Annonce
Aarhus

Kvinde satte meterhøje flammer på egen lejlighed: - Alvorlig sag, når der bor flere mennesker

Retten i Aarhus besluttede tirsdag, at en 33-årig kvinde skal i behandling på en psykiatrisk afdeling, efter hun erkendte at have sat ild til egen lejlighed. Arkivfoto: Axel Schütt
Den 33-årige kvinde blev tirsdag ved Retten i Aarhus idømt behandling på en psykiatrisk afdeling.

AARHUS: En påsat brand i egen lejlighed fik tirsdag konsekvenser for en 33-årig kvinde, da hun ved Retten i Aarhus blev idømt behandling på en psykiatrisk afdeling.

Episoden, som kvinden blev dømt for, fandt sted 18. marts i år om aftenen, hvor kvinden sad i sin lejlighed på Aldersrovej i Aarhus N. Her fyldte hun sengetøj og andre genstande ned i en boks, som hun efterfølgende satte ild til.

Det resulterede i omkring en meter høje flammer inde i lejlighedens stue.

Politi og brandvæsen blev alarmeret, og det lykkedes at få slukket branden, inden den bredte sig. Beboerne i opgangen blev evakueret, og ingen kom til skade under branden, men den forårsagede en del skader på kvindens egen lejlighed.

Annonce

Mistænkelig adfærd

På stedet traf betjentene den 33-årige beboer, som virkede underlig og havde en mistænkelig adfærd. Hun erkendte hurtigt, at hun selv havde forårsaget branden, og hun blev derfor anholdt og sigtet for brandstiftelse.

Dagen efter blev hun varetægtsfængslet, og tirsdag faldt der så dom i sagen. Kvinden erkendte også i retten, at hun havde sat ild til sine ting, men havde svært ved at forklare hvorfor.

Anklager Peter Mathiasen er tilfreds med udfaldet af sagen.

- Branden nåede heldigvis ikke at brede sig, men det er selvsagt en alvorlig og farlig sag at sætte ild til flere genstande inde i en bygning, hvor der bor flere mennesker. Ud fra den mentalerklæring, der er udarbejdet på den 33-årige, er jeg tilfreds med, at hun blev idømt en behandlingsdom, så hun nu skal i et længere psykiatrisk behandlingsforløb i stedet for at skulle i fængsel, siger anklageren.

Kvinden modtog dommen, og hun blev kørt direkte til psykiatrisk afdeling af politiet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Islændinge pillede brodden af Århus

Leder For abonnenter

Parkering i Skejby: Gylden mulighed for at få parkering til at fungere

En arbejdsplads med næsten 9.734 medarbejdere samlet på et areal, der svarer til cirka 500 parcelhusgrunde. Det er ikke svært at forestille sig, at det vil give problemer på mange forskellige områder. Men når det drejer sig om selve en af grundpillerne i vores velfærdssamfund; nemlig et sygehus, så tillader vi faktisk ikke, at der er alt for mange problemer. Så forventer vi - alle vi skatteborgere - at tingene bare kører efter en snor, der hverken knækker eller flosser det mindste. Men sådan er det selvfølgelig ikke i virkelighedens verden og slet ikke, når sygehuset er Aarhus Universitetshospital, der siden den tankemæssige fødsel har oplevet at få fjernet millioner og atter millioner af kroner, så det har meget svært ved at leve op til betegnelsen et supersygehus. Aarhus Universitetshospital er ét af de absolut bedste sygehuse i Danmark med nogle af de absolut bedste indenfor deres fag og specialer. Ingen tvivl om det. Men de senere år har Aarhus Universitetshospital fået et ry for også at være mangelfuldt og problemfyldt. Ikke på grund af personalet, men på grund af en økonomi og nogle økonomiske krav fra stat, der gør, at der alt for ofte har været sparerunder, nedskæringer og omorganiseringer. Samtidig har hospitalet kæmpet for at blive færdigbygget med de forsinkelser og fejl, som - desværre - alt for ofte er på store byggerier i Danmark. Nu står sygehuset færdigbygget, men der er stadig mulighed for forbedringer. Især på parkeringsområdet, som vi beskrev i mandagsudgaven af Århus Stiftstidende. Det har sygehusets ledelse, Region Midtjylland og Aarhus Kommune endelig erkendt og har derfor bedt konsulentvirksomheden Cowi om at udtænke noget bedre og langt mere funktionelt end det eksisterende. Som en - heldigvis - sjælden bruger af Aarhus Universitetshospital er det ikke svært at pege på skiltningen, som et forbedringspunkt. Ikke så meget antallet af skilte, mere størrelse og selve indholdet. Som ansat ved man godt, hvor man skal hen. Som indlagt er det mere eller mindre ligegyldigt, da andre oftest afleverer én. Som pårørende og gæst er man straks mere udfordret. Men hospitalet er førdigbygget og parkeringspladserne er lavet, så nu kan Cowi studere det adfærdsmønster, vi bilister har, når vi ankommer til et sygehus. Cowi har alle muligheder for at lave en analyse, der helt ned til de enkelte pladser kan optimere det for både ansatte og pårørende, så begge grupper får optimale parkeringsforhold tæt på supersygehuset. Alt andet vil være ærgerligt.

Annonce