Annonce
forside

Lægdommer træder ud af sag mod drabsmanden Peter Madsen

Domsmand i ubådssag har fået job i en styrelse og kan ikke være med til at afgøre Peter Madsens straf.

Tre juridiske dommere og tre lægdommere skulle efter planen have afgjort, hvilken straf Peter Madsen skal have for drabet på den 30-årige svenske journalist Kim Wall. Men sådan bliver det alligevel ikke.

En af sagens lægdommere, også kaldet en domsmand, har nemlig meldt forfald.

Selv om det i teorien kan få betydning for, hvordan dommerstemmernes fordeling kan have betydning for sagens afgørelse, så fortsætter Østre Landsrets ankesag mod Peter Madsen med kun to lægdommere.

Det fortæller retsformand Jan Uffe Rasmussen onsdag i Østre Landsret.

- Det betyder, at hver af de tilbageværende domsmænd får hver halvanden stemme, så der fortsat er lighed i kollegiet, lyder det fra retsformanden.

Rasmussen henviser til den teknikalitet, at lægdommere og juridiske dommere - altså dommere, der har læst jura - har lige mange stemmer, når de skal fastsætte straffen for en dømt.

Årsagen til domsmandens forfald er ifølge Jan Uffe Rasmussen, at han er blevet ansat i en styrelse. Ifølge retsplejeloven må man ikke være domsmand, hvis man er ansat i et ministeries departement eller har en chefstilling i en myndighed under et departement.

Dommerpanelet i Østre Landsret skal alene tage stilling til, hvilken straf Peter Madsen skal have. Drabsmanden har nemlig valgt at acceptere byrettens afgørelse af skyldsspørgsmålet.

Anklagemyndigheden forlanger samme straf som i byretten, fængsel på livstid. Madsen selv går efter en tidsbestemt straf.

I straffesager gælder, at hvis rettens medlemmer er uenige, så er det flertallet, der er afgørende.

Men hvis stemmetallet ender uafgjort, for eksempel tre stemmer for livstid og tre for en tidsbestemt straf, så gælder det resultat, som er mest gunstig for den tiltalte.

De to tilbageværende domsmænd vil altså alene kunne stemme, så Peter Madsen ikke skal idømmes fængsel på livstid.

Skal Madsen idømmes livstid skal mindst én af de to lægdommere stemme for sammen med mindst to af de juridiske dommere. Det ville give et resultat på 3,5 stemmer for livstid og 2,5 imod.

Stemmer begge lægdommere for livstid, vil det kræve, at mindst én af de juridiske dommere også stemmer for. Det ville give et resultat på fire stemmer for livstid og to stemmer imod.

Der ventes at falde dom i sagen fredag i denne uge.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Islændinge pillede brodden af Århus

Leder For abonnenter

Parkering i Skejby: Gylden mulighed for at få parkering til at fungere

En arbejdsplads med næsten 9.734 medarbejdere samlet på et areal, der svarer til cirka 500 parcelhusgrunde. Det er ikke svært at forestille sig, at det vil give problemer på mange forskellige områder. Men når det drejer sig om selve en af grundpillerne i vores velfærdssamfund; nemlig et sygehus, så tillader vi faktisk ikke, at der er alt for mange problemer. Så forventer vi - alle vi skatteborgere - at tingene bare kører efter en snor, der hverken knækker eller flosser det mindste. Men sådan er det selvfølgelig ikke i virkelighedens verden og slet ikke, når sygehuset er Aarhus Universitetshospital, der siden den tankemæssige fødsel har oplevet at få fjernet millioner og atter millioner af kroner, så det har meget svært ved at leve op til betegnelsen et supersygehus. Aarhus Universitetshospital er ét af de absolut bedste sygehuse i Danmark med nogle af de absolut bedste indenfor deres fag og specialer. Ingen tvivl om det. Men de senere år har Aarhus Universitetshospital fået et ry for også at være mangelfuldt og problemfyldt. Ikke på grund af personalet, men på grund af en økonomi og nogle økonomiske krav fra stat, der gør, at der alt for ofte har været sparerunder, nedskæringer og omorganiseringer. Samtidig har hospitalet kæmpet for at blive færdigbygget med de forsinkelser og fejl, som - desværre - alt for ofte er på store byggerier i Danmark. Nu står sygehuset færdigbygget, men der er stadig mulighed for forbedringer. Især på parkeringsområdet, som vi beskrev i mandagsudgaven af Århus Stiftstidende. Det har sygehusets ledelse, Region Midtjylland og Aarhus Kommune endelig erkendt og har derfor bedt konsulentvirksomheden Cowi om at udtænke noget bedre og langt mere funktionelt end det eksisterende. Som en - heldigvis - sjælden bruger af Aarhus Universitetshospital er det ikke svært at pege på skiltningen, som et forbedringspunkt. Ikke så meget antallet af skilte, mere størrelse og selve indholdet. Som ansat ved man godt, hvor man skal hen. Som indlagt er det mere eller mindre ligegyldigt, da andre oftest afleverer én. Som pårørende og gæst er man straks mere udfordret. Men hospitalet er førdigbygget og parkeringspladserne er lavet, så nu kan Cowi studere det adfærdsmønster, vi bilister har, når vi ankommer til et sygehus. Cowi har alle muligheder for at lave en analyse, der helt ned til de enkelte pladser kan optimere det for både ansatte og pårørende, så begge grupper får optimale parkeringsforhold tæt på supersygehuset. Alt andet vil være ærgerligt.

Annonce