Annonce
Aarhus

Kunstner illustrerer droppede ideer: Tænk, hvad Aarhus kunne have været

Dette gulpudsede tårn kunne rådhuset have haft. Tegning: Lasse Krog Møller
Århusiansk kunstner har brugt fire år på at finde og efterforske store projekter, der blev skrinlagt i Aarhus. Nu skriver han om dem i en bog.

AARHUS: Aarhus var tæt på at få smadret det hyggelige Latinerkvarter og gaderne deromkring. Hvis ikke borgmester Bernhardt Jensen (byens førstemand 1958-71) havde sat foden i, kunne der have været en sekssporet hovedgade ned midt igennem byen.

Det blev heldigvis ikke til noget. Og hvordan kunne Aarhus mon have set ud, hvis alle de projekter, der har været udtænkt for byen, var ført ud i livet?

Det har kunstneren Lasse Krog Møller, 46 år, sat sig for at finde ud af. Han har brugt fire år på at undersøge så mange af de betydeligste projekter som muligt. Han har været i byens arkiver og ikke mindst i gamle udgaver af Århus Stiftstidende.

- Det har været et detektivarbejde. Mit elektroniske abonnement til Århus Stiftstidende giver mulighed for at læse samtlige udgaver af avisen siden den første i 1794, så der har jeg fundet virkelig mange oplysninger, forklarer Lasse Krog Møller, der netop har udgivet bogen Åarhuus (ja, sådan hedder den …).

Her fortæller han om de fejlslagne projekter, og sin kunstneriske åre har han brugt til at illustrere dem med kort og akvareltegninger.

Annonce

Bogen og Lasse Krog Møller

Lasse Krog Møller. Bogen "Åarhuus" 192 sider med forfatterens egne akvareller. 200 kroner.

Udgivelsen er støttet af Aarhus Kommunes Kulturviklingspulje.

I 2018 viste Lasse Krog Møller soloudstillingen Ephemera Mundi i Kunsthal Aarhus. I efteråret udstiller han på KØS – Museum for kunst i det offentlige rum i Køge. Han arbejder både med tekst, foto, tegninger, objekter, installation og kunstnerbøger. Blandt hans seneste udgivelser er "Jorn in Lisboa, Bureaukratiske Apparater, Black Square, 100000000000000 stykker smørrebrød". Alle udgivet på forlaget *[asterisk].

Rådhus i 28 etager

- Tænk om Aarhus havde haft et rådhus i 28 etager og en sekssporet hovedgade, der løb gennem hele den gamle bykerne, en højbane langs havnen og et mægtigt shoppingcenter i Latinerkvarteret, eller at kunstmuseet Aros var tegnet af Per Kirkeby. Sådan kunne tingene have artet sig, siger Lasse Krog Møller.

Bogen Åarhuus er udformet som en rejseguide til et imaginært Aarhus. Til skitserede monumenter, kunstudsmykninger, arkitektur og bystrukturer, der nærved og næsten fik plads i byen, og som ville have gjort den til et andet sted.

- Byer er i konstant fysisk forandring, og måske ændrer de navn eller stavemåde over tid, hvilket også gælder Aarhus. Men ét er de faktiske forandringer i byrummet, noget andet er de utallige planer og idéer, der af forskellige grunde aldrig blev til virkelighed, siger Lasse Krog Møller.

Akvareller

Med inspiration i opdagelsesrejsen som fænomen har Lasse Krog Møller tidligere undersøgt specifikke geografiske steder som Vanløse, Hellerup og Aalborg gennem udstillingsprojekter og kunstnerbøger. Denne gang går turen til Aarhus, eller rettere det imaginære Åarhuus, som han kalder den.

Via tekst og illustrationer tages læseren med på en vandring gennem byen, som den kunne have set ud, hvis mange af de store byplaner og byggeprojekter, der gennem tiden har været på tegnebrættet, var blevet realiseret. Fremskridtstro og utopier synes aldrig at have manglet i Jyllands hovedstad.

- Nogle gang er det tilfældigheder, at visse projekter ikke er blevet til noget. Det kan skyldes tid eller økonomi. Men det meste er gjort i den bedste mening, siger Lasse Krog Møller, der fik ideen til bogen, da han stødte på en gammel rejseguide.

- Jeg spekulerede på, hvordan jeg skulle vise tingene i bogen og fandt, at det ville være oplagt at tegne dem ind i det nuværende bybillede. Det giver også noget til den, der ikke kender byen, siger Lasse Krog Møller.

Her er projektet, der ville have smadret Latinerkvarteret og de små gader i midtbyen. Den sekssporede hovedgade gennem Volden. Tegning: Lasse Krog Møller
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

15-årig dreng faldt om med hjertestop: Motorcykelbetjent og livredder kæmpede side om side

Annonce