Annonce
Debat

Lærerne skal have lov til generobre grebet om eleverne

Ahmed Akkari

På kant: Folkeskolen er ofte til debat - og med rette. Vi lærere kender nøgleproblemet for folkeskolen, men vi føler os magtesløse overfor det. Det er en slags offentlig hemmelighed, vi hvisker, men ikke siger: Vi har mistet styrken til at fastholde elevers fokus.

Det er en gammel nyhed, men værd at gentage. Nu skyldes mangel på fokus den massive informationsstrøm, alle udsættes for fra vi står op til vi går i seng, og at forlystelser fylder meget mere i elevers hverdag. Fordi vi har adgang til så meget information, og fordi vores hjerner udløser serotonin ved gaming og socialt virtuelle rollespil, så falder fokus også tilsvarende i de "kedelige" fag.

Når vi ønsker at fokusere på den vidensdeling, som finder sted i de mere "belastende" lektioner i skolen, så kommer vi under stress, og for unge bliver skolegang et fængsel, der forhindrer deres glæde og forlystelser. Sådan ender folkeskolen med aktuelle problemer, hvor elever scorer lavt i nationale tests og internationale PISA-tests. For at vende den adfærd kræver det fokus, som læreren i gamle dage kunne kræve, men som er blevet svært at hævde i tidens autoritetsløse ungdomskultur. I en tid, hvor samfundet har overdraget "viljen til skolegang" til eleverne, og hvor læreren ikke har magten.

Personligt er jeg tilhænger af projektarbejde og ser slet ikke en slags ny 'sort skole' som vejen frem - endsige at genopfinde den autoritære lærer. Men alligevel forbliver lærerens autoritet den afgørende faktor for elevers evne til at fokusere. Nøglen ligger i lærernes lommer og hjerter, og vi skal som samfund give dem retten til at anvende den nøgle igen. Læreren skal kunne kræve fokus af sine elever - og blive adlydt.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce