Annonce
Aarhus

Kunstråd tager bladet fra munden i debat om udskældt kunstværk: Lad Vanddragen stå

Vanddragen er en rigtig Aarhus-skulptur, mener Aarhus-kunstneren Katja Bjørn, der er formand for billedkunstudvalget i Kunstrådet. Foto: Axel Schütt
En by har brug for markante værker, og skulpturer skal have lang tid, før de lander, mener Katja Bjørn.

AARHUS: Skulpturer skal have tid. Det kan vare år, før de lander.

Det siger Aarhus-kunstneren Katja Bjørn. Hun er formand for billedkunstudvalget i Kunstrådet, der er udpeget af Aarhus Byråd.

Trods sin rolle har hun alene kunnet læse i aviserne, at Elisabeth Toubros skulptur "Torvenes brøndsløjfe" eller "Vanddragen", som den kaldes i folkemunde, måske skal sættes i depot.

- Vi er udpeget til at være politikernes rådgivere, og jeg håber og forventer, at rådmand for teknik og miljø Bünyamin Simsek vil gå i dialog med os, siger Katja Bjørn.

Hun synes, at Vanddragen er en rigtig Aarhus-skulptur. Den har været diskuteret i mange år, og alle kender den. Den er et mærke i Aarhus og vigtig for byens selvforståelse. Den er lavet netop til den plads, og det er vigtigt, siger Katja Bjørn.

Annonce

Vi er udpeget til at være politikernes rådgivere, og jeg håber og forventer, at rådmand for teknik og miljø Bünyamin Simsek vil gå i dialog med os.

Katja Bjørn

Tegn den ind

Hun synes ikke, at det er en dårlig idé, at torvene og pladserne i byen hænger sammen, og det er hyggeligt med træer.

- Men jeg ser gerne Vanddragen integreret som et element i det, Store Torv skal blive til. Arkitektfirmaet Schønherr, som har lavet de nye planer, må tegne den ind i dem. Lad os se en plan, hvor Vanddragen er inddraget, siger Katja Bjørn.

- Ude i verden ser vi, at områder i byer vokser op omkring kunstværker. Man skal ikke bare slette noget, men lægge noget til, og Aarhus sælger sig på at være en kulturel by. Ellers havde vi vel ikke været Europæisk Kulturhovedstad i 2017, siger Katja Bjørn, der også kunne tænke sig et samarbejde med erhvervslivet.

- Vi kan bruge skulpturen offensivt, og der er fordele ved at have markante værker. Vanddragen kan være et passende benspænd for den plan, der skal laves. Der er plads nok på torvet, siger hun, der på de nye tegninger ser vandbassinet som en slap kopi af Jeppe Heins værk på havnefronten.

Pas på andre byer

Katja Bjørn mener også, at Aarhus skal passe på ikke at blive overhalet indenom på kunstens område af andre byer, for eksempel Odense, der sætter penge af til udsmykning på offentlige pladser.

Hun synes, at Vanddragen og Rytterstatuen på Bispetorv skaber byrum.

- Lad ting vokse op omkring skulpturerne. Det giver en mere interessant by, siger hun, der håber at få en invitation af rådmanden.

- Vi skal hæve os op over hverdagens smagsdommere og ikke flytte væsentlige markeringer, siger Katja Bjørn.

Katja Bjørn vil i dialog med teknikrådmanden. Foto: Axel Schütt
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Stor politiaktion i Aarhus og Trige: Anholdt for virksomhedsindbrud og omfattende salg af kokain

Annonce