Annonce
Aarhus

Kunsten kan give folk med demens et bedre liv

Birgit Pedersen (til højre) på Aros-standen, der har besøg af Linn Wittendorff og Jan Elton. Foto: Flemming Krogh

Aros tilbyder forløb for folk med demens og deres pårørende.

AARHUS: Kunst kan gøre livet lykkeligere for mennesker med demens og deres pårørende, og kunstmuseet Aros i Aarhus har et tilbud.

Inspektør på museet, Birgit Pedersen, er klar til at sætte kunsten i spil alle de steder, hvor nogle kan have gavn af det.

- Vi tager gerne ud og besøger folk på institutioner eller andre steder, hvor nogen kan se muligheder.

Men mest kommer folk på museet midt i Aarhus.

- Vi forsøger at skabe gode stunder og kvalitetstid, for eksempel ved at tage mennesker med demens og de pårørende med i udstillingen med billeder fra Guldalderen. De fleste har været ude at rejse, så vi viser dem gerne Martinus Rørbyes billeder fra Konstantinopel, og det vækker minder hos de fleste. Det gør også de smukke billeder med landskaber og natur. Vi tager også gæsterne med i vores værksted og lader dem male med krydderier, så de mærker duftene, og der er musik til, fortæller Birgit Pedersen.

Forløbet er på seks gange.

Annonce

Tænke sammen

I Aros-standen på demenskonferencen var Jan Elton på besøg. Han er tidligere journalist, 67 år og fra Varde, Hans hustru er dement og på plejehjem.

- Det er et godt initiativ, og beretninger om demens bør fortælles igen og igen. Det er godt at have fokus på demens i en hel uge. Nogle syge bliver svært handicappede, og de pårørende bliver slidt op, siger han.

Projektleder i Aarhus Kommune, Linn Wittendorff på 30 år, var også i Aros-standen.

- Jeg henter inspiration. Her er det godt, at fagfolk og pårørende er sammen. Vi skal tænke sammen og ikke køre ad én bane, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Parkering på fiskerihavnen. Er vi blot en stime gubbier i akvariet?

Det forekommer mig ret bizart, at to rådmænd offentligt diskuterer, hvem der mon er skyldig i den ene fejl efter den anden, samtidig med at vi borgere blot ser på cirkusset. Det var i ingens interesse, at parkeringsforholdene blev ændret på Fiskerihavnen. Men af en eller anden finurlig bureaukratisk grund ændrede man det uden argumentatorisk grund. Vi så det også med projekt Aarhus Folkepark, hvor der heldigvis blev oprettet borgergrupper mod indgriben i vores grønne områder. Burde det overhovedet være nødvendigt at oprette protestgrupper? Burde borgerdemokrati/-inddragelse ikke være en ren selvfølge? Heldigvis landede Lind Invest og Salling Fondene lidt ro på bølgen i akvariet. Men også her går det stærkt, og før vi fik set os om, hed projektet pludselig Kongelunden. Jo, demokratiets vej i akvariet vil ingen ende tage. Gubbierne svømmer konstant rundt og følger bare strømmen af fodringen fra oven. Det er, som om byrådets aktører i akvariet helt har glemt, at de er medaktører og skal varetage miljøet i vandet til gavn for alle. Det kunne være ønskeligt, at man lyttede noget mere til borgerne og stillede dem overfor flere valg, så det ganske enkelt var flertallet, der havde en sidste stemme, i forhold til om det skal være den ene eller den andens byudviklers forslag, der bliver realiseret i de forskellige enormt store projekter, der skal udvikle byen. Vi skal alle være her, og vi skal alle behandles med respekt.

AGF

AGFs cheftræner efter 3-1-sejr i Midtjylland: - Jeg er sindssygt stolt

Annonce