Annonce
Udland

Kurdiske styrker: Tyrkiet bryder våbenhvileaftale

Stoyan Nenov/Reuters
Dagen efter våbenhvileaftale angriber Tyrkiet fortsat det nordlige Syrien, siger kurdere. Tyrkiet afviser.

Tyrkiske styrker bryder med en aftale, der torsdag blev indgået om våbenhvile i det nordlige Syrien.

Det siger en talsmand for Syriens Demokratiske Styrker (SDF).

SDF er ledet af kurdere, som har været Tyrkiets mål under en stor offensiv, der begyndte onsdag i sidste uge.

Torsdag blev Tyrkiet og USA enige om en fem dage lang våbenhvileaftale. I den tid skulle de kurdiske styrker trække sig fra området i det nordlige Syrien, så Tyrkiet kan lave en sikkerhedszone.

Men aftalen er allerede blevet brudt. Sådan lyder det fredag fra kurderne.

- Til trods for aftalen om at stoppe kampene rammer tyrkiske luft- og artilleriangreb fortsat vores soldaters positioner og civile bosættelser, lyder det fra SDF-talsmand Mustafa Bali.

Det Syriske Observatorie for Menneskerettigheder (Sohr) oplyser fredag også, at der er "sporadiske" kampe i den syriske grænseby Ras al-Ain.

- Der er sporadiske artilleriangreb, og man kan høre skyderier i byen Ras al-Ain, siger Sohr-leder Rami Abdul Rahmad ifølge nyhedsbureauet AFP.

Observatoriet overvåger situationen i Syrien tæt fra Storbritannien via et netværk af kilder og aktivister.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, fastholder, at aftalen bliver overholdt af de tyrkiske styrker. Fredag eftermiddag siger han, at der ikke er nogle kampe i gang i området.

Torsdag oplyste Sohr, at Tyrkiets offensiv har kostet 72 civile livet. Blandt dem er 21 børn. Også 400 soldater er blevet dræbt.

Omkring 300.000 civile er sendt på flugt fra offensiven. Det vurderer Sohr.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Ligestillingsministeren skylder stadig svar

Det glæder mig, at mit indlæg (4. november, red.) om regeringens sløvsind på ligestillingsområdet nåede frem til rette vedkommende. Ligestillingsministerens modsvar (8. november, red.) lader dog noget tilbage at ønske, så jeg håber, han læser med endnu en gang. Mogens Jensen forstår mig helt rigtigt, når han tager mig til indtægt for, at ligestillingen ikke halter i Danmark. Faktisk er Danmark det næstmest lige land i EU, kun, overgået af Sverige, ifølge en ny undersøgelse fra EU’s ligestillingsinstitut. Senest har Megafon også bedt danskerne tage stilling til, om kampen for ligestilling mellem kønnene er gået for vidt. Når 43 procent af de adspurgte erklærer sig enige i det udsagn, fortæller det mig, at danskerne generelt oplever en høj grad af lighed. Det kan Mogens Jensen jo tage med, før han taler ligestillingen længere ned, end virkeligheden tillader. Selv om det generelt går godt med ligestillingen i Danmark, mener jeg stadig, der er plads til forbedring. Det ville Mogens Jensen også vide, hvis han læste, hvad jeg skrev. Meget belejligt undlader ministeren fuldstændig at forholde sig til mine tre eksempler på steder, hvor ligestillingen er udfordret. Ligestillingsministeren skylder stadig et svar på, hvad han vil gøre for at hjælpe de mange kvinder i visse etniske minoritetsmiljøer, som lever i social kontrol uden frihed til at bestemme selv. Når Mogens Jensen undlader at forholde sig til en af vor tids største ligestillingsudfordringer, er det så, fordi han ikke har nogen svar på at løse problemstillingen? I så fald vil jeg opfordre ham til at komme i gang med arbejdet. Jeg mangler også Mogens Jensens svar på, hvordan han vil hjælpe de prostituerede, som ikke ønsker at forlade miljøet, men som i stedet ønsker rettigheder svarende til deres pligter. Hykleriet skriger jo til himlen, når socialdemokraterne med den ene hånd tager imod skattebetaling fra de prostituerede og med den anden hånd peger stigmatiserende på dem. På trods af uenigheden vil jeg rose Mogens Jensen for at afsætte midler til en undersøgelse af internetfora, hvor navnlig unge mænd opildner hinanden til diskrimination og seksuelle krænkelser mod kvinder. Det hører ingen steder hjemme, og det vil jeg gerne rose ministeren for at reagere på. Når det er sagt, savner jeg stadig Socialdemokraternes reflekterede bud på at løse nogle af vor tids største ligestillingsudfordringer. Det gælder ikke mindst i landets ghettoområder, hvor ligestilling langt fra er normen. Jeg er med på, at socialdemokraterne tror, de kan løse problemerne ved at bruge flere penge, men er det virkelig Mogens Jensens alvor at løse de store sociale udfordringer med et kursus og en kampagne til 600.000 kroner? Endelig vil jeg gerne opfordre ministeren til at tale ligestillingen op i stedet for ned. Det er muligt, at ligestillingen halter i Mogens Jensens hoved, men det generelle billede viser Danmark som et af verdens bedste lande, når det kommer til rettigheder og muligheder for alle mennesker.

Annonce