Annonce
Læserbrev

Kvindernes kampdag - dobbelt op på barsel

Susan Kronborg. Pressefoto

Der skal være lige vilkår for barsel uanset køn. Det betyder dobbelt op på barsel, så begge forældre får lige adgang til samme barselslængde, populært sagt et år til hver, for det er det afgørende skridt for ligestillingen. Her på kvindernes internationale kampdag er der noget at kæmpe for. Dobbelt op på barsel vil give kvinder lige vilkår på arbejdsmarkedet. Og mændene lige vilkår i familien.

Som det er nu, ser en arbejdsgiver på jeres døtre som en udgift, imens arbejdsgiveren ser på jeres sønner som en indtægt. Jeg stiller det lidt skarpt op, men arbejdsgivere fravælger ofte kvinder, hvis de dermed kan undgå barsel og de gener, som den medfører for arbejdsgiveren.

Det er også helt afgørende, at mændene har lige adgang til tilknytningen til børnene. Der er undersøgelser i Sverige og Ungarn, som viser, at jo længere barsel faren tager, jo mindre bliver risikoen for skilsmisse. Her skal vi huske, at i dagens Danmark ender 50 procent af alle ægteskaber i skilsmisse.

Overenskomster, men ikke mindst sociale spilleregler og forventninger, har betydning for, hvor meget barsel der tages. Det er dog mit håb, at vi som politikere har modet til at gå forrest og bane vejen med lovgivning. Så måske ses vi til fejring af kvindernes internationale kampdag fredag i hjertet af Aarhus, hvor mange af os folketingskandidater vil gå i lysende ligestillingsdemo.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce