Annonce
Indland

Læger advarer mod tvangsindsamling af fortrolig data

Hensigten med et nyt lovforslag om deling af patientdata er, at alle sundhedspersoner, som patienten møder, har adgang til relevante oplysninger for behandlingen. (Genrefoto)

Et nyt lovforslag pålægger læger at sende fortrolige sundhedsdata om patienter uden tilladelse.

Et lovforslag fra Sundhedsministeriet pålægger læger at sende fortrolige sundhedsdata om patienterne ind i et digitalt superjournalregister uden at spørge eller informere patienterne.

Forslaget bringer fortroligheden mellem den praktiserende læge og patienten i alvorlig fare, lyder advarslen fra Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), skriver Jyllands-Posten.

- Vi mener, det er meget problematisk, at man ikke inddrager patienterne i, hvor mange oplysninger man indsamler om dem, og giver patienterne en mulighed for at give samtykke til de forskellige formål, der måtte være.

- Det kan få de konsekvenser, at patienter bliver bange for at afgive oplysninger i sundhedsvæsenet. De mister måske endda tilliden til, at vi passer på deres oplysninger, siger Anders Beich, der er formand for DSAM, til Ritzau.

Lovforslaget bygger på en aftale mellem alle Folketingets partier.

Hensigten er, at alle sundhedspersoner, som patienten møder, har adgang til relevante oplysninger for behandlingen, og ifølge sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) er der tale om "en skræmmekampagne" fra DSAM.

- Dette handler om at sikre patienterne den bedste behandling, og det kræver, at data følger patienten fra egen læge til for eksempel sygehus og den kommunale genoptræning, siger ministeren til Jyllands-Posten.

Hos foreningen Danske Patienter er man glad for det nye forslag og kalder det "en forudsætning for patientsikkerhed og kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet".

Morten Freil, der er direktør i Danske Patienter, mener, at det vil være praktisk umuligt at skulle diskutere datadeling med patienterne efter hver konsultation.

- Vi skal huske på, at der i virkeligheden ikke er nogen patienter, der er døde på grund af brud på datasikkerheden.

- Til gengæld er der rigtig mange patienter, der får dårlige patientforløb i sundhedsvæsenet og også risikerer at dø, fordi vi ikke har overblik over, hvad der er sket i det samlede sundhedsvæsen.

- Så vi skal lige have proportionerne på plads. Selvfølgelig skal vi sikre datasikkerheden, men vi skal også sikre patientsikkerheden, siger Morten Freil til Ritzau.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

15-årig dreng faldt om med hjertestop: Motorcykelbetjent og livredder kæmpede side om side

Annonce