Annonce
Erhverv

Kvadrat vinder vækstkonkurrence i Midtjylland: Vi holder fast i det, der gør os unikke

Anders Byriel og Jesper Fredberg fra Kvadrat efter prisoverrækkelsen. Pressefoto
Gennem de senere år har tekstilvirksomheden og vækstkometen Kvadrat haft fart på. En fart, der kun ser ud til at fortsætte i de kommende år. Netop derfor holder virksomheden med Anders Byriel og Mette Bendix i spidsen - netop kåret som EY Entrepreneur Of The Year 2019 i Region Midtjylland - ekstra godt fast i sin kerne.

EBELTOFT: I 1986 sang rockbandet Huey and the News "It's hip to be square".

En sætning, der passer meget godt på, hvordan forretningen går for Kvadrat lige nu. At indholdet i sangen handler om at være konform og tilpasse sig, passer derimod meget dårligt på den over 50 år gamle virksomhed, der er verdenskendt blandt designere og arkitekter for sit mod til at eksperimentere ved blandt andet at hyre nogle af de fremmeste designere ind og ved at samarbejde med forskellige kunstnere om at skabe værker i tekstil.

Tværtimod har virksomheden - ledet i anden generation af Anders Byriel (CEO, red.) og Mette Bendix, årets midtjyske EY Entrepreneur Of The Year 2019 - gennem de senere år haft raketfart på væksten. En vækst, der blandt andet skyldes, at Kvadrat har opkøbt flere trendsættende tekstilvirksomheder, men også at Kvadrat har udvidet sine aktiviteter i Asien.

Udviklingen skaber nye muligheder, men også nye udfordringer.

- Netop fordi vi er en vækstvirksomhed, der både går ud globalt til nye kulturer, men også får rigtig mange medarbejdere ind, så er det vigtigt at kunne videreføre vores kultur, selvom tilstrømningen af nye mennesker er stor, fortæller Trine Neimann-Platz, der er strategi- og forretningsudviklingsansvarlig i Kvadrat.

Annonce
Juryen har lagt vægt på, at det er en virksomhed, som har indtaget verdensmarkedet og har en førende position på sit felt. Nytænkning og produktudvikling, når vi taler design og funktionalitet er afgørende faktorer. Anden generation i virksomheden har sat en markant retning og præg på virksomheden.

Jens Weiersøe Jakobsen, Partner i EY og ansvarlig for Region Midtjylland i EY Entrepreneur Of The Year om årets vinder, Kvadrat ved Anders Byrial og Mette Bendix

Tættere på forbrugerne

Mens Kvadrat er i bevidstheden hos flere designere og arkitekter, er det dog langt fra alle forbrugere, der køber designermøbler, som ved, at Kvadrat står bag betrækket.

- Selvom vi leverer til Fritz Hansen (møbelproducent, red.) og Carl Hansen (møbelproducent, red.), er det jo ikke alle forbrugere, der nødvendigvis er bevidste om, at det rent faktisk er Kvadrats tekstiler, siger Trine Neimann-Platz.

For at lade forbrugerne komme tættere på Kvadrats produkter, har virksomheden derfor åbnet to nye showrooms i Paris og London, hvor forbrugerne kan komme helt tæt på tekstilerne, og der er flere på vej.

Derudover er Kvadrat også i samarbejde med blandt andre designeren Raf Simons i gang med at udvikle en række produkter til hjemmet, som det er planen, at Kvadrat skal sælge direkte til forbrugerne gennem onlinesalg og wholesale.

- Det vil jo kunne skabe et endnu større kendskab til Kvadrat, som vil kunne bibringe endnu mere til det, vi gerne vil; nemlig at gøre en forskel i folks liv gennem den måde, de oplever rummet på med de her tekstiler, siger Trine Neimann-Platz og tilføjer, at eksklusivt sengelinned er blandt idéerne.

Hamplæder til bilsæder

Eksklusivitet er dog ikke nok. I dag efterspørger forbrugerne i stigende grad også bæredygtighed i produktionen. Derfor har Kvadrat også fokus på bæredygtighed i deres virksomhed fra inderst til yderst.

- Vi er godt bevidst om, at vi har en hel ny generation af forbrugere, som på mange måder betragter tingene på en ny måde og stiller nye krav til os som virksomhed, siger Trine Neimann-Platz.

