Annonce
Kultur

Kvinders livsfortællinger samlet i bog og skulpturer

Udstillingen "Mit skib er ladet med minder" omfatter 18 galionsfigurer skabt ud fra 18 kvinder, der også medvirker i en bog, hvor de fortæller om deres liv. En del af kvinderne deltog i ferniseringen søndag. Foto: Kim Haugaard

Skibet er ladet med minder i en ny bog og udstilling, der vises på Kvindemuseet i Aarhus og som er en del af Aarhus 2017.

AARHUS: - Der må da være mange andre kvinder, der er mere kvalificerede end mig til at skulle være galionsfigurer, tænkte Helmi Søvsteen, Lønstrup, da hun blev spurgt, om hun ville være med i en bog og et kunstprojekt, hvor 18 kvinder beretter om deres liv og er modeller for store galionsfigurer.

Men så mødte Helmi Sølvsteen på 75 år de andre kvinder, alle over 70 år, der skulle være med i projekt "Skibet er ladet med minder", som den norsk-danske kunstner Marit Benthe Norheim står bag.

- Vi sad i Marits atelier og lyttede til hinandens livshistorier, og det gik op for mig, at selv om vores liv på overfladen var meget forskellige, så var vi alle i samme båd, sagde Helmi Sølvsteen søndag ved en præsentation på Kvindemuseet af bogen, der følger med og beskriver kvindernes liv: "Skibet er ladet med minder", som er skrevet af kunstneren sammen med professor i sociologi Ann-Dorte Christensen, Aalborg Universitet.

Projektet er en videreudvikling af Marit Benthe Norheims Life Boats - de tre store sejlende galionsfigurer, der sidste år rejste i Limfjorden og langs den jyske østkyst, og som er støttet af Fonden Aarhus 2017. De tre både var også med i åbningen lørdag aften ved Dokk1 og ligger nu ankret op i Marselisborg Lystbådehavn for at blive klar til nye togter.

På udstillingen ses nu de 18 store figurer skabt i polyurethan beklædt med glasfiber og beton. De 18 kvinder har tilsammen livserfaringer fra 27 nationer.

Som Ruth Ross Karlsen, der er født i Hamborg i 1928, norsk gift og dansk statsborger bosiddende i Aalborg. Hun flygtede som 13-årig med sin familie fra bombardementerne i Hamborg under Anden Verdenskrig og endte i Polen, hvor nazisterne opførte sig som herrefolk, og den unge Ruth Ross Karlsen følte sig frygteligt til mode over at blive opfattet som en del af den ondskab. Det har hun siden skrevet to bøger om.

- Selv om jeg har oplevet meget negativt i mit liv, er det fantastisk positivt at få lov at fortælle min historie, og at den bliver brugt positivt. Det er meget befriende og lykkeligt, siger den nu 88-årige kvinde.

Ifølge kunstner Marit Benthe Norheim har de 18 kvinder alle livsoplevelser fra forskellige kulturer, som de har forholdt sig til. Hendes egen mor, Meta, er også med.

- Min far var ingeniør, så vi boede blandt andet i Iran og Indien, fortæller kunstneren, der har skabt figuren af sin mor med tre døtre under sine bryster og de igen med deres børn herunder.

Life-boats er ifølge Kvindemuseet et entreprenant kunstnerisk projekt, som forstår og fortolker kvindeligheden på mange planer, og involverer mange elementer - fra den fysiske opbygning af skibene til eksistentielle overvejelser over, hvad kvindelivet omfatter og det lige fra hverdagsliv til migration og krig.

- Vi er forskellige og dog alligevel meget ens. Så jeg koncentrerer mig om det, der forbinder frem for skiller os ad. Vi har alle været inde i en kvinde, så vandet og båden er også et symbol på liv, forklarer Marit Benthe Norheim.

Uden for museet kan publikum møde fem campingkvinder lavet til den Europæiske Kulturhovedstad i Stavanger i 2008. Fem forskellige kvinder: Flygtningen, Bruden, Maria, Sirenen og Camping Mamma, hver med sit indre rum og med musik.

