Annonce
Livsstil

- Kunsten tvinger mine tanker til at snørkle sig og tænke i andre retninger

Liv Nimand Duvå. Foto: Ida Wang/Gyldendal

Mig og kulturen til uge 52: Liv Nimand Duvå

Hvad bidrager kulturoplevelser med i dit liv?

- Når kunst og kultur fungerer for mig, kan det give en dybere erkendelse af problemstillinger i verden. Man kan blive så blasert af journalistikkens statistikker og opremsning af kriser, dødstal og uhyggelige politiske strømninger. Kunsten hjælper mig med at forstå, hvilke konsekvenser det har for os mennesker, hvad det betyder for vores liv. Det giver mig nye indgange, tvinger mine tanker til at snørkle sig, tænke i andre retninger og måder at være sammen på. I god kunst er der også en solidaritet på tværs af tid og rum, som jeg er dybt afhængig af.

Hvilken bog eller hvilket blad har givet dig en god oplevelse?

- For mig er det at skrive tæt knyttet til det at læse, så jeg læser rigtig mange romaner og digte, og ofte meget forskelligt på samme tid. Noget af det, der senest virkelig har gjort indtryk på mig, er nyoversættelsen af James Baldwins ”Giovannis værelse” fra 1956. Den handler om en ung mand i 50'ernes Paris, som undertrykker sin egen homoseksualitet. Bogen viser konsekvenserne af at være skævt placeret i sin seksualitet, og hvor snerrende forventningerne til det maskuline kan opleves. Og så er der Sara Stridsbergs nyeste roman, ”Kærlighedens Antarktis”, der så grumt beskriver patriarkatets begær efter den svage og i sidste ende lemlæstede kvindekrop gennem mordet på en prostitueret. Den har også en uendelig smuk beskrivelse af stofmisbrug og livet på samfundets absolutte bund. Og så er der den kurdiske forfatter og journalist Behrouz Boochani, der har skrevet det vildt vigtige vidnesbyrd ”No Friend But The Mountains”. Bogen beskriver hans flugt over havet og den ulidelige tilværelse i det australske asylfængsel på Manus Island, der på mange måder minder om forholdene i det danske system.

Hvilket album eller hvilken koncert vil du gerne høre igen?

- Nu er jeg jo født for sent til at have hørt Nina Simone live, men hendes live-albums hører jeg igen og igen. Ellers lytter jeg til alt muligt forskelligt. Jenny Hval, Kate Bush, Nick Cave, Jenny Wilson, Seynabo Sey. Jeg kan også godt lide at gå til koncerter med upcoming bands, den der lidt uhøjtidelige stemning, der ofte er der.

Hvilken film, tv-serie eller hvilket teaterstykke har gjort indtryk?

- Teater går jeg til gengæld virkelig sjældent til, selvom jeg i princippet elsker, at teateret foregår nu og her og har øjeblikkets magi. Men der er noget ved den lidt finkulturelle arv, at man skal have pænt tøj på, redt sit hår, der distraherer mig. Til gengæld har jeg virkelig mange gange set ”Twin Peaks” derhjemme i nattøj. Elsker de første episoders karakterintroduktioner. ”A Handmaid's Tale” har jeg også været glad for at følge med i.

Hvilket kunstværk eller hvilken udstilling tænker du tilbage på?

- Desværre har jeg lidt samme problem med de store udstillingsrum som med teateret. Jeg kommer alt for hurtigt til at følge mig fremmedgjort og distraheret og alt for opmærksom på mig selv. Er mere interesseret i små, intime kunstnerdrevne udstillingsrum som for eksempel Astrid Noacks Atelier.

Hvilket design eller kunsthåndværk sætter du mest pris på?

- Når jeg ser noget, en af mine venner lige har sat sammen ud af et par udsmidte brædder og en dut - og så vupti, så er der et solidt bord - sådan noget, det gør mig glad.

Hvilken kulturoplevelse drømmer du om at få mere tid til?

- Film. Jeg arbejdede engang i Cafébiografen Vester Vov Vov. Dengang så jeg mange film. Det savner jeg.

Hvad er den værste kulturoplevelse, du har haft?

- Streetfood, jeg hader det! Det er jo et approrieret koncept, der går ud på hurtig og billig mad til folket. I København bliver det så gjort megahypet og eksklusivt, selvom maden er o.k. slum. Det var jo ikke meningen! Vi har jo allerede pølsevogne. Kunne man ikke bare stille og roligt variere udbuddet lidt der. Det er så dumt. Alt skal hypes, så klassisk København.

---

Fakta: Blå bog

Liv Nimand Duvå (f. 1987) har en bachelor i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet. Efterfølgende har hun gået på både Skrivekunstakademiet i Bergen og den svenske forfatterskole Litterär Gestaltning i Göteborg. Hun debuterede i 2017 med ”Vi er vel helte”, som hun modtog Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris for. Liv Nimand Duvå er aktuel med sin anden roman, ”Rosenreglen”.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Det bliver ved og ved…

I den nyeste spareplan i Aarhus på socialområdet fortsætter den nedadgående spiral med fornyet styrke. Høringsmaterialet slår fast, at der er gennemført mindst 20 procent besparelser over de seneste 10 år. Samtidig er det også en kendsgerning, at der på området for voksne med handicap eksempelvis er kommet 10-20 procent flere borgere med behov for støtte og hjælp. Det hænger ikke sammen! Lad os antage, at der kom 10 procent flere opgaver i borgmesterens afdeling, 10 procent flere børn og unge, 10 procent flere ældre osv. Ville svaret fra byrådet så være, at løsningen var at lave en besparelse på 20 procent? Næppe! Det vil det selvfølgelig ikke, fordi de opgaverne er vigtige – de mennesker, der skal modtage ydelserne fra kommunen, er vigtige. Anderledes ser det ud på det sociale område. Logikken er simpelthen en anden, ikke særlig logisk, men alligevel. Siden 2009 har der været den ene besparelse efter den anden, hvad enten det har været Aarhus Kommunes egne besparelser, eller det har været kommunerne i Midtjylland, der sammen har besluttet dem. Vi overdriver ikke, når vi siger, at det er mindst 20 procent, der er besparet i de forgangne 10 år. Det betyder selvfølgelig noget. Det betyder dårligere livskvalitet for de mennesker, der kunne have fået en ordentlig hjælp. Det betyder et langt dårligere arbejdsmiljø for de socialpædagoger, der skal levere et fagligt kvalificeret stykke arbejde. Man kan bare se på sygefraværets stigning i det seneste år. Jeg er desværre ikke overrasket. Det betyder også, at den store gennemstrømning af medarbejdere vil fortsætte og tage til, fordi det helt enkelt er umulige arbejdsvilkår, byrådet tilbyder sine medarbejdere. Manglende tilbud, kvalitet, evne til at leve op til krav fra socialtilsyn og andre, der vurderer kvaliteten på området. Så det ville klæde byrådet at behandle det sociale område som alle andre. Nemlig, at flere opgaver ikke udløser sparekrav, tværtimod. Byrådet er byråd for ALLE borgere i Aarhus! Det ville klæde byrådet at leve op til denne forpligtigelse.

Byudvikling

Politikere til 450 debatlystne århusianere til borgermøde: Aarhus vokser, om vi vil det eller ej

112

Mand vendte bil med anhænger på motorvejen

Danmark For abonnenter

Liste med banditter i habitter vokser til nye højder: - Flere handler groft uforsvarligt, end nogen havde forestillet sig

Østjylland

Se kampflyene over Aarhus: F16-fly i formation markerede jubilæum

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];