Det bæredygtige fokus kommer blandt andet til udtryk i Kvadrats firmapolitik, der påbyder virksomhedens medarbejdere at køre i el- og hybridbiler, og i virksomhedens planer om at nedbringe brugen af vand og elektricitet i produktionen.

- Der er ingen tvivl om, at vi bruger vand og en del elektricitet til at tørre ulden med, så derfor ser vi i øjeblikket på, hvordan vi kan nedbringe vores forbrug, siger Trine Neimann-Platz.

Også i Kvadrats produktlinje har det bæredygtige fokus sneget sig ind. Blandt andet er Kvadrat i øjeblikket ved at se på, om bionedbrydeligt hamplæder skal være en del af den fremtidige produktion.

Det er et produkt, der blandt andet kan bruges til betræk til bilsæder, da Kvadrat allerede sælger stof til blandt andre Jaguar og Landrover.

- Vi er på grundforskningsstadiet nu. Men det tyder på, at vi kan få et ret fint materiale, der også prismæssigt bliver konkurrencedygtigt, siger Trine Neimann-Platz.

Kvadrat

Blev stiftet af Erling Rasmussen og Poul Byriel i 1968.

Hovedsædets adresse har alle årene været i Ebeltoft.

I dag ledes Kvadrat af de to stifteres børn: Anders Byriel og Mette Bendix.

Er i dag en af Europas største leverandører af designer-tekstiler.

Har i dag 779 ansatte og 37 showrooms verden over.

I sit seneste regnskab for 2018: Resultat før skat på 113 mio. kroner, omsætning 801 mio. kroner, bruttofortjenesten voksede fra 192 mio. kroner i 2017 til 231 mio. kroner i 2018. Egenkapitalen er nu på 393 mio. kroner.

Holder fast i kernen

Netop Kvadrats innovative tilgang og omstillingsparathed er en af årsagerne til, at Kvadrat allerede nu ser ud til at overstige det mål, de stillede sig sidste år, om at nå en omsætning på 1,7 milliarder kroner i år.

En vækst, som Kvadrat har en klar ambition om at fortsætte. Men selvom virksomheden vokser, er det fortsat planen, at virksomheden skal være forankret i Ebeltoft, ligesom at de ansattes trivsel fortsat er i fokus.

- Kvadrat er meget mere en familie end en virksomhed. Folk er virkeligt passionerede for det her produkt og er altid villige til at gå den ekstra mil eller tage den ekstra tørn, fordi det bare er et helt fantastisk sted at være, siger Trine Neimann-Platz og tilføjer:

- Nu har vi fordoblet omsætningen på fem år, og vi har selvfølgelig en stor ambition om, hvor vi skal være igen om 5-10 år. Men uden vi mister det, der er helt unikt ved Kvadrat.

EY Entrepreneur Of The Year

  • EY Entrepreneur Of The Year er en hyldest til de dygtigste og mest innovative vækstskabere.

  • EY Entrepreneur Of The Year arrangeres i mere end 60 lande og er dermed verdens største vækstkonkurrence, der internationalt afholdes for 33. gang i år.

  • Vinderen kåres ikke kun ud fra virksomhedens evne til økonomisk vækst, men ud fra en vurdering af flere parametre, blandt andet entrepreneurens rolle, værdier, ledelse og samfundsmæssige engagement.

  • De stærkeste danske kandidater deltager i regionskåringerne, før landsvinderen i år kåres 28. november 2018 i Lokomotivværkstedet i København.
Kvadrats første stof, Hallingdal, er fortsat et af deres mest solgte stoffer. Stoffet blev designet af Nanna Ditzel i 1965 og blev relanceret i friske nye farver i 2011 på den internationale møbelmesse i Milano. På billedet ses Simon Olesen, der arbejder i varemodtagelsen. Foto: Axel Schütt
Fårene på marken, der er en del af Olafur Eliassons kunstværk Your Glacial Expectations, kan ses fra de fleste af Kvadrats vinduer. En god påmindelse om, hvor de mange tekstiler begynder deres rejse. Foto: Axel Schütt
Trine Neimann-Platz, strategi- og forretningsudviklingsansvarlig direktør,der har arbejdet for Kvadrat siden begyndelsen af marts, er fascineret af de mange processer, der er i forarbejdning og farvning af ulden, som bruges til flere af Kvadrats tekstiler. Foto: Axel Schütt
Stofferne skæres til i Ebeltoft, hvorefter de bliver fragtet til nær og fjern. Nogle af stofrullerne bliver sendt til stofpolstrere rundt om i Danmark, mens andre bliver sendt ud af landet til større byggeprojekter langt herfra. Her ses lagermearbejder Adrian Rama i fuld sving med arbejdet. Foto: Axel Schütt
Kunst og Kvadrat hænger sammen. Siden 2012 har en stor udendørs-kunstinstallation af samme grund prydet omgivelserne ved designvirksomhedens hovedkvarter i Ebeltoft. Værket, der hedder Your Glacial Expectations, blev indviet i 2012 og er skabt i et samarbejde mellem kunstneren Olafur Eliasson og arkitekten Günther Vogt. Foto: Axel Schütt
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Bears vandt snævert i København

