Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Ældre arbejder og bidrager

Helbredet er intakt hos langt de fleste i alderen et sted mellem 60 og 70 år, og mange både kan og vil gerne fortsætte med at arbejde. Det har mange arbejdsgivere for længst fået øjnene op for, og de, der ikke har, er ved at få det.

Myterne står i kø, når det handler om ældre og arbejdsmarkedet. For eksempel er det en sejlivet fortælling, at har man lidt grå stænk, så kan man ikke få et nyt job. Det har ikke hold i virkeligheden. De nyeste tal på området viser, at ældre både arbejder i højere grad end tidligere, og at det er muligt at finde et nyt job, hvis man mister det, man har i forvejen.

Men der er nu alligevel rum for forbedring. For hvis vi ser på Sverige, så er beskæftigelsesprocenten for gruppen mellem 55 og 64 år på 77,9 procent. I Danmark er den på 70,7 procent. Hvis Danmark nåede op på Sveriges niveau, ville det ifølge Beskæftigelsesministeriet øge beskæftigelsen med 50.000, og der ville flyde cirka 13 milliarder kroner ekstra ind i statskassen.

Heldigvis går udviklingen i den rