Annonce
Kultur

Kunsthallen bringer verden til Aarhus

Trine Friis Sørensen styrer "The Timeshare Project", der foregår i rotunden bag hende. Foto: Hans Petersen

Samtiden bliver inviteret ind, når kunstnergrupper fra fem lande får rotunden i Kunsthal Aarhus stillet til rådighed i anledning af 100-året.

AARHUS: Kunsthal Aarhus går i dialog med verden i et nyt projekt, som åbner med fernisering fredag 31. marts. Kunstnere fra fem lande bliver på skift inviteret til at arbejde en uge ad gangen i den runde del af den 100 år gamle bygning, hvis rotunde i begyndelsen blev brugt til at udstille skulpturer.

Til at stå for opgaven har Kunsthal Aarhus hyret postdoc Trine Friis Sørensen, der arbejder mellem Kunsthal Aarhus og Æstetik og Kultur på Aarhus Universitet. Hun er ansat i en tre-årig stilling, der er støttet af Ny Carlsberg Fondet.

Kunsthallen har tradition for at åbne dørene for forskning og nye samarbejder og vil vise publikum nye måder at opleve kunst på.

- Vi er et nysgerrigt, åbent hus, som gerne vil i dialog med verden. På den måde lærer vi både noget om andre og om os selv, siger Trine Friis Sørensen.

Det nye projekt, som hedder "The Timeshare Project", er et eksperiment og en usædvanlig mulighed for at møde fem internationale kunstinstitutioner.

De næste godt to måneder kan "The Timeshare Project" opleves, helt præcist til 3. juni. I den periode vil fem internationale kunstinstitutioner på skift tilbringe en uge i rotunden. Hver gruppe præsenterer et kunstprojekt i form af for eksempel foredrag, performances, mindre udstillinger, diskussioner eller redaktionsmøder.

- De vil vise os, hvordan de arbejder med samtidskunst, siger Trine Friis Sørensen.

Grupperne kommer fra Sydkorea, Tyrkiet, Tyskland, Frankrig og England og er alle interesseret i en verden uden for deres egne vægge.

Annonce
Sydkoreanerne i gang med at diskutere med en kunstner. Fra på fredag er de i Aarhus. Foto: Kunsthal Aarhus

Timeshare i Kunsthallen

The Timeshare Project åbner med fernisering fredag 31. marts kl. 17 og kan ses indtil 3. juni.Det er fem projekter, som er her syv dage ad gangen med fem dages pause indimellem. De fem institutioner er The Real DMZ Project fra Sydkorea, Starship Magazine fra Berlin, Salt fra Istanbul, Rond-Point Projetcs fra Marseille og Eastside Projects fra Birmingham.

The Real DMZ Project beskæftiger sig med den demilitariserede zone mellem Nord- og Sydkorea, Salt vil bruge tre kunstprojekter, som fandt sted i det offentlige rum i 2010 i Tyrkiet som en linse til at diskutere de forandrede omstændigheder i landet, og Eastside Projects fra Birmingham er specifikt optaget af, hvordan samfundet kan bruge deres institution.

Fernisering fredag 31. marts kl. 17.

Se mere på www.kunsthalaarhus.dk

Den første udstilling i rotunden for 100 år siden. Rummet var tænkt til skulpturer, og for at det skulle se naturligt ud, var der lagt sten på gulvet. Foto: Kunsthal Aarhus

Invitation til samtiden

The Timeshare Project er en del af det program, som kunsthallen præsenterer i forbindelse med dens 100 års jubilæum. Et projekt med en særlig Aarhus-parfume er også sat i gang, og så bliver der fest på selve dagen, torsdag 28. september.

- Ved runde dage ser man ofte tilbage, men vi er ikke et museum, så vi har ikke en samling, som kan fortælle vores egen historie. Vi kan altså ikke invitere kunsthallens fortid ind i udstillingslokalerne. Men vi kan invitere samtiden indenfor. Det er hér, tidsdeling eller timesharing kommer ind i billedet, siger Trine Friis Sørensen.

- Ligesom ved timeshare ferielejligheder er vi her vært for de fem institutioner. Projektets anden tidsdeling er publikationer, som de fem institutioner vil producere bagefter, en slags tidsmaskine, siger hun.

The Real DMZ Project fra Sydkorea er de første. DMZ står for demilitariseret zone, og projektet beskæftiger sig netop med den demilitariserede zone mellem Nord- og Sydkorea. I de seneste år har gruppen organiseret udstillinger og seminarer med en lang række sydkoreanske og internationale kunstnere og fagpersoner, som er optaget af den stærkt bevogtede 250 km lange og fire km brede bufferzone mellem Nord- og Sydkorea.

Aarhus-udgaven af projektet vil bestå af tre dage med foredrag og kunstnerpræsentationer, en mindre udstilling, som varer hele ugen, og 10 videoværker.

Den første udstilling i rotunden for 100 år siden. Rummet var tænkt til skulpturer, og for at det skulle se naturligt ud, var der lagt sten på gulvet. Foto: Kunsthal Aarhus
Sydkoreanerne i gang med at diskutere med en kunstner. Fra på fredag er de i Aarhus. Foto: Kunsthal Aarhus
Nordkoreanerne har store kunstfabrikker, hvor de blandt andet laver skulpturer som denne til afrikanske lande. Foto: Kunsthal Aarhus
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce