Annonce
Debat

Kvindemuseets tidligere leder mener: Bevar navnet, for det er stadig nødvendigt

"Når der står Kvindemuseet over døren, er det, fordi her i dag fortælles om kvinder, som ikke havde så meget at skulle have sagt før, om ligestilling og kulturelle forskelligheder og derfor også om, at alle, uanset køn, seksuel orientering eller etnicitet, har en historie. Kvindespørgsmålet er brændende aktuelt", skriver Merete Ipsen. Arkivfoto: Kim Haugaard
Annonce

DEBAT: Det er irriterende, når gamle ledere blander sig. Nu gør jeg det, for jeg mener, Kvindemuseet er stærkt navn.

Uenighed, hvor forskellige holdninger kommer til orde, kan være berigende. Divergerende holdninger kan dog resultere i falske modsætninger. Det er desværre sket i debatten om navneskift.

Ingen er imod ligestilling og forandring. Ingen er imod, at nutiden er væsentlig på museer. Debatten om navneskift har dog fået slagside i retning af, at opbakning til nyt navn skaber nytænkning og inklusion, mens det oprindelige navn udtrykker det traditionelle.


Det har betydning, at de få ressourcer, der tildeles hele dette område, anvendes på at belyse kvinders kultur og vilkår. Det kan navnet Kvindemuseet medvirke til.


Forandring er vigtig. Kvindemuseet opstod som græsrodsbevægelse og har fra sin oprindelse været samtidsorienteret og fokuseret på relevans i forhold til det omgivende samfund.

Nogle mænd er usikre på, om de er velkomne. Det er de! Netop Kvindemuseets hus er et godt eksempel på ændring i kønsbalance. Det blev bygget som rådhus i 1887, mens kun mænd kunne styre byen. Da kvinder i 1909 fik stemmeret, blev én kvinde medlem af byrådet. Antallet er vokset - men vi har endnu ikke halvdelen af pladserne. Drenge kan føle sig ekskluderet, og nogle spørger, hvad de skal her, når det hedder Kvindemuseet. De kan da få fortalt, at museets bygning er bygget af mænd for mænd uden adgang for kvinder, for historisk blev der gjort forskel.

Når der står Kvindemuseet over døren, er det, fordi her i dag fortælles om kvinder, som ikke havde så meget at skulle have sagt før, om ligestilling og kulturelle forskelligheder og derfor også om, at alle, uanset køn, seksuel orientering eller etnicitet, har en historie.

Kvindespørgsmålet er brændende aktuelt. #meetoo har mobiliseret mange kvinder, som fortæller om fravær af respekt. Kvindelige kulturudøvere i flere brancher dokumenterer, at de stadig er "det andet køn".

Officielt er vi lige, men kulturhistorien er en tung arv. For at forandre den skal vi kende den. En grundlæggende ulighed mellem køn eksisterer stadig. Navneskift sikrer en aktivistisk linje, er det sagt, men Kvindemuseet har allerede opbygget et internationalt ry som aktivistisk. Med det nye ansvarsområde fra 2016 blåstemplede Kulturstyrelsen, at Kvindemuseets fokus på køn skal ske med afsæt i kvindehistorie.

Hvis ordet køn står alene, er afsæt i kvindehistorie ikke garanteret. Det bredere ansvar følges ikke af øgede bevillinger, og derfor har det betydning, at de få ressourcer, der tildeles hele dette område, anvendes på at belyse kvinders kultur og vilkår. Det kan navnet Kvindemuseet medvirke til.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce