Annonce
Kultur

Kunsthal Aarhus åbner ny bypark med design af berømte franskmænd

Projektet er en del af Aarhus 2017.

AARHUS: 46 kg fransk ost, æsler, kaniner og skattejagt for børnene. Kunsthal Aarhus gør klar til åbning af ny park med siddeinstallationer af de kendte franske designere Ronan og Erwan Bouroullec. Det sker i anledning af kunsthallens 100 år i september.

De kendte designer-brødre Ronan og Erwan Bouroullec har skabt fire cirkelformede bænke. De vil fungere som mødesteder for folk i parken.

To installationer omkranser et træ og skaber på den måde dialog og forbindelse mellem naturen og de hvilende gæster.

Nogle har installeret lamper, som lyser om aftenen, og en af dem er et ildsted, hvor man kan samles omkring bålets varme.

Under åbningen bliver der bagt snobrød og skumfiduser til børnene.

Jacob Fabricius, som for halvandet år siden flyttede fra Frankrig til jobbet som kunstfaglig direktør i Kunsthal Aarhus, er stolt over at kunne præsentere Bouroullecs design i Aarhus:

- Ronan and Erwan Bouroullecs æstetik er tidløs, cool og elegant, samtidig med at den er nytænkende i forhold til, hvordan man bruger materialer og rum. Det er første gang, de franske designere laver noget af denne karakter i Norden, siger Jacob Fabricius.

Arrangementet er åbent for alle og byder på familieaktiviteter som skattejagt og mulighed for at komme helt tæt på eksotiske dyr fra Ree Park. Der serveres 46 kg ost importeret fra Frankrig og champagne.

Lanceringen markerer starten på et års samarbejde mellem Kunsthal Aarhus og Kvadrat om en serie stedsspecifikke projekter og udstillinger, der bringer nogle af verdens førende kunstneres arbejder til Region Midtjylland som del af kulturhovedstadsåret.

Annonce

Fakta

Åbning 26. maj kl. 15-20

Kl. 15: snobrød og marshmallows fra grillen. Dyrepark med eksotiske dyr

Kl. 16-16.30: åbningstaler - Iben Mosbæk, co-director, Kunsthal Aarhus; Henrik Lehmann Andersen, CEO, Nordea-fonden; François Zimeray, Frankrig ambassadør i Danmark; Anders Byriel, CEO, Kvadrat; Ronan & Erwan, designere

Kl. 16.30-19: servering af franske oste og vine, aktiviteter med skattejagt, sæbebobler

Kl. 16.30-20: DJ Kim Sørensen (Liquid Friday)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce