Annonce
Aarhus

Lærke tog et år ud af kalenderen for at sejle til Kap Verde og retur: - Det bedste var, at man var til stede i nuet

Lærke Buhl-Hansen hev i 2016 et år ud af kalenderen for at sejle til Kap Verde og tilbage igen som skipper på egen båd. Oplevelserne undervejs er nu blevet til en bog. Foto: Michael Svenningsen
27-årige Lærke Buhl Hansen har sejlet hele sit liv - først i en jolle og senere på en windsurfer. For nogle år siden rejste hun verden rundt, og de oplevelser er nu endt i en bog.

AARHUS: Lærke Buhl-Hansen har saltvand i blodet.

Helt fra hun var spæd, har hendes forældre taget hende med ud og sejle i familiens båd. Sejlklubben blev hurtigt hendes faste base, og gennem hele barn- og ungdommen sejlede Lærke i optimistjoller og større både, inden hun som 18-årig skiftede bådene ud med windsurfing på eliteplan.

- Det er en sport, der er masser af fart og action i, siger hun.

Lærke Buhl-Hansen sejler dog stadig for fornøjelsens skyld, og efter OL i 2016, tog hun et år ud af kalenderen, og drog på verdensrundfart i sin egen båd.

- Jeg nyder virkelig at sejle som rejseform, og har altid gjort det. Det er en fed måde at rejse på og man oplever virkelig meget, fortæller hun.

Båden havde Lærke Buhl-Hansen boet på i flere år, inden hun tog af sted, og den var også købt med det formål, at den engang skulle med på en langdistancetur:

- Jeg købte den bestemte båd med et formål; at den på et tidspunkt skulle ud og sejle længere end bare de danske farvande. Det var min drøm, siger hun.

Annonce

Jeg købte den bestemte båd med et formål; at den på et tidspunkt skulle ud og sejle længere end bare de danske farvande. Det var min drøm.

Lærke Buhl-Hansen, forfatter og elitewindsurfer

Få piger dyrker sejlsport

Rejsen bragte blandt andet Lærke Buhl-Hansen til Kap Verde, England og Marokko, og oplevelserne undervejs er nu blevet til en bog.

- Det var egentligt først, da et forlag henvendte sig til mig halvvejs på turen, at min søster og jeg kom til at snakke om, at det da kunne være et sjovt projekt for os at skrive en bog sammen, siger Lærke.

Bogen - der hedder Kap Verde Retur - blev udgivet tidligere på måneden, og er en blanding af dagsbogsnotater, snakke med søsteren og efterfølgende refleksioner.

- Bogen er en form for inspiration, eller guideline om man vil, til andre unge piger i sejlsportsverden. Den er et ærligt og håndgribeligt billede i at være af sted på langtur, fortæller Lærke.

Både som elitewindsurfer og som skipper på egen båd, har hun af og til oplevet at blive mødt med fordomme.

- Det er ikke så tit, at folk rundt omkring i verden oplever piger som besætningsmedlemmer på en båd, og slet ikke som skippere. Men jeg synes, at folk var søde til at pakke fordommene væk, og vi fik tit også rosende ord på vejen, siger Lærke.

Kendetegnende for turen var en ro og en tilstedeværelse i nuet, som Lærke Buhl-Hansen ikke var vant til:

- Vi var til stede, der hvor vi nu var. Vi så det ikke gennem Facebook eller et kamera, men man var til stede. Det var fantastisk, siger hun.

Bare spring ud i det

Personligt har Lærke Buhl-Hansen oplevet, at turen har udviklet hende personligt.

- Jeg stod som skipper med ansvar for både båden og besætningen. Det har jeg ikke prøvet før, men det var sjovt og lærerigt, siger hun.

10 dage før Lærke tog på langtur, var hun til OL i Rio. Der var derfor ikke meget tid til forberedelse - i hvert fald ikke mentalt.

- Inden man tager på sådan en tur, er der jo en masse lavpraktiske ting, der skal være i orden; båden skal være udrustet til det, sikkerheden skal være i orden, masten og sejlet skal tjekkes efter og så videre. Men det er en meget håndgribelig to-do liste. Jeg nåede ikke at tænke så meget over, hvordan det rent faktisk ville være at være af sted - og så som skipper. Da vi så tog af sted, var jeg helt sådan 'wow, nu er jeg på eventyr', siger Lærke.

Og så var der måske alligevel nogle fordele, ved at være pige:

- Jeg tror måske det gav nogle fordele undervejs, og vi fik de gode pladser i havnene, siger hun med et grin.

