Annonce
Aarhus

Kvinde fik klip: Lavede snapchat-video af sit barn under kørsel

Politiet havde en travl fredag aften, da der var trafikkontrol i Aarhus Vest. Blandt andet kørte en bilist 109 km/t, hvor 50 km/t er grænsen. Arkivfoto: Morten Stricker
15 fik klip i kørekortet, en fik taget kørekortet under politiaktion i Aarhus Vest, hvor en kvinde filmede sit barn, mens hun kørte bil.

AARHUS: Østjyllands Politi var fredag på færdselsindsats i Aarhus Vest, og desværre var der igen en del bilister, som ikke overholdt færdselsreglerne, lyder det fra politiet. Betjentene uddelte 15 kørekortklip, en betinget frakendelse og en ubetinget.

En af dem, der fik et klip, var en kvinde, som var i fuld gang med at lave Snapchat-video af sit 8-årige barn, mens hun kørte bilen. Det er uvist, om hendes Snapchat-venner nåede at se hende få en sigtelse for at køre med mobiltelefonen i hånden.

En anden bilist på Sintrupvej kan nu vinke helt farvel til kørekortet, efter han blev målt til at køre 109 km/t i en byzone. Ud over en frakendelse af kørekortet i seks måneder, kan han også se frem til en bøde på 6500 kroner, lyder det i politiets døgnrapport.

Derudover havde flere bilister åbenbart ikke set politiets og Aarhus Kommunes kampagne "Brems for gult". Fire kørte over for gult, mens fem tog den over for rødt.

Annonce

I alt blev det til 22 sigtelser fredag aften:  


  • 1 x narkokørsel.
  • 1 x kørsel uden førerret.
  • 1 x hastighed i 50 km/t-zone til ubetinget frakendelse.
  • 5 x hastighed klip.
  • 1 x hastighed.
  • 1 x hastighed til betinget frakendelse.
  • 5 x rødt lys (klip)
  • 4 x gult lys.
  • 2 x ulovlig overhaling klip.
  • 3 x mobiltelefon klip.
  • 1 x manglende brug af sele.
  • 1 x kørsel i uindregistreret personbil.
  • 1 x kørsel i personbil uden forsikring.
  • 1 x tyveri af nummerplade.
  • 1 x lov om euforiserende stoffer.
  • 1 x fuld cyklist uden lys.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Annonce