Annonce
Kultur

Kvamm og hans ny band hugger til på Wall of Sound

Simon Kvamm og de to øvrige bandmedlemmer, Morten Gorm og Árni Bergmann Jóhannson, udgør tilsammen Hugorm. PR-foto
Festival sætter karismatisk Nephew-frontmands ny band på 2020-plakaten. "Hugorm er lyden af en knallert 45, der møder en kamel på stranden ved Vesterhavet."

Horsens: Bandet har ganske vist ikke bevist sit værd på hitlisterne endnu. Ikke desto mindre var det formentlig et af hovednavnene ved 2020-udgaven af Wall of Sound, som festivalen torsdag formiddag kunne løfte sløret for.

Mens populære Nephew sidste år blev parkeret på ubestemt tid, har den karismatiske frontfigur Simon Kvamm nemlig løbet et helt nyt projekt i gang. Hugorm er navnet på hans ny band, som festivalen, der finder sted på Fængslet 4. og 5. september, nu har sat tænderne i.

Præcis hvad for en størrelse, Hugorm er, skal bandet snart i gang med at demonstrere.

Efter et par test-koncerter spiller trioen officiel debut-koncert på KPH Volume i København 20. marts og i Hanstholm Hallen dagen efter. Derudover sendes en ep på gaden 24. januar. ”Folk Skal Bare Holde Deres Kæft,” lyder titlen.

Annonce

Flere navne på plakaten

Hugorm er opstået i vestjyske Klitmøller, hvor både Simon Kvamm og de to øvrige bandmedlemmer, Morten Gorm og Árni Bergmann Jóhannson, bor, og geografien spiller ind på udtrykket, fremgår det af en pressemeddelelse.

”Hugorm er lyden af en knallert 45, der møder en kamel på stranden ved Vesterhavet: koldfrontskeyboards, blæsende bastante beats, den rockede rastløshed og så naturligvis det maleriske melodiøse. Som Hugorm selv siger om musikken: ”Massive Attack møder Malk De Koijn, møder Prodigy møder Post Malone møder Love Shop møder Beastie Boys. Vi kan godt lide 90'erne samt ord, der smager af salmiak.”

Wall Of Sound har i forvejen offentliggjort Saveus, Hans Philip, Barselona og Clara som nogle af de forventeligt 15-20 navne, der skal på programmet i år, hvor festivalen finder sted for tredje gang.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Vandmasserne skal til havet

I februar måned blev alle hidtidige rekorder for nedbør i Danmark slået. Ja, der tales endog om en såkaldt 100 års hændelse. Vandmassernes virkninger rundt i landet er voldsomme. Ådale, marker, haver og kældre er præget af store ødelæggende oversvømmelser. Landmænd kan se frem til store ekstra omkostninger til gensåning af druknede vinterafgrøder. Gyllebeholdere bugner fordi der ikke kan køres på markerne. Og mange steder er sågar landeveje oversvømmet med deraf følgende forstyrrelser af trafikken. Og det kan absolut ikke udelukkes, at de store nedbørsmængder er kommet for at blive. Samtidig står vores grundvand usædvanligt højt. Det skriger på politisk handling. Det bør nu stå lysende klart for enhver, at der snarest muligt bør træffes foranstaltninger til, at de store mængder vand kan flyde mere effektivt ud til havet. Med andre ord er vi politikere nødt til at sætte et langt stærkere fokus på åernes vandføringsevne. Mange steder er der ad åre opstået aflejringer på bunden, der virker som propper i hullet. Det betyder en konstant højere vandstand – også når det ikke regner. Virkningen er en snigende forsumpning af landskabet, så det efterhånden bliver svært at komme tørskoet ned til vandløbene, hvis man vil fiske eller nyde naturen. En anden alvorlig virkning er, at vandløbet og det omkringliggende terræn ikke har nogen evne til at opsuge og lagre vand, når der kommer store regnmængder. Og så skal det jo gå rivende galt når svampen er gennemvædet hele tiden. Derfor skal vi med en løbende og målrettet vedligeholdelse af vandløbene sørge for, at vandføringsevnen holdes intakt og et vandstanden i tørre periode holdes nede. Det er ikke raketvidenskab. Det er almindelig sund fornuft, som vi ikke behøver eksperter til at forklare. Heldigvis råder vandløbsmyndighederne, kommunerne, over en bred vifte af virkemidler, herunder opgravning af propper i åerne, grødeskæring, etablering af dobbeltprofiler og etablering af planlagte vådområder med kompensation til lodsejerne. Desuden skal der sikres en helhedsorienteret indsats på tværs af kommunegrænser. Samfundet har pligt til at skærme lodsejere mod tab som følge af oversvømmelser. Det skal ske med afsæt i vandløbsloven i kraft af vandløbsregulativer og helhedsorienterede vedligeholdelsesplaner, der sikrer vandets effektive vej til havet. Alt sammen under skyldig hensyntagen til miljø og natur. Disse hensyn kan heldigvis gå hånd i hånd, selvom visse kredse har travlt med at bilde alle ind, at der ikke må graves eller skæres grøde. En ting er sikkert: Vandmasserne skal ud til havet. Og det uden de voldsomme ødelæggelser og tab, der opleves i denne tid. Det er på høje tid, at vi politikere på alle niveauer tager bestik af klimaforandringerne og alt for mange års mangelfuld vedligeholdelse af vores vandløb.

Annonce