Annonce
Debat

Lærerne skal have lov til generobre grebet om eleverne

Ahmed Akkari

På kant: Folkeskolen er ofte til debat - og med rette. Vi lærere kender nøgleproblemet for folkeskolen, men vi føler os magtesløse overfor det. Det er en slags offentlig hemmelighed, vi hvisker, men ikke siger: Vi har mistet styrken til at fastholde elevers fokus.

Det er en gammel nyhed, men værd at gentage. Nu skyldes mangel på fokus den massive informationsstrøm, alle udsættes for fra vi står op til vi går i seng, og at forlystelser fylder meget mere i elevers hverdag. Fordi vi har adgang til så meget information, og fordi vores hjerner udløser serotonin ved gaming og socialt virtuelle rollespil, så falder fokus også tilsvarende i de "kedelige" fag.

Når vi ønsker at fokusere på den vidensdeling, som finder sted i de mere "belastende" lektioner i skolen, så kommer vi under stress, og for unge bliver skolegang et fængsel, der forhindrer deres glæde og forlystelser. Sådan ender folkeskolen med aktuelle problemer, hvor elever scorer lavt i nationale tests og internationale PISA-tests. For at vende den adfærd kræver det fokus, som læreren i gamle dage kunne kræve, men som er blevet svært at hævde i tidens autoritetsløse ungdomskultur. I en tid, hvor samfundet har overdraget "viljen til skolegang" til eleverne, og hvor læreren ikke har magten.

Personligt er jeg tilhænger af projektarbejde og ser slet ikke en slags ny 'sort skole' som vejen frem - endsige at genopfinde den autoritære lærer. Men alligevel forbliver lærerens autoritet den afgørende faktor for elevers evne til at fokusere. Nøglen ligger i lærernes lommer og hjerter, og vi skal som samfund give dem retten til at anvende den nøgle igen. Læreren skal kunne kræve fokus af sine elever - og blive adlydt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Parkering på fiskerihavnen. Er vi blot en stime gubbier i akvariet?

Det forekommer mig ret bizart, at to rådmænd offentligt diskuterer, hvem der mon er skyldig i den ene fejl efter den anden, samtidig med at vi borgere blot ser på cirkusset. Det var i ingens interesse, at parkeringsforholdene blev ændret på Fiskerihavnen. Men af en eller anden finurlig bureaukratisk grund ændrede man det uden argumentatorisk grund. Vi så det også med projekt Aarhus Folkepark, hvor der heldigvis blev oprettet borgergrupper mod indgriben i vores grønne områder. Burde det overhovedet være nødvendigt at oprette protestgrupper? Burde borgerdemokrati/-inddragelse ikke være en ren selvfølge? Heldigvis landede Lind Invest og Salling Fondene lidt ro på bølgen i akvariet. Men også her går det stærkt, og før vi fik set os om, hed projektet pludselig Kongelunden. Jo, demokratiets vej i akvariet vil ingen ende tage. Gubbierne svømmer konstant rundt og følger bare strømmen af fodringen fra oven. Det er, som om byrådets aktører i akvariet helt har glemt, at de er medaktører og skal varetage miljøet i vandet til gavn for alle. Det kunne være ønskeligt, at man lyttede noget mere til borgerne og stillede dem overfor flere valg, så det ganske enkelt var flertallet, der havde en sidste stemme, i forhold til om det skal være den ene eller den andens byudviklers forslag, der bliver realiseret i de forskellige enormt store projekter, der skal udvikle byen. Vi skal alle være her, og vi skal alle behandles med respekt.

AGF

AGFs cheftræner efter 3-1-sejr i Midtjylland: - Jeg er sindssygt stolt

Annonce