Meget af det, Lærke har lært af turen, har hun forsøgt at give videre i bogen. Hun understreger dog også, at der er mange måder at tage på langtur i en båd på:

- Min tur er jo bare en måde at gøre det på. Det var meget simpelt, og vi havde skåret en hel masse ting, såsom el, for at gøre det så billigt som muligt, og for at undgå at skulle reparere undervejs. Det kan godt lidt være en barriere for piger, særligt at tage på sådan en langtur, men man skal bare springe ud i det, siger hun.

Lærke Buhl-Hansen

  • Lærke Buhl-Hansen er 27 år gammel
  • Hun har dyrket windsurfing på eliteplan, og var blandt andet med til OL i Rio i 2016
  • Lærke Buhl-Hansen læser til maskiningeniør
  • Hun har boet på sin sejlbåd i Aarhus Havn i flere år, men bor i dag i en lejlighed i Aarhus
  • Bogen "Kap Verde Retur" kan købes eller bestilles hjem ved de fleste boghandlere og online
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Små og store skridt mod vægttab

Uanset om man er sundhedsprofessionel eller privatperson, kan man nogle gange opleve at have rigtig store ambitioner på andre folks vegne. Det kan være, man sidder og taler med en ven eller patient, som ofte er rigtig ked af sin overvægt, og som nu proklamerer, at han vil skære ned på colaen. I sådan en situation kan den lyttende få tanken: ”Ja, det er meget godt, men det er jo ingenting i forhold til de ændringer, du burde lave – det dér alene kommer jo ikke til at gøre en forskel!” Den lyttende tænker måske, at for denne person er der rigtig mange andre kostændringer, som er meget mere relevante at tage fat på, og som i meget større omfang ville have en indflydelse på udseende eller sundhedstilstand. Og hvad med fysisk aktivitet og søvn og alkohol og …? Sådan en tanke kan på sin vis virke rationel nok: hvis en person eksempelvis udtrykker bekymring over risikoen for livsstilssygdomme, giver det jo mening for omgivelserne at tænke, at så bør personen sætte ind med de ændringer, der vil reducere risikoen mest muligt, hurtigst muligt. Omgivelserne kan måske endda opfatte det som deres pligt at sige: ”Det dér er bare ikke nok – du kan stadig få diabetes!”, og derefter gå i gang med at opliste alt det, der burde ændres i stedet. Måske er det ment som et forsøg på at redde den anden fra at bruge cola-reduktionen som en sovepude, eller fra at blive skuffet, når resultaterne udebliver. Man kan imidlertid også se på såkaldte ”små skridt” på en helt anden måde. For det første: det kan være, det er et rigtigt stort skridt for denne person! Det, der ville være let for dig at opgive, kan være en kæmpe sejr for din ven eller patient. For det andet: måske er det lige netop denne ændring, der kan give personen troen på, at andre ændringer kan lade sig gøre – at lykkes med dette skridt styrker troen på, at andre ændringer også kan lykkes, og dermed sandsynligheden for, at personen overhovedet gør forsøget med de andre ændringer. For det tredje: der kan være en grund til, at personen valgte lige præcis colaen, og ikke kagerne eller pizzaerne – lige præcis dén adfærd kan repræsentere noget helt individuelt, som gør det vigtigt at starte der. Når en person udtrykker intention om en livsstilsændring, som du finder for lille eller irrelevant, vil det sandsynligvis ikke have en god effekt på motivationen, hvis du går i gang med at argumentere for andre og mere omfattende ændringer. I stedet kan du prøve at gøre følgende: Anerkend den andens lyst til at handle på problemet og hans/hendes tro på, at dette første skridt kan lykkes (husk at du ikke ved, hvor stort et skridt det er for den anden), ved eksempelvis at sige: ”Du har tit nævnt dine vægtbekymringer, og nu har du fundet en sted, hvor det giver mening for dig at starte – dejligt for dig!” Vær nysgerrig og stil spørgsmål som: ”Hvorfor har du valgt at starte med netop det? Hvad tænker du, at der sker, hvis du lykkes med den ændring?” Det kan være, at den anden selv får nyt perspektiv på sin plan ved at udtrykke den til andre. Hvis du som fagperson føler dig forpligtet til at give information om, hvilke effekter man kan forvente af den foreslåede forandring, skal du selvfølgelig gøre det, men undersøg først, hvad personen allerede ved – måske er de udmærket klar over, at dette skridt i sig selv ikke gør underværker, og planen har hele tiden været, at det blot var en prøveballon, en start, en opvarmning, der skal give mod på mere. Men det, at de selv har valgt, hvor der skal startes, kan gøre en stor forskel for motivationen i det lange løb.

Annonce