AARHUS: Erhvervslivet går nu ind i den voldsomme debat om et nyt navn til Kvindemuseet i Aarhus.
Tidligere rådmand for de konservative, direktør for Erhverv Aarhus, Marc Perera Christensen, synes, at debatten er gået over gevind.
- Køn er også et relevant begreb for os i erhvervslivet, og jeg synes, det er blevet for meget med den debat, der er ført. Det er uartigt over for direktør Julie Rokkjær Birch, siger Marc Perera Christensen, der bakker 100 procent op om direktørens og Kvindemuseets ønske om navneændring.
- I 2016 fik Kvindemuseet udvidet sit område til også at omfatte andre køn end kvinders. Derfor er det relevant også at skifte navnet. Et museum skal afspejle sin samtid, og kønsproblematikken handler ikke kun om kvinder, siger Marc Perera Christensen.
Skabe sammenhæng
Men de 10 feminister bag indsamlingen af 940 underskrifter siger, at det i et referat fra et bestyrelsesmøde i 2016 står, at navnet ikke skal ændres, selv om området er udvidet?
- Sådan en beslutning er jo ikke grundlovssikret, og hvis bestyrelsen for en selvejende institution som Kvindemuseet ændrer mening, er den i sin fulde ret til at gøre det og i dette tilfælde ændre navnet. Der skal ikke en godkendelse til nogen steder, siger Marc Perera Christensen og fortsætter:
Marc Perera ChristensenMuseer skal forandre sig. Hvis man ikke rykker sig i takt med, at verden forandrer sig, mister man sin relevans.
- Uden større protester traf Kvindemuseets bestyrelse i 2016 en beslutning om at ændre sit fokus fra kvindernes kulturhistorie til kønnenes kulturhistorie. At der nu diskuteres en passende navneændring, er derfor helt naturligt. Det er helt almindelig virksomhedspraksis at forsøge at skabe en sammenhæng mellem en organisations strategi, indhold og brand.
Vigtig del af kulturhistorien
Han mener, at Kvindemuseet er en vigtig del af Aarhus’ og Danmarks kulturhistorie, som fortæller både os selv og omverdenen, at Danmark er et progressivt land med respekt for diversitet og ligestilling. Derfor er det også paradoksalt, at 10 selverklærede feminister protesterer over Kvindemuseets beslutning om at forblive progressiv og relevant, er hans synspunkt.
- Museer skal forandre sig. Hvis man ikke rykker sig i takt med, at verden forandrer sig, mister man sin relevans. Derfor må og skal Kvindemuseet også rykke sig. Erhverv Aarhus er heller ikke den samme organisation som i 1862, hvor vi blev etableret, selv om vi fortsat varetager erhvervslivets interesser, siger Erhverv Aarhus' formand.
Han føjer til:
- Kvindemuseet har et problem, som det skal løse. Ikke alle er klar over, at Kvindemuseet er for alle interesserede i kønnenes kulturhistorie og ikke blot for kvinder. Medarbejdere på Kvindemuseet skal ofte forklare, at der også er plads til drenge og mænd. Derfor er en re-branding af museet nødvendig.
Kvindemuseet
Kvindemuseet i Danmark åbnede i 1984 og holder til i det tidligere rådhus og tidligere politistation i Aarhus på Domkirkepladsen 5.
Huset var rådhus indtil 1941, da det nuværende rådhus blev indviet, og politistation til 1984, da den nuværende politigård blev taget i brug.
Julie Rokkjær Birch har været direktør for museet siden 2019.
Kvindemuseet justerede i 2016 sine vedtægter, så dets ansvarsområde blev udvidet til at omfatte ”kønskultur historisk og aktuelt med afsæt i kvindehistorie.”
