Annonce
Danmark

Læge har gjort det før: Opdagede tegn på kræft hos fremmed i Bilka-kø

Praktiserende læge Sune Kristensen er blevet rost for sin næstekærlige handling, da han gjorde en fremmed mand opmærksom på et mistænkeligt modermærke. Selv synes han bare, han gjorde sin pligt. Foto: Peter Leth-Larsen
Tre gange har læge Sune Kristensen fra Vejle henvendt sig til fremmede mennesker for at bede dem få undersøgt et modermærke. En af dem var 81-årige Jørgen Bæk, som er evigt taknemlig over, at lægen - i en kassekø i Bilka - anbefalede ham at få tjekket et modermærke på kinden. Det viste sig at indeholde forstadier til kræft.

Medmenneskelighed: Historien om 81-årige Jørgen Bæk, der fik fjernet et farligt modermærke, efter at være blevet advaret af en fremmed læge i en kø i Bilka, er gået landet rundt. Den glade patient fra Løsning efterlyste tirsdag lægen i et læserbrev, og nu er han fundet i en almen praksis i Kolding.

Lægen, eller hverdagshelten, som han også er blevet kaldt, er 47-årige Sune Uhrenholt Kristensen fra Vejle, der selv mener, at han bare gjorde sin pligt, da han opdagede det farlige mærke.

- Jeg stod og pakkede mine varer, da jeg tilfældigt vendte mig om og kiggede på den mand, som var ved at betale. Han havde et modermærke, som var både stort, asymmetrisk og forskelligfarvet, og det er tre faresignaler. Jeg overvejede kort, om jeg skulle holde min kæft eller sige noget, men jeg kunne ikke have det på min samvittighed at lade være, fortæller Sune Uhrenholt Kristensen om episoden, der fandt sted i Bilka i Vejle i begyndelsen af januar.

Annonce
Begge mine forældre er pensionerede hudlæger, så man kan måske sige, jeg er arveligt belastet i forhold til at opdage den slags.

Sune Uhrenholt Kristensen

Det springer i øjnene

Sune Kristensen blev glad, da han fandt ud af, at manden fra køen, Jørgen Bæk, tog advarslen alvorligt og fik fjernet modermærket, som viste sig at indeholde forstadier til kræft.

- Så var det jo rigtig godt, at jeg sagde noget, og at jeg ikke lod mig overmande af generthed eller frygt for at gøre nogen bekymret uden grund. For der kom noget godt ud af det, siger Sune Kristensen.

Som almen praktiserende læge har han ikke speciale i hudproblemer eller modermærker, men han kan alligevel ikke lade være med at tænke over det, hvis han opdager et mærke, der ser forkert ud. Han sammenligner det selv med en tømrer, der ser et skævt hus.

- Jeg går ikke og kigger efter det, men det springer bare i øjnene. Og når man først har set det, så synes jeg faktisk, man har pligt til at gøre opmærksom på det. Det er absolut ikke alt, jeg vil kommentere, jeg kan ikke lige komme i tanke om andet, men hvis man har begrundet mistanke om, at det er noget alvorligt, så skal man reagere, siger Sune Kristensen.

Har advaret tre fremmede

Han mener, vi helt generelt i samfundet bør være bedre til at være opmærksomme på hinanden, og for hans eget vedkommende var situationen i Bilka med Jørgen Bæk ikke den første.

- Jeg har to gange før bedt en fremmed om at få tjekket et modermærke. En gang i en cykelbutik, og en gang på gaden. I det ene tilfælde var det alvorligt, ligesom med Jørgen, og i det andet var det ikke noget. Men ingen gange er det blevet taget ilde op, og jeg er sikker på, at jeg også vil reagere, hvis jeg oplever noget lignende i fremtiden, siger Sune Kristensen.

Om det ligefrem ligger i lægeløftet, at man skal reagere, kan han ikke give et klart svar på.

