Annonce
Kultur

Kunstneren Kirsten Kjær på udstiller: Portrætter og parafraser på Kvindemuseet

Kirsten Kjær malede en masse portrætter gennem små 60 år. Her "Selvportræt", Californien 1929. PR-foto
Kvindemuseet viser værker af maleren Kirsten Kjær, der igennem 60 år portrætterede en lang række mennesker fra forskellige kulturer og samfundslag. Kunstnergruppen Tonsart udstiller samtidig parafraser over den vestjyske malers portrætter.

AARHUS: Kvindemuseet åbner 20. november en udstilling med den vestjyske maler Kirsten Kjær (1893-1985).

Den autodidakte kunstner Kirsten Kjær havde andre forventninger til livet end den almindelige tidsånd havde til kvinder.

- Fra en barndom og et tidligt fejlslået ægteskab i Vester Han Herred, gik Kjær på jagt efter livet. Livsnerven fandt hun i malerkunsten, der nærede hendes dybfølte skabertrang. Hun var i kunsten særligt drevet af fascinationen for det enkelte menneskes unikke historie formidlet i portrættet, skriver museet i en pressemeddelelse.

Efter en tur i Californien vendte hun hjem og bosatte sig i København, hvorfra hun tog på adskillige rejser i Norden, Europa, Amerika og Afrika. Her malede hun mennesker fra forskellige lag og kulturer.

Kirsten Kjær blev kendt som en frimodig karakter, der talte lige ud af posen. Hun gik uforfærdet og med åbent hjerte til sine modeller og folk på gaden, som hun blev grebet af et brændende ønske om at male, lyder det.

En af medstifterne af Kirstens Kjærs Museum, Harald Fuglsang, har tidligere beskrevet Kirsten Kjær sådan her: "Hun var tiltrukket af det levende og åndelige menneske - om det var en mand eller en kvinde gjorde ikke så meget - bare det var det skabende menneske, dét der havde idéer".

Kirsten Kjær opnåede offentlig anerkendelse i sin levetid og skabte en lang række portrætmalerier af både kendte og ukendte personligheder fra det 20. århundrede.

Annonce

Kirsten Kjær

Kirsten Kjær blev født 14. november 1893 i landsbyen Vester Thorup i Vestjylland.

Som ung havde hun svært ved at finde ud af, hvem hun var. Som 25-årig blev hun lidt imod sin vilje gift med maleren Frode Nielsen (Dann). Hun havde svært ved at tilpasse sig en almindelig tilværelse som husmor i provinsen, og i et par år turnerede hun med en teatergruppe og overvejede at blive professionel skuespiller.

Efter en svær depression vendte hun tilbage til sin mand, der på det tidspunkt levede af at restaurere kirkeinventar. De arbejdede sammen i kirken i Løgumkloster, da Kirsten Kjær tog penslerne og som 32-årig malede sit første portræt. Fra da af vidste hun, hvad hun ville.

I 1926 rejste parret til Californien, hvor hun fik sit gennembrud som maler. I 1929 vendte hun alene tilbage til Danmark, hvor hendes portrætter blev modtaget med stor interesse. De følgende år malede Kirsten Kjær mange portrætter, blandt andet af politikere og skuespillere.

I 1943 på hendes 50-års fødselsdag blev foreningen, Kirsten Kjærs Venner, stiftet med det formål at støtte hende økonomisk. De følgende år rejste hun i kortere og længere perioder.

Fonden Kirsten Kjærs Venner stod også for opførelsen af Kirsten Kjærs Museum i Frøstrup, der blev indviet 1981, og som rummer en stor del af hendes malerier og tegninger.

Kirsten Kjær blev ved med at male til sent i livet - hun var 91, da hun påbegyndte sit sidste billede på plejehjemmet nær museet. Her døde hun 8. maj 1985.

Kilde: Kirsten Kjærs Museum

Parafraser af Tonsart

På udstillingen vises portrætter af Kirsten Kjær sidestillet med nutidige parafraser skabt af kunstnergruppen Tonsart, som består af malerne Kirsten Brøndum, Grethe Mariann Maurseth, Anna Grethe Aaen og keramiker Laila Stenderup.

På de fotografiske parafraser, hvor Kirsten Kjærs rum og motiver er nøje studeret og fortolket, poserer Tonsart selv.

Der er fernisering tirsdag 20. november klokken 15. Udstillingen vises til 1. marts 2020.

På de fotografiske parafraser af Kirsten Kjærs portrætter, poserer kunstnergruppen Tonsart selv. Foto: Tonsart
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce