Annonce
Debat

Kvalitet i uddannelser - også et politisk ansvar

Gitte Nørgaard, Direktør, Aarhus Købmandsskole, blog
Annonce

Da jeg kort før jul vågnede op til nyheden om, at en aftale om finansloven 2018 var i hus, satte det ikke ligefrem skub i julehyggen.

Jeg vågnede nemlig også op til nyheden om, at det nu bliver sværere at sikre god uddannelse til unge. Ikke kun i Østjylland, men i hele Danmark. Det såkaldte omprioriteringsbidrag, der påbyder skoler som Aarhus Business College at spare to procent om året, blev med den nye finanslov forlænget. På Aarhus Business College skal vi i år spare 11,3 millioner kroner - og tallet stiger løbende, så vi skal spare 21,9 millioner kroner i 2021. Det er rigtig mange penge, og det kan ikke undgå at have store konsekvenser.

Nu er det forår - i hvert fald ifølge kalenderen - men udsigten er ikke blevet lysere. Det bekræftede en lang række rektorer i en artikel her i Stiften den 28. februar.

Vi lever tilsyneladende i en tid, hvor finansministre som alkymister kan producere guld til statskassen - eller skabe politisk råderum, som det så smukt hedder på nudansk - ved at forlænge omprioriteringsbidraget endnu et år. Den manøvre betyder, at der i 2021 på landsplan vil være 2,5 milliarder kroner mindre til at drive de almene gymnasier, erhvervsskolerne, SOSU-skolerne og VUC'erne i forhold til 2015.

Selvfølgelig skal skolerne - ligesom private virksomheder og offentlige organisationer - effektivisere. Men der er en grænse for, hvor meget - og særligt hvor hurtigt - vi kan gøre det. På store institutioner som Aarhus Business College kan vi indfase besparelserne ved at sammenlægge afdelinger og udnytte stordriftsfordele. Muligheder som mindre skoler ikke har. Det har vi gjort for at klare de første år af omprioriteringsbidraget uden at skulle forringe kvaliteten af vores kerneydelse: Undervisning.

De mange millioner, som vi skal spare på fx Aarhus Business College, kommer oveni andre besparelser, der gennem årerne har være pålagt skolerne. For eksempel indkøbseffektiviseringer og effektiviseringer som følge af digitalisering, der hvert år har betydet har en reduktion af vores tilskud pr. elev.

Den politiske diskurs for tiden er hård i forhold til uddannelsessektoren. Kort kan den vel opsummeres til, at lærerne er dovne og lederne uduelige. Vi kan helt sikkert gøre det bedre - det kan man altid. Men der er en grænse for hvor meget, man kan effektivisere, når det handler om mennesker. Utallige undersøgelser viser, at det er helt afgørende for elevernes læring, at de har en god relation til underviserne. Kort sagt skal underviseren have tid til at lære den enkelte elev at kende for at kunne motivere og støtte eleven i at blive så dygtig som muligt. Den relation lader sig umuligt effektivisere.

Et stående politisk argument er, at vi bruger flere penge end nogensinde før på uddannelsessektoren. Og ja, selvfølgelig gør vi det! Andelen af unge, der får en ungdomsuddannelse, stiger støt - ligesom stadig flere tager en videregående uddannelse. Siden 2005 er antallet af elever på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser vokset fra 427.000 til 538.000. Det er godt for de unge, og det er godt for Danmark, for antallet af ufaglærte jobs er faldende. På fremtidens arbejdsmarked bliver der brug for endnu bedre kompetencer som følge af digitalisering og automatisering af rigtig mange jobfunktioner. Derfor bruger vi mange penge på uddannelse i Danmark.

Det er politikernes utaknemmelige opgave at prioritere fællesskabets ressourcer. Og det er uddannelsesinstitutionernes opgave loyalt at levere den bedst mulige kvalitet inden for vores økonomiske rammevilkår. Kvalitet i uddannelserne er dermed et fælles ansvar. Det ville klæde politikerne at stå ved deres del af ansvaret og erkende, at der er en grænse for, hvor meget skolerne kan effektivisere, uden det går ud over kvaliteten, og at fortsatte besparelser vil betyde, at vi forringer vores børn og unges mulighed for at klare sig godt på et stadig mere konkurrencepræget globalt arbejdsmarked.

Den politiske diskurs for tiden er hård i forhold til uddannelsessektoren

Gitte Nørgaard, Direktør, Aarhus Business College
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Ceres Park godkendt til tilskuere efter nye corona-regler: Billetsalget til FCK-kampen er i gang

Aarhus For abonnenter

Havneforening med nødråb: Spær p-pladser af for gæster på Aarhus Ø:

Aarhus

Har du oplevet ballade, hærværk eller bilræs?: Borgermøde om problemerne på Aarhus Ø

Annonce