Blog

Erindrings-containere

Da jeg forleden skulle have gudstjeneste i domkirken, kom jeg i god tid og besluttede mig for, at gå en tur i de omkringliggende gader, inden jeg skulle ind og have kjolen på - som man siger i min branche. Der er nu også noget særligt ved at gå rundt om morgenen i en søndagsstille by. Et par søvndrukne fædre er blevet sendt ud med barn og barnevogn, for at mor kan få en time ekstra på øjet, et ungt festramt menneske søger efter en åben kaffebar, og en enkelt turist kommer skramlende med sin rullekuffert. Men når byen på den måde er overladt til sig selv og duerne, kragerne og mågerne, så er det, synes jeg, også som om tiden står lidt mere stille, Eller måske er det nærmere som om erindringerne - både ens egne personlige og de fælles historiske - presser sig mere på. Har man som jeg haft en fortid i byen husker man måske begivenheder, gamle venner man gik rundt sammen med, søde piger, der boede henne om hjørnet. Nogle gange er det så også som om kvarterets gamle bygninger og havets nærhed taler om endnu ældre tider, om kannikker, sømænd, handelsfolk og larmende drukkenbolte. Og er du først i dét hjørne er det lidt ligesom at du blidt løftes ud af 2019 for at blive en lille del af byens store erindring. Og har du så oven i købet, som jeg havde det forleden, et ærinde inde i domkirken, så er det en stemning eller fornemmelse, der ikke sådan lige slipper dig. Domkirken er, som så mange andre af de mange gamle kirker vi er privilegerede med her i stiftet, også en erindrings-container. Billederne, gravminderne, døbefonten, hele bygningsværket er som lag af historie, der har lejret sig i rummet. Ikke død historie, men historie der taler til os, der lever og trækker vejret her i 2019 med alt, hvad dertil hører. Den gamle kirke husker for os alle, og derfor rummer den os alle. Da jeg kom hjem til Aarhus for fire år siden var det efter 28 års fravær. Det var godt at være tilbage. Vi travede rundt i gaderne, genoplevede gamle stemninger og glædede os over gensynet. Men der gik et par år, før jeg begyndte at få øje på alle højhusene, byggerierne og boligområderne, der var skudt op siden vi forlod byen i 1988. Det var ligesom mine øjne indtil nu havde nægtet at se dem. Det gamle Aarhus havde i min bevidsthed ikke villet vige pladsen for det nye. Der findes et sted inde på YouTube, en lille film, der er optaget på en køretur fra Randersvej og ind gennem Aarhus i netop 1988. Det var den film, der blev ved at med at spille for mit indre blik, og som også gjorde jeg hele tiden forventede at møde de gamle venner og kærester nede på gågaden. Sådan kan fortiden nogle gange lægge en tung hånd på vores skulder. Ikke mindst, når vi bliver ældre og den af gode grunde fylder mere og mere, og vi gerne vil tale om den, indtil vores børn får et træt udtryk i øjnene. Men hvad jeg gerne vil undgå – og her kommer jeg tilbage til mit ærinde den anden søndag – det er, at historien også helt bemægtiger sig kirkens historiske rum. Forstået sådan, at det der siges inde i den, hele tiden har adresse til os og det mudrede og sammensatte menneskeliv vi lever nu og her i dag. Nok er den en erindringscontainer, kirken, og nok er det vigtigt, at vi har historien med os, men det er her og nu, vi trasker rundt i gaderne mellem hinanden, og det er ordene til os om dét, der først og fremmest er på færde herinde under de gamle hvælvinger.

Aarhus

SF og Alternativet vil indføre betalingsring for bilister i Aarhus: - Vi bliver nødt til at bruge både pisk og gulerod

Østjylland

Trods forsinkelser og aflysninger: Friske tal viser stor stigning i letbanens passagertal

Annonce