Annonce
Debat

Kunsten at leve af kunst

Blufærdighed er en udpræget egenskab hos kunstnere. Det kan være en svær sag at vise de værker frem, som man har kæmpet med og knoklet for at få skabt.

For en del kunstnere er det også svært både at få afsat værkerne og sætte en pris på dem. De interesserer sig mere for indholdet end for ussel mammon.

Men leve skal de, og der skal penge i kassen til både livets ophold og nye materialer og redskaber til at skabe værkerne.

Dorthe Walbum er en københavnsk kvinde, der rækker den type kunstnere en hjælpende hånd.

For det kan virkelig være svært både at skabe kunsten og have evnen til at markedsføre og sælge den. Det kan også være svært at have tiden til det, når kreativiteten skal udfoldes med pensler og lærreder eller sten, hammer og mejsel eller hvilke redskaber, de nu bruger.

På www.englebasserne.dk har Walbum, der selv er kunstner, skabt et fællesskab, et netværk, hvor kunstnerne kan få gode råd om, hvordan de får afsat deres produkter og hvordan de skal føre sig frem for at skabe opmærksomhed. Som hun siger: Det er ikke nok at have en hjemmeside. Der skal meget mere til.

Nu er der mange, som kalder sig kunstnere uden at være det. Der er mere dekoration end kunst over en hel del af de ting, som mange ikke-uddannede »kunstnere« har kastet sig over i de senere år. Ikke et ondt ord om det, for det kan have mange gode sider, ikke mindst for dem, der udfører arbejdet.

Men selv anerkendte kunstnere kan have svært ved at sælge deres ting, fordi det ikke er deres hovedinteresse at få tingene afsat.

Det kan også være svært for den enkelte at vurdere, hvor meget et værk er værd - eller hvad det kan sælges for. Det er enkelt nok. Værkerne er det værd, publikum vil betale. Og hvis noget er så godt, at folk er vilde efter det, og kunstneren ikke kan følge med, er det bedste svar at hæve prisen.

Så kommer der lynhurtigt et svar på, om det er løsningen. Måske fortsætter salget i samme omfang som før - eller tæt på - og så kan prisen måske hæves yderligere. Hører efterspørgslen op, må prisen ned.

På den måde er prisen et rigtigt godt parameter.

Dorthe Walbum mener, at det er muligt at leve af sin kunst, hvis man vil. Produkterne kan måske bruges på postkort eller som tryk på T-shirts.

Det gælder om at tænke utraditionelt, mener hun og deler en række praktiske redskaber ud til sine tilhørere, især kvinder. Hun råder dem også til at trække på folk, der kan noget af det, de ikke selv er gode til. Og det gælder sådan set overalt i denne verden.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Små og store skridt mod vægttab

Uanset om man er sundhedsprofessionel eller privatperson, kan man nogle gange opleve at have rigtig store ambitioner på andre folks vegne. Det kan være, man sidder og taler med en ven eller patient, som ofte er rigtig ked af sin overvægt, og som nu proklamerer, at han vil skære ned på colaen. I sådan en situation kan den lyttende få tanken: ”Ja, det er meget godt, men det er jo ingenting i forhold til de ændringer, du burde lave – det dér alene kommer jo ikke til at gøre en forskel!” Den lyttende tænker måske, at for denne person er der rigtig mange andre kostændringer, som er meget mere relevante at tage fat på, og som i meget større omfang ville have en indflydelse på udseende eller sundhedstilstand. Og hvad med fysisk aktivitet og søvn og alkohol og …? Sådan en tanke kan på sin vis virke rationel nok: hvis en person eksempelvis udtrykker bekymring over risikoen for livsstilssygdomme, giver det jo mening for omgivelserne at tænke, at så bør personen sætte ind med de ændringer, der vil reducere risikoen mest muligt, hurtigst muligt. Omgivelserne kan måske endda opfatte det som deres pligt at sige: ”Det dér er bare ikke nok – du kan stadig få diabetes!”, og derefter gå i gang med at opliste alt det, der burde ændres i stedet. Måske er det ment som et forsøg på at redde den anden fra at bruge cola-reduktionen som en sovepude, eller fra at blive skuffet, når resultaterne udebliver. Man kan imidlertid også se på såkaldte ”små skridt” på en helt anden måde. For det første: det kan være, det er et rigtigt stort skridt for denne person! Det, der ville være let for dig at opgive, kan være en kæmpe sejr for din ven eller patient. For det andet: måske er det lige netop denne ændring, der kan give personen troen på, at andre ændringer kan lade sig gøre – at lykkes med dette skridt styrker troen på, at andre ændringer også kan lykkes, og dermed sandsynligheden for, at personen overhovedet gør forsøget med de andre ændringer. For det tredje: der kan være en grund til, at personen valgte lige præcis colaen, og ikke kagerne eller pizzaerne – lige præcis dén adfærd kan repræsentere noget helt individuelt, som gør det vigtigt at starte der. Når en person udtrykker intention om en livsstilsændring, som du finder for lille eller irrelevant, vil det sandsynligvis ikke have en god effekt på motivationen, hvis du går i gang med at argumentere for andre og mere omfattende ændringer. I stedet kan du prøve at gøre følgende: Anerkend den andens lyst til at handle på problemet og hans/hendes tro på, at dette første skridt kan lykkes (husk at du ikke ved, hvor stort et skridt det er for den anden), ved eksempelvis at sige: ”Du har tit nævnt dine vægtbekymringer, og nu har du fundet en sted, hvor det giver mening for dig at starte – dejligt for dig!” Vær nysgerrig og stil spørgsmål som: ”Hvorfor har du valgt at starte med netop det? Hvad tænker du, at der sker, hvis du lykkes med den ændring?” Det kan være, at den anden selv får nyt perspektiv på sin plan ved at udtrykke den til andre. Hvis du som fagperson føler dig forpligtet til at give information om, hvilke effekter man kan forvente af den foreslåede forandring, skal du selvfølgelig gøre det, men undersøg først, hvad personen allerede ved – måske er de udmærket klar over, at dette skridt i sig selv ikke gør underværker, og planen har hele tiden været, at det blot var en prøveballon, en start, en opvarmning, der skal give mod på mere. Men det, at de selv har valgt, hvor der skal startes, kan gøre en stor forskel for motivationen i det lange løb.

Annonce