Mit skib er ladet med minderKvindemusset, 22. januar - 23. april 2017

Annonce

Nu sejler vores livshistorier på godt og ondt ud i verden og mødes af kvinder, der kan nikke genkendende til vores historier og måske endda finde trøst og håb i dem.Helmi Sølvsteen, 75 år, medvirkende

Kunstneren Marit Benthe Norheim står bag galionsfigurerne ligesom hun har skabt de tre store sejlende galionsfigurer, der medvirkede ved kulturårets åbning lørdag aften. Foto: Kim Haugaard
Esther Heller, 79 år, og Helmi Sølvsteen, 75 år, er to af de kvinder, der har fortalt deres forunderlige livshistorier, der har involveret andre kulturer. Esther Heller er født i Indien, Helmi Søvsteen i Skagen. Hun var 13 år, da hendes familie immigrerede til Sydafrika.
Ruth Ross Karlsen, 88 år, er født i Hamborg, men flygtede fra krigen til Polen og siden til Flensborg, blev gift med en nordmand som hun siden bosatte sig med i Aalborg og blev dansk statsborger.
Marit Benthe Norheim skabte i 2008 udstillingen "Campingkvinder" med rullende udstilling over fem kvindetyper, der også kan ses i Aarhus. Campingvognene kunne ikke godkendes til kørsel, så man pillede fjedrene af og omregistrede dem til ikke-registrerede påhængsredskaber, der kun må køre 30 km/t.
"Mit skib er ladet med minder" er navnet på udstillingen af galionsfigurer opsat i form som et skib. Foto: Kim Haugaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Balanceplan - vi skal værne om de svageste

90 millioner kroner. Så meget står socialområdet til at skulle spare i den balanceplan, som rådmand Kristian Würtz (S) har fremlagt for byrådets partier. Det er besparelser, der vil gå umådeligt hårdt ud over vores svageste borgere. I skrivende stund foregår der politiske forhandlinger om planen. Jeg håber inderligt, at byrådets partier når til fornuft og i fællesskab finder frem til en løsning, så det ikke går så voldsomt ud over de af vores medborgere, der har det allersværest. For at give et eksempel står kommunens botilbud til at skulle spare 13 millioner kroner på driften, hvis balanceplanen gennemføres. Og det er vel at mærke i en sektor, der i forvejen er urimeligt hårdt presset. Vi risikerer, at det får fatale konsekvenser for vores medborgere med mentale lidelser eller fysiske handicap. For slet ikke at tale om personalet, der hver dag kæmper for at få enderne til at hænge sammen. Vilkårene for at udføre deres arbejde bliver kun svækket, hvis vi skærer ned på et tidspunkt, hvor der snarere er brug for flere investeringer frem for færre. Hvad med en fælles løsning? I en kommune som Aarhus bør det være en førsteprioritet, at vi værner om vores socialt udsatte borgere, hvad enten det er borgere med et fysisk handicap, en psykisk lidelse, misbrugsproblemer eller noget helt fjerde. Vores sociale sikkerhedsnet, som vi normalt sætter en dyd i at værne om, kommer simpelthen til at slå revner, hvis balanceplanen gennemføres med alle de besparelser, som er fremlagt. Men selvfølgelig nytter det ikke at fremsætte en klagesang uden at være villig til at finde pengene. For budgetterne på socialområdet er presset. Det skyldes betydelige merudgifter i hele den sociale sektor, fordi flere af vores medborgere har haft brug for hjælp, end forvaltningen havde forudset. Desværre er det en tendens i vores samfund, der vidner om, at flere og flere mennesker har brug for en hjælpende hånd i tilværelsen. Det er en stærkt bekymrende udvikling, som vi bliver nødt til at tage hånd om politisk. Derfor kunne det klæde byrådets partier at tage udviklingen på socialområdet alvorligt. Der er brug for, at alle hjælper til, så Aarhus Kommune ikke ender i socialpolitisk armod. Derfor opfordrer jeg politikerne til at gå til forhandlingerne med reelle forslag til, hvor pengene skal findes. For eksempel ville det være forbilledligt, hvis alle magistratsafdelinger bidrog til at sænke sparekravet på socialområdet. Det er en uvant adfærd, men ikke desto mindre nødvendigt, taget den krisesituation, vi befinder os i på det sociale område, i betragtning. Det ville klæde systemet at handle solidarisk frem for at holde fast i en silotankegang – særligt når det er vores svageste borgere, der står for skud. Jeg håber, politikerne er villige til at lytte til budskaberne fra tirsdagens demonstration, hvor flere af byens sociale og faglige organisationer i fællesskab forsøgte at gøre dem opmærksom på, at der er behov for en værdig balance i planen.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Aarhus For abonnenter

Eksperter om Michelin-uddeling: Aarhus bør være særligt skuffet

Annonce