Annonce
Erhverv

Lægemiddelstyrelsen forbyder ansatte at eje medicinalaktier

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Styrelse, der fører tilsyn med medicinalbranchen, må ikke længere eje aktier i medicinalvirksomheder.

22 år efter at Lægemiddelstyrelsen blev oprettet for blandt andet at føre tilsyn med medicinalbranchen, bliver det nu forbudt for de ansatte at eje aktier i virksomheder i sektoren.

Det skriver erhvervsmediet Finans.

Omkring en håndfuld chefer i styrelsen har aktier i blandt andet Novo Nordisk. De har nu fået to år til at skille sig med aktierne.

Samtidig kan nye medarbejdere ikke blive ansat, før de har solgt alle aktier, der er omfattet af reglerne.

Professor Peter Gøtzsche har flere gange kritiseret styrelsen for, at ansatte måtte eje aktier i medicinalvirksomheder.

Det er ifølge ham helt på sin plads, at der nu er kommet et forbud.

Til gengæld er han ikke imponeret over, at medarbejderne får to år til sælge deres nuværende aktier.

Han siger til Finans, at to år er urimeligt længe. Han mener, at styrelsens ansatte kan få kendskab til informationer, der kan misbruges til insiderhandel.

Ifølge lægemiddelstyrelsens direktør, Thomas Senderovitz, er stramningen af reglerne et signal om, at Lægemiddelstyrelsen er uafhængig af økonomiske interesser fra medicinalvirksomheder.

- Det er i den retning, det går i forhold til habilitetsregler, og det var meget vigtigt for mig, at der i debatten herhjemme ikke var nogen, der kunne rejse den mindste mistanke om Lægemiddelstyrelsens uvildighed, siger han til Finans.

Han vil ikke forholde sig til kritikken fra Peter Gøtzsche. Han siger, at de to år er besluttet, så de ansatte har god tid til at lægge deres privatøkonomi om.

Ifølge professor i forvaltningsret på Aalborg Universitet Steen Bønsing er der ikke noget til hinder for, at en ansat i et tilsyn ejer aktier i virksomheder, som tilsynet kontrollerer, medmindre der er tale om en betydelig aktiepost.

Alligevel kan der være en god idé i at holde en stram linje, siger han til Finans.

/ritzau/

Annonce
Link til artikel på Finans'' hjemmeside
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Soloen er i højsædet på Gruppe 38

Leder For abonnenter

Selvfølgelig skal de møde til tiden, men...

En del af børn og unges opdragelse er at lære at møde til aftalt tid. Det handler ikke kun om skolen, men også når man laver aftaler med andre. Vi skal kunne stole på hinanden. Derfor skal unge lære at møde til tiden. Også når de er nået i gymnasiet. At de ikke altid gør det, er en kendt sag. Men der kan være gode forklaringer på, at en elev ikke er til stede, når klokken ringer ind til en times undervisning. Ved dagens begyndelse kan bus eller tog være forsinket, og hvis eleven er taget hjemmefra i passende tid til at nå frem til første time, har det ingen mening, at han eller hun skal have fravær for for sent fremmøde, hvis forklaringen ligger i, at den offentlige transport ikke fungerer som lovet. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kommer eleverne i møde, når hun har besluttet at afskaffe den bekendtgørelse om fravær, som den tidligere regering indførte i oktober sidste år. Hun vil lade landets gymnasier og deres lærere vurdere, hvornår en elev skal noteres for fravær. Hun mener, at lærerne fuldt ud er i stand til at vurdere, hvornår der er tale om en elev, som kommer for sent sammen med 300 andre, fordi busserne er forsinkede, og hvornår det handler om elev, der er sløv i optrækket. For de findes også. Der er sikkert også dem, der regner på, om de kan holde sig inden for grænsen for advarsler og lignende og tager sig en ekstra fridag på den konto. For slet ikke at tale om dem, der kan finde på at gå hjem før skoledagen slutter eller dem, der ikke sørger for at være i klassen, når frikvarteret slutter. Her skal gymnasiet og lærerne selvfølgelig gribe ind. Sløvhed, slendrian og ligegyldighed skal ikke tolereres. Men den sunde fornuft skal råde, når en elev, der kommer for sent, har en forklaring, som lyder plausibel. Systemet med at notere fravær bør heller ikke afskaffes, for det giver skolen en mulighed for at gribe ind, hvis en elev har brug for støtte i det faglige eller på trivsel i skolen. Så skal der sættes ind på andre måder, og ikke alle elever er lige åbenmundede om deres eventuelle problemer.

Annonce