?

- I min seneste bog Hundeparken undersøger jeg, hvordan magten konstrueres. Den kvindelige krop tilbyder en platform at udforske magt, fordi ligestilling jo i den grad handler om magt og magtstrukturer. I Hundeparken er udnyttelsen af kvindekroppen derfor en mulighed for at udforske magt og korruption, hvilket jo er en alvorlig hindring for demokrati.

Hvad tænker du om, at LiteratureXchange har valgt ligestilling mellem kønnene som et af deres hovedtemaer i år?

- Det synes jeg virkelig er fremragende! I løbet af de sidste par år har vi set en positiv ændring, og det kan vi blandt andet takke Metoo-bevægelsen for. Men samtidig må vi ikke glemme, at kønsligestillingen i mange lande såsom Polen og Tyrkiet oplever tilbagegang. Desuden er jeg overbevist om, at Covid-19 er med til at bremse ligestillingsprocessen. Så derfor er det bestemt relevant som tema.

Hvordan bidrager litteraturen til debatten om ligestilling og undertrykkelse?

- Kunst og litteratur kan reducere racisme og kvindehad – det kan selvfølgelig også være med til at styrke det, men det handler jo om perspektivet. Ligesom Victor Hugos Les Miserables tvang velstillede mennesker til at se, hvordan mennesker med færre midler overlevede, kan bøger åbne vores øjne for de verdener, man ikke møder i sin hverdag. Det at se verden gennem andres øjne gør forskellen. Især gør fiktion dette muligt, når du identificerer dig med karaktererne i bøgerne. Film og tv-serier kan selvfølgelig gøre lidt af det samme, men normalt bruger man mere tid sammen med karaktererne i en bog end i film, og derfor er identifikationen også bare stærkere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

Udbrud af ekstra smitsom corona-variant: Vuggestue og børnehave i Risskov lukket

Aarhus

De smarteste sygehuse klarede coronakrisen bedst: AUH er blandt de bedste i verden

Alarm 112

Nye redningsstiger i østjyske havne skal forebygge drukneulykker: Skrig-orange og kan ses fra vandet i mørke

Annonce