Annonce
Livsstil

Kunsthallens café: En oase i centrum

Caféansvarlig Maria Louise Arvidsson nyder at have fået flere borde og bænke flere steder uden for Kunsthal Aarhus. Foto: Flemming Krogh

Kunsthal Aarhus har andet på tapetet end kunstudstillinger og har skruet op for blusset under stedets café både ude og inde.

AARHUS: Den ligger en smule gemt på bakken mellem Christiansgade, Aarhus Å og retsbygningen, og man skal lige passere det skrånende græs, inden man når til den smukke, hvide bygning, der huser Aarhus Kunsthal.

Når man først er kommet derhen, føles det som om, man er trådt ud af byens pulserende liv, og - i hvert fald i godt vejr og på den rigtige årstid - har nået en lille idyllisk oase med ro, solskin og fuglefløjt.

Udenfor står bænke og borde rundt om bygningen, og en småsummen af snak og lyden af klirrende service blander sig i luften med duften af krydret mad.

Vi er er for en gang skyld ikke kommet for at se på kunst, men for at aflægge kunsthallens café en visit. Ikke fordi den er ny, men fordi den gennem de sidste par år har udviklet sig fra et sted med standardkaffe og ikke så meget andet til en professionelt drevet café med hjemmelavet mad og kvalitetsprodukter, der serveres både ude og inde.

Ansvaret for cafeen har i det sidste års tid ligget i hænderne på 41-årige Maria Louise Arvidsson, der i høj grad har eksperimentet med nye madretter på kortet. Egentlig vikarierer hun for den faste caféansvarlige Jenny Yates, der er på barsel, og her kunne man fristes til at sige, at når katten er ude, spiller musene på bordet. Men sådan er det langt fra, forsikrer Maria Louise Arvidsson.

- Jeg vender rigtig meget med hende, og vi taler så fint sammen. Faktisk så fint, at de har spurgt, om jeg vil blive, når hun vender tilbage til august.

Annonce
Sandwich med et strejf eller mere af Middelhavslandene er noget af den røde tråd i caféen. Foto: Flemming Krogh

Der skal variation til

Maria Louise Arvidsson er uddannet designer, men har arbejdet med mad i en årrække for blandt andre teatret Svalegangen. Da teatret skulle flytte, søgte hun vikariatet i Kunsthal Aarhus og fik det.

- Jeg blev kastet hovedkulds ud i opgaven med en fernisering for 400 mennesker, og det gik godt, så siden har jeg arbejdet på at ændre på indholdet af mad. Dengang havde der vist været de samme slags sandwich i et par år, men det er jeg ikke så god til at arbejde med. Jeg kan godt lide, at indholdet skifter, og at jeg kan få lov at eksperimentere lidt, siger hun.

Derfor har den røde tråd fået lidt ekstra krydderi i form af Middelhavs-inspireret mad, hvor alt er lavet fra bunden af friske varer af høj kvalitet.

- Vi bruger få, men gode ting, og vi laver vores egen salsa, vores egen kompot og vores egne kager, fortæller Maria Louise Arvidsson.

Hun oplyser, at cafeen bruges mere og mere af besøgende til udstillingerne i både små og store grupper, og den bruges af både unge hipstere, ældre damer og det meste midt imellem. Og så i høj grad af studerende, enkeltvis eller i læsegrupper.

- Og vi håber, der kommer endnu flere af alle slags, for vi har masser af plads, og man kan sidde her så længe man vil, konstaterer Maria Louise Arvidsson.

Der er ikke meget plads at gøre med bag disken, men til gengæld er der god plads til gæster både ude og inde. Foto: Flemming Krogh

Teamwork

Når den barslende caféansvarlige vender tilbage senere på året, vil Maria Louise Arvidsson koncentrere sig endnu mere om at udvikle maden, mens Jenny Yates skal stå for resten af driften.

- Vi vil meget de samme ting, og vi er begge meget begejstrede for og ser masser af potentiale i stedet. Derfor har jeg har en virkelig god fornemmelse af, at vi kan drive det meget længere. Lave flere events, måske lave frokostaftaler med virksomheder i nærheden og i det hele taget gøre det endnu mere til en rigtig café, lyder det fra Maria Louise Arvidsson.

Udover den caféansvarlige, både den nuværende og den tilbagevendende, har caféen ansat en deltidsmedarbejder samt en håndfuld medarbejdere på færre timer og en række frivillige.

Cafeen holder åbent i Kunsthal Aarhus' åbningstid, som er hele ugen med undtagelse af mandag.

Foto: Flemming Krogh
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Prøve afkræfter mistanke: Dansk mand indlagt i Aarhus er ikke smittet med coronavirus

Leder

Kære Kina: Forstå det nu - vores ytringsfrihed kan ikke trues til tavshed

En satiretegning igen. Fra Jyllands-Posten igen. Og fordømmelser igen. Hvis ikke vi allerede vidste det her i Danmark, så er der lande og regeringer, der ikke ser på ytringsfrihed, som vi gør her i landet. Ytringsfriheden er en grundlovssikret ret, som gør, at vi kan udtrykke vores meninger og holdninger gennem bogstaver, ord, streger og tegninger om alt, hvad vi måtte mene noget om. Det være sig religion, sport, mad, dans og livet i helhed. Vi skal ikke spørge nogen om lov, før vi sætter bogstaver sammen til ord og holdninger, eller før vi får streger og farver til at udtrykke en holdning. Det er vores ret i Danmark at ytre os. Og den står nedfældet i grundlovens §77: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres. Og hvorfor nu denne påmindelse om vores rettigheder? Fordi vores rettigheder ikke deles af alle andre lande og regeringer, hvilket Kina nu for fuld udblæsning minder os om med kravet om en offentlig undskyldning fra Jyllands-Posten og dens tegner, Niels Bo Bojesen, der i en tegning af det kinesiske flag har udskiftet den ene store stjerne og de fire små med gule coronavirusser som en tegnet kommentar til den verdensomspændende sygdomstrussel, der lige nu er højaktuel. Det er meget svært med danske øjne at se tegningen som en kritisk kommentar til Kina, men med kinesiske regeringsøjne er det lige præcist, hvad tegningen udtrykker; kritik af Kina og dermed åbenbart også en ydmygelse. Den slags er svært for Kina at acceptere - og svært for os at forstå. Men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke skal ytre os om eksempelvis coronavirussens udgangspunkt i netop Kina. Jyllands-Posten - og vi danskere - skal ikke bøje sig for pres fra hverken Kina eller andre lande. Jyllands-Posten skal stå fast på sin ret, og vi danskere skal bakke Jyllands-Posten op. Ingen tvivl om det. At det officielle Kina har lige så svært ved at forstå vores ytringsfrihed og vide rammer for at udtrykke holdninger gennem ord og streger, som vi danskere har ved at forstå deres følelse af æreskrænkelser og ydmygelser. Danmark og Kina rummer to vidt forskellige kulturer, hvilket flertallet af vi danskere godt kan se og forstå, men som det - set fra Danmark - tyder på, så har Kina meget svært ved at se, forstå og acceptere det forhold. Så hvad kan man gøre ved det? Man kan fortsætte med at tale sammen, at argumentere og fortsat gøre alt muligt for at få Kina til at indse, at i Danmark kommer vi ikke til at ændre på ytringsfriheden for at gøre andre lande og dets regeringer glade. Sådan fungerer ytringsfrihed ikke - ikke i Danmark og ikke i de andre lande, der benytter sig af samme form for demokrati, hvor borgerne frit kan tale og tegne.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce