Annonce
Sport

Lærke og lærdommen 3.0: - Når du er i udlandet, er det dig, der er klovnen i cirkus

Thomas Lærke (44) har ikke altid haft det nemt, men han har fundet lykken i Bakken Bears - også selvom han med tiden er gået fra starter til at komme fra bænken. Foto: Kim Haugaard
Efter at have fået tæv i flere udenlandske klubber har Thomas Lærke fundet lykken i at komme ind fra bænken i Bakken Bears. Han har flere dårlige end gode minder fra sine udlandsophold, men han tøver alligevel ikke med at anbefale en tur ud af Danmark til alt og alle.

BASKETBALL: Der er mindre end 100 km til den russiske grænse fra Joensuu. Den lille finske by er et af de steder, hvor de lytter rigtig godt efter i nyhederne når der er historier om præsident Putin og Rusland, der overvejer at tage terræn mod vest.

Byen er omringet af søer – selvfølgelig. Og så ligger den ellers seks timers kørsel nord for hovedstaden Helsinki. Universitetsbyen Joensuu er mest kendt for at huse European Forest Institute – en velvalgt placering – og Finlands største træbygning. Det er herinde i den gigantiske hal Areene, at de spiller basketball – og klatrer og løber og spiller baseball og floorball og kaster spyd og så videre.

Når solen står op efter klokken otte og går ned inden klokken 15.00, og det i øvrigt er frostgrader halvdelen af året, er der ikke meget at lave udenfor på disse kanter.

For at sige det lidt strengt, er stedet rundt regnet lige så uinspirerende som mange af de andre byer, den århusianske klub besøger rundt om i Europa for at skyde til måls med en orange bold.

Og så er det jo godt, de har Kataja, det lokale basketballhold. Fast deltager i de europæiske turneringer. Bakken Bears’ modstander onsdag aften. Med en sejr i Areene kan Bears spille sig videre i FIBA Europe Cup.

Thomas Lærke kender stedet alt for godt. Det er tredje gang, han er her med sine bjørnevenner, og så var han i øvrigt forbi Finland i nogle få måneder for et par år siden inden han flygtede hjem til Aarhus igen.

Annonce
- Når du spiller på det her niveau er det ren business. Hvis du har en dårlig kamp, er der ikke nogen, der kommer og siger, at ’du nok gør det bedre næste gang’. Nej, de overvejer i stedet at hente en erstatning. Du er et stykke kød, der skal levere et produkt. Og samtidig har du 15 andre mand på holdet, der gerne vil have dine penge og dit arbejde.

Thomas Lærke, guard i Bakken Bears

Tag ud og få tæv

Lad os skrue tiden tilbage til foråret 2017. Et par måneder før Thomas Lærke traf beslutningen om at skifte til BC Nokia i den finske liga.

Han deltog i en artikel med denne avis under overskriften ’Lærke og lærdommen 2.0’. Som antydet var det den anden af sin slags, og den handlede blandt andet om Bears-guardens forhold til at spille andre steder end i Danmark.

To år i USA og tre år i Spanien havde sat sine spor.

- Udlandet er et mål - det er noget, man gerne vil have på CVet. Man vil gerne være én af de spillere, der spiller i udlandet. Men det er jo ikke nødvendigvis fedt. Det er ikke sjovt. Så kan man sidde derude og se på Facebook, at ens kammerater laver noget sjovt, man gerne ville have været med til.

- Det har skadet mig rigtig meget personligt at være i udlandet. Jeg var overladt til mig selv og blev sat i en lejlighed og fik at vide, at i morgen skulle jeg møde der og der. 'Nå okay, tænkte jeg'. Det kan godt være, at nogen er modne, når de er 19 år, men det var jeg sgu ikke. Der var stadig gang i mig. Så jeg fattede ikke særligt meget, sagde Thomas Lærke i 2017.

Få måneder senere tog han alligevel mod et tilbud fra BC Nokia, der havde hans tidligere head coach i Bears, Ville Tuominen, i spidsen.

Hvorfor egentlig?

- Nogle gange skal du bare gøre ting for at gøre det. Udfordre dig selv. Spillemæssigt skal vi nok blive udfordret på det her niveau, men det handlede om et eventyr. Jeg synes, man skal passe på med at sidde fast i et liv, der er kedeligt. Nogle gange skal man tage en chance og det gjorde jeg dengang. Jeg troede, det ville blive godt, men det blev det ikke. Det var en dårlig oplevelse. Men det endte med at give noget godt alligevel, fordi så var jeg dét klogere, siger Thomas Lærke en tirsdag i Finland i 2019.

- Det vigtigste er, at man udvikler sig i livet. Gør man ikke det, udvikler man sig heller ikke som sportsudøver. Når du sidder et eller andet sted i udlandet lærer du rigtig meget om dig selv. Du får lov til at sidde og tænke lidt over tingene. Og det tror jeg er meget sundt. Og jeg synes, at alle basketballspillere og atleter i det hele taget skal tage til udlandet så tidligt som muligt og prøve at være igennem et hårdt forløb i stedet for at sidde et trygt sted. Det handler om at komme ud og få nogle tæv.

Men alligevel var det nok for dig at være i Finland i nogle få måneder dengang?

- Til sidst var det klubben, der trak stikket, selvom det lidt var en fælles beslutning, at jeg skulle stoppe i Nokia. Jeg har prøvet at sidde ude, også i USA og Spanien, og det er ikke altid skidesjovt. Det er det altså ikke.

- Der ligger hele tiden en usikkerhed og lurer som basketballspiller. Hvis du ikke spiller godt eller hvis du bliver skadet, kan det slutte hurtigt. Vi skal kunne leve med, at vi ingen tryghed har. I stedet skal vi være indstillet på, at næste år skal vi måske noget nyt. Det er ikke ligesom at gå på universitetet efter gymnasiet hvor du ved, at næste år skal du igennem dét og dét.

Ren business

I USA boede Thomas Lærke efter eget udsagn med ”fire mand i et skur med tre værelser”, hvor han fik set den fattige side af Guds eget land.

Han romantiserer på ingen måde livet som udlandsprofessionel. Du er overladt til dig selv. Men han vil heller ikke være det foruden.

- Det er svært, fordi jeg skal også passe på med at tegne et negativt billede af alle de steder, jeg har været. Fordi så bliver det hurtigt et tungt liv, hvis det er sådan. Og der er mange fede sider ved at være ude. Jeg tror bare, at for basketballspilleres vedkommende, kan en stor del af dét at være i udlandet være hårdt. Selvfølgelig er det muligt at få det til at fungere hvis situationen er den rigtige, men det er de hårde sider, man husker. Ikke kun fordi, det var hårdt, men også fordi det var her, jeg rent faktisk lærte noget.

- Du kan ikke forestille dig hvordan det er, man skal prøve det på egen krop.

Men hvis du alligevel skal sætte nogle ord på det. Er det fordi, man er alene i udlandet eller hvordan er det hårdt?

- Ens rammer og tryghed er rykket væk under en. Når du spiller på det her niveau er det ren business. Hvis du har en dårlig kamp, er der ikke nogen, der kommer og siger, at ’du nok gør det bedre næste gang’. Nej, de overvejer i stedet at hente en erstatning. Du er et stykke kød, der skal levere et produkt. Og samtidig har du 15 andre mand på holdet, der gerne vil have dine penge og dit arbejde. Derfor er du helt alene i udlandet som professionel basketballspiller.

- På den ene side er dét jo det hårde ved at være derude. Men på den anden side er det også det fede. Fordi det er derfor, vi spiller. Vi er konkurrencemennesker og det er tanken om at vinde, der driver os og vores ambitioner. Så jeg sidder ikke og siger det her for at tude over, at det er hårdt at spille i udlandet. Det er dét, der driver os. Men det er ikke lutter lagkage derude.

Thomas Lærke

  • Født: 4. april 1991
  • Højde og vægt: 195 cm og 90 kg
  • Position: Guard
  • Klub: Bakken Bears
  • Kontrakt: Til 2021
  • Karriere: BK Amager (-2007), Falcon (2007-2008), Gainesville High School, USA (2008-2009), Findlay Prep High School, USA (2009-2010), CB Lobe Huesca, Spanien (2010-2011), Pas Pielagos, Spanien (2011), Opentach Basquet, Spanien (2011-2012), Aurteneche Maquinaria Araberri, Spanien (2012), Opentach Basquet, Spanien (2012-2013), Bakken Bears (2013-2017), BC Nokia, Finland (2017), Bakken Bears (2017-)

Buzzerbeater fra eget felt

I stedet for udlandet har Lærke tegnet kontrakt med Bakken Bears frem til sommeren 2021. Han har været i klubben siden ’13, altså lige med undtagelse af de få måneder, han var i Finland.

I begyndelsen var han starter. Den kreative profil, der skulle score point. Nu er han 28 år. Langt fra den ældste på holdet, men deroppe af. Og nu kommer han ind fra bænken, er en ørn i forsvaret og skyder sine treere når han får chancen.

Nuvel, der er stadig plads til genialiteterne som i søndags, da han scorede en buzzerbeater fra eget felt.

- Jeg træner jo stadig, som Lærke konstaterer med et smil.

Men han er ikke længere den store profil, og det er fint nok.

- Jeg er ikke i tvivl om, hvad jeg skal. Men det skifter også hvad jeg skal. Min styrke på det her hold er, at jeg kan det hele hvis det bliver efterspurgt – det gælder så om at gøre det, der er bedst for holdet fra sæson til sæson. Om det så er at ofre noget af sig selv.

- Man mister noget på sine statistikker ved at ofre sig for holdet, og det er ikke godt, hvis du rigtig gerne vil til udlandet. Men det jeg giver, får jeg igen af Bakken – de har i hvert fald ikke fyret mig endnu, og det er jeg glad for.

- Man er en del af noget større end sine egne statistikker, uanset hvor stor en kliche, det lyder som. Statistikkerne er for amerikanerne, der bare lige skal spille i klubben i et år og så skal videre.

- Det var ikke et mindset, jeg havde da jeg i sin tid kom til Bakken. Det er noget, jeg har lært. Jeg ved ikke, om det er kommet med tiden eller om der er nogen, der har lært mig det. Men det gik op for mig efter at jeg havde været i klubben i et stykke tid, siger Thomas Lærke.

Rollen som altmuligmand passer ham glimrende.

- Det store projekt er at udvikle sig og vinde i Europa. At tage de skridt, som vi har taget helt fra første år hvor vi begyndte i EuroChallenge. Dengang overraskede vi ved at vinde i Kataja, nu er vi favorit når vi tager herop. Den udvikling er sjov at være med til. Og der er jo ikke så mange klubber på det her niveau, hvis du kigger rundt.

- Der er mange, der spørger mig, om jeg ikke snart skal til udlandet igen. Men altså. Vi spiller i udlandet hver anden uge.

Thomas Lærke. Foto: Kim Haugaard

Sexede udlændinge

Der er hele tiden flere sider af samme sag, må man forstå.

På den ene side skal danske spillere tage til udlandet, men de må ikke blive for længe.

Spillerne er små virksomheder i sig selv, der år efter år skal præstere så næste kontrakt kan komme i hus. Men samtidig hjælper de et hold bedst, hvis de ikke jagter egne statistikker.

Hvordan går det op i en højere enhed?

- I Bakken er jeg ikke udlænding – selvom jeg er fra København – så derfor skal jeg ikke vise mig frem. Mit arbejde her – og måske er det bare en rolle, jeg selv har valgt at tage på mig – er at være med til at støtte op om, at holdet gør det godt. Jeg mener, det går jo ikke, hvis også Morten (Sahlertz, red.) og jeg insisterede på at løbe rundt og drible i 40 minutter. Det vil holdet nok ikke blive bedre af.

- Men når du er i udlandet, skal du huske, at basketball i bund og grund er underholdning. Og det underholdende er at se nogle fede mål – så det skal man kunne som udlænding. Og så er det de lokale spillere, der står for det usexede og dækker lidt forsvar. Udlændingene er klovnene i cirkus, der laver de fede ting. Det skal man huske på.

Thomas Lærke er færdig med at tage sminke på, når han går på arbejde. I hvert fald lige nu, hvor han kun er i udlandet når det er sammen med Bakken Bears.

De møder Kataja onsdag aften klokken 17.30 dansk tid i Finlands største bygning af træ.

Thomas Lærke (tv) er så glad for Sonys spillekonsol Playstation, at han har tatoveret dets logo på sin venstre skulder. Foto: Kim Haugaard
Thomas Lærke. Foto: Kim Haugaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

112

Bevidst påkørsel og knivstikkeri: 22-årig overfaldet af flere mænd

Annonce