Annonce
Kultur

Kunstnernes Påskeudstilling: Årets vinder har en usædvanlig historie

21 dages ophold i en græsk flygtningelejr gav Pascal Mayet inspiration til dette kunstværk. Juryen kvitterede med årets KP-pris. Og Aarhuus Stiftstidendes Fond skænkede 10.000 kr. til vinderen. Foto: Axel Schütt.

Kunstneren Pascal Mayet blev årets vinder af KP-prisen på Kunstnerens Påskeudstilling, som åbnede lørdag. Med æren følger 10.000 kr. fra Aarhuus Stiftstidendes Fond.

AARHUS: En del kunstværker har givetvis en noget usædvanlig tilblivelseshistorie. Men ét af værkerne på Kunstnernes Påskeudstilling, som lørdag åbnede i Kunsthal Aarhus, skiller sig alligevel ud. Historien bag værket må siges at være noget usædvanlig.

Værket hedder 'Ellinikon' og er lavet af 37-årige Pascal Mayet, som i 2014 blev uddannet fra Det fynske Kunstakademi. Værket faldt i den grad i juryens smag, at Pascal Mayet lørdag eftermiddag kunne kåres som årets vinder af KP-prisen. Med hæderen følger 10.000 kr. fra Aarhuus Stiftstidendes Fond.

Værket består af mange små tegninger og tekststumper, der svæver næsten vægtløst ophængt i sytråd. Både tegninger og tekster refererer til Ellinikon, Athens gamle lufthavn, som indtil i 2001 i 60 år fungerede som storbyens internationale lufthavn.

I dag huser lufthavnen utallige flygtninge, og det er det, Pascal Mayets kunstværk handler om.

Når tilblivelsen af værket er usædvanlig, skyldes det, at kunstneren i foråret 2016 tilbragte tre uger - 21 dage - i den store flygtningelejr.

Annonce

Kunstnernes Påskeudstilling

Kunstnernes Påskeudstilling, KP17, kan opleves frem til 30. april 2017.

Stedet er Kunsthal Aarhus, J.M. Mørks Gade 13, 8000 Århus C.

KP17 er støttet af Statens Kunstfond, Aarhus Kommune, Knud Højgaards Fond, Augustinus Fonden og Aarhuus Stiftstidendes Fond.

Cencurkomiteen består af: Per Ahlmann, Lisbeth Bonde, Jesper Christiansen, Jesper Dyrehauge og Eva Koch.

Sad på samme sted

Han sov inde i byen. Men hver morgen mødte han op i flygtningelejren, placerede sig på en betonforhøjning i nærheden af indgangen til lejren, og begyndte at male og tegne. Og så forlod han ellers først lejren om aftenen.

- Jeg sad på det eksakt samme sted hver dag. Det betød, at folk i lejren vænnede sig til, at jeg var der. Efterhånden begyndte både børn og voksne at komme på besøg for at tale og nogle gange at tegne sammen med mig, fortæller Pascal Mayet.

Fremgangsmåden betød, at han kom virkelig tæt på lejrens beboere. Og undervejs selv fik nedbrudt nogle fordomme.

- Jeg havde troet, at jeg kom til en lejr med en meget trykket stemning, men sådan var det ikke. Ja, faktisk fik jeg lidt et chok over at se, hvordan folk virkede glade. Børnene legede og råbte opmuntrende råd til hinanden, og de voksne hjalp hinanden.

- Efterhånden fandt jeg ud af, at det var deres måde at overleve på. Hvis ikke du en gang imellem kan slappe af og udtrykke glæde, klarer du ikke en så presset situation. For beboerne var pressede. Nogle familier havde eksempelvis mistet alle deres børn i luftangreb.

- Fælles for dem alle var, at ingen af dem vidste, hvad fremtiden ville bringe. Man kan sige, at de alle ventede på noget, som ikke skete.

Man kan virkelig gå på opdagelse i i Pascal Mayets kunstværk. Det rummer et væld af detaljer. Foto: Axel Schütt.

Ingen blev sure

Selv om Pascal Mayet gik tæt på lejrens beboere med både tegninger og spørgsmål, blev de aldrig sure på ham, fortæller han.

- Jeg følte ikke, at jeg trådte på nogens tæer. Jeg følte mig fuldt ud accepteret.

Det var ifølge kunstneren noget andet med de pressefotografer, som af og til kom hastende på besøg.

- Deres fotoudstyr betragtede beboerne næsten som våben, som de skulle beskytte sig mod. Der er en anderledes langsommelighed over det at tegne. En langsommelighed, som gjorde, at lejrens beboere hele tiden var med mig og ikke imod mig.

"Ellinikon" er en del af et større værk, og derfor kommer vi sandsynligvis til at høre mere om Pascal Mayet og flygtningenes situation i den græske flygtningelejr.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Mange ansatte har forladt sundhedsenhed i Aarhus: Alvorligt påbud rammer efter en svær periode

Leder For abonnenter

Kunstværk er vigtigere end kunstkøn

Lad os bare slå det fast fra start: ja, der er stadig åbenlyse udfordringer med ligestilling i dagens Danmark. Det er der på mange områder, og på mange områder er der heldigvis også bevægelser mod mere ligestilling. Måske ikke på alle områder, og måske er der heller ikke lige meget fart i bevægelserne mod det bedre, men der er bevægelse mange steder. Et af de steder er i kunstens verden, og seneste eksempel er hentet i hovedstaden, hvor Københavns Kommune har et udvalg; Rådet for Visuel Kunst, der støtter og køber kunst af "høj kvalitet" (som der står skrevet på kommunens hjemmeside) Rådet for Visuel Kunst køber kunst til kommunens mange institutioner og kontorer og har nu besluttet, at der fremover skal være kønskvoter på den kunst, som Københavns Kommune køber. Det vil sige, at der fra nu af skal være en kønslig ligefordeling mellem de indkøbte værker. At kunstnerens køn skal være et parameter, når der købes et kunstværk. Men måske burde Rådet for Visuel Kunst vende øjnene 180 grader og kigge nærmere på kønsfordelingen blandt dem selv. Der er nemlig otte medlemmer af rådet, hvoraf kun to er kvinder. De seneste seks år har rådets seks mænd og to kvinder købt 190 kunstværker, hvoraf 109 er udført af en mand, og 81 er udført af en kvinde. Det er ikke kønslig ligefordeling til sidste decimal, men det er vel ikke et udtryk for et kønsligt fravalg af kvinder. Havde den kønslige fordeling af kunstværker været mere lige, hvis rådet havde været mere lige kønsfordelt? Måske. Måske ikke. Men når det drejer sig om kunst, så bør kunstnerens køn ikke spille nogen rolle overhovedet. Kunstværket er vigtigere end kunstnerens køn, og selv om intentionen bag beslutningen om et ligeligt kønsfordelt indkøb af kunstværker er prisværdig, så er beslutningen også latterlig, netop fordi den siger, at kønnet er vigtigere end værket - og hvorfor så købe værket? Nu risikerer Københavns Kommune at købe kunstværker af "mindre høj kvalitet", fordi der er truffet en beslutning om kønslig ligefordeling, og dermed kommer kunsten i anden række. Det er vel ikke meningen.

Aarhus For abonnenter

Vandchef vil forebygge katastrofer: Ønsker flere engsøer ved Aarhus

Aarhus

En stemning af første skoledag: 169 århusianere havde en fest med at blive danske statsborgere

Aarhus For abonnenter

Ombudsmand trækkes ind i sag om privatisering af veje i Aarhus: Er der sket lovbrud og fiflet med sandheden?

Annonce