- For mig gør det, men det er nok et fortolkningsspørgsmål. I hvert fald er det min holdning, at hvis man har en særlig viden om noget, der kan gavne andre, skal man bruge den, siger Sune Kristensen.

Torsdag eftermiddag skal han i øvrigt mødes med Jørgen Bæk, som glæder sig til at overrække sin helt to gode flasker rødvin som tak for hjælpen.

Jørgen Bæk er glad for, at han har fået kontakt til sin redningsmand, og de to har aftalt at mødes, så Jørgen kan få lov at forære ham to flasker god rødvin. Foto: Camilla Bo Krefeld
Læge Sune Kristensen mener, man har en pligt til at reagere, hvis man har begrundet mistanke om, at en anden fejler noget alvorligt. Foto: Peter Leth-Larsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Århusianere higer efter mundbind mod corona: Apotek håber på snarlig levering

Læserbrev

Læserbrev: Vandmasserne skal til havet

I februar måned blev alle hidtidige rekorder for nedbør i Danmark slået. Ja, der tales endog om en såkaldt 100 års hændelse. Vandmassernes virkninger rundt i landet er voldsomme. Ådale, marker, haver og kældre er præget af store ødelæggende oversvømmelser. Landmænd kan se frem til store ekstra omkostninger til gensåning af druknede vinterafgrøder. Gyllebeholdere bugner fordi der ikke kan køres på markerne. Og mange steder er sågar landeveje oversvømmet med deraf følgende forstyrrelser af trafikken. Og det kan absolut ikke udelukkes, at de store nedbørsmængder er kommet for at blive. Samtidig står vores grundvand usædvanligt højt. Det skriger på politisk handling. Det bør nu stå lysende klart for enhver, at der snarest muligt bør træffes foranstaltninger til, at de store mængder vand kan flyde mere effektivt ud til havet. Med andre ord er vi politikere nødt til at sætte et langt stærkere fokus på åernes vandføringsevne. Mange steder er der ad åre opstået aflejringer på bunden, der virker som propper i hullet. Det betyder en konstant højere vandstand – også når det ikke regner. Virkningen er en snigende forsumpning af landskabet, så det efterhånden bliver svært at komme tørskoet ned til vandløbene, hvis man vil fiske eller nyde naturen. En anden alvorlig virkning er, at vandløbet og det omkringliggende terræn ikke har nogen evne til at opsuge og lagre vand, når der kommer store regnmængder. Og så skal det jo gå rivende galt når svampen er gennemvædet hele tiden. Derfor skal vi med en løbende og målrettet vedligeholdelse af vandløbene sørge for, at vandføringsevnen holdes intakt og et vandstanden i tørre periode holdes nede. Det er ikke raketvidenskab. Det er almindelig sund fornuft, som vi ikke behøver eksperter til at forklare. Heldigvis råder vandløbsmyndighederne, kommunerne, over en bred vifte af virkemidler, herunder opgravning af propper i åerne, grødeskæring, etablering af dobbeltprofiler og etablering af planlagte vådområder med kompensation til lodsejerne. Desuden skal der sikres en helhedsorienteret indsats på tværs af kommunegrænser. Samfundet har pligt til at skærme lodsejere mod tab som følge af oversvømmelser. Det skal ske med afsæt i vandløbsloven i kraft af vandløbsregulativer og helhedsorienterede vedligeholdelsesplaner, der sikrer vandets effektive vej til havet. Alt sammen under skyldig hensyntagen til miljø og natur. Disse hensyn kan heldigvis gå hånd i hånd, selvom visse kredse har travlt med at bilde alle ind, at der ikke må graves eller skæres grøde. En ting er sikkert: Vandmasserne skal ud til havet. Og det uden de voldsomme ødelæggelser og tab, der opleves i denne tid. Det er på høje tid, at vi politikere på alle niveauer tager bestik af klimaforandringerne og alt for mange års mangelfuld vedligeholdelse af vores vandløb.

Annonce