Annonce
Aarhus

Kunstgræs til debat: Er 400 baner virkelig værre end 12 millioner rullende bildæk?

Det ligner jord. Men det er gamle bildæk. Spørgsmålet er, hvor meget skade sådan noget kan medføre, når fodboldspillere slæber det med ud fra kunstgræsbanerne under knopperne på deres støvler. Måske er det slet ikke værd at tale om, når man tænker på det naturlige slid af de mange millioner dæk, der kører rundt på de danske veje. Byrådet kunne blive enige om én ting, da de debaterede sagen onsdag - der mangler mere viden. Arkivfoto: John Fredy
Byrådet i Aarhus er enige om, at der mangler svar på rigtig mange spørgsmål, før en egentlig strategi om fremtidens kunstgræsbaner kan udformes.

Aarhus: Alle fodboldspillere uanset niveau har prøvet at stå og banke støvlerne mod hinanden efter træning for at få jorden til at slippe knopperne.

Men som vi for nylig kunne fortælle her i Stiften, så bliver underlaget i stigende grad skiftet ud med kunstgræs, og så er det ikke jord, men granulerede bildæk, spillerne tackler op under benskinnerne på hinanden.

Hej hej, tak for i dag, fed træning, siger man så og slæber mikroplasten videre med ud på gader og stræder.

I hvor store mængder? Vides ikke.

Hvor skadeligt er det for miljøet? Tjaaa.

Hvad med den målmand, der samler bolden op og tværer potentielt kræftfremkaldende stoffer rundt i fjæset på sig selv 20 gange i løbet af en kamp - er han i fare?

Hvem ved...

Annonce
En af fordelene ved kunstgræsbaner er, at de kan bruges året rundt i modsætning til almindelige græsbaner, som bliver ødelagt, når vejret er vådt i længere tid. Det skaber samtidig mindre pres på kommunens idrætshaller. Arkivfoto

Fra bryggersgulvet

Der er en hel spillebane af spørgsmålstegn, når det kommer til kunstgræsbaner, sammenfattede Enhedslistens Lone Norlander Smith, da byrådet onsdag debatterede et forslag fra netop Enhedslisten om at stoppe for anlæg af nye kunstgræsbaner med gummigranulat.

- Jeg var til et seks timer langt seminar om kunstgræs i går, og jeg var mega træt, da jeg tog hjem, for det er simpelthen så komplekst det her. Det er indiskutabelt, at der er miljøpåvirkninger, men jeg vil faktisk opfordre til, at vi tager en timeout og bruger tid på at finde ud af, hvad vi vil her i kommunen, sagde hun.

Aktuelt står otte klubber i Aarhus for at skulle bygge en ny boldbane af kunstgræs.

Banerne hører under kulturrådmand Rabih Azad-Ahmand (R), og hvis de fortsat skal indeholde granulat, så skal der som minimum laves foranstaltninger, så grumset bliver inde på banen, mener han. Det kunne eksempelvis være i form af bander og krav til spillerne om at rengøre sig selv, før de går i bad.

- Jeg har et lille eksempel fra dagligdagen her. Det er et glas, som jeg har fået af en medarbejder i Kultur og Borgerservice. Han har to drenge, der spiller fodbold, og det her er, hvad han fejede op fra bryggersgulvet, efter de havde været til træning, fortalte Rabih Azad-Ahmad og fremviste en mindre glasflaske med mørke granulatstumper.

Hvor er proportionerne?

Granulatet på en kunstgræsbane er som sagt lavet af gummiet fra brugte bildæk.

Der er rundt regnet tre millioner indregistrerede biler i Danmark. Hver gang de kører en tur, slides dækkene, og så frigives der mikroskopisk plast til naturen.

Til sammenligning findes der omtrent 400 kunstgræsbaner landet over.

Så hvor er proportionerne egentlig i debatten om det farlige kunstgræs? Det ville byrådsmedlem for SF, Jan Ravn Christensen, gerne vide:

- Undskyld, jeg siger det, men i det store perspektiv, så er kunstgræsbaner nok ikke den største sag i forhold til at reducere mængden af mikroplast. Og alternativet til at bruge de bildæk på en fodboldbane er, at de bliver brændt af. Jeg ved ikke, hvad der er værst, men vi skal altså passe på med straks at løbe i den modsatte retning, bare fordi vi hører ordet mikroplast, mente Jan Ravn Christensen.

Sagen endte med at blive sparket til hjørne, nærmere bestemt magistraten, som blev bedt om at komme med konkrete svar på nogle af de spørgsmål, byrådsmedlemmerne havde.

Stiften følger kampen, når den genoptages.

Jan Ravn Christensen (SF) hævede debatten i byrådssalen til helikopterperspektiv, da han stillede spørgsmålstegn ved proportionerne i at udråbe kunstgræsbaner til et stort problem. Skulle vi ikke hellere tage fat i dækindustrien, hvis det virkelig skal batte noget, spurgte han sine byrådskolleger? Arkivfoto: Kim Haugaard.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Gaslugt fra restaurant: Politi og brandvæsen rykket talstærkt ud til Jægergårdsgade

Aarhus

Så skete det igen: Kvinde snydt af falsk bank-sms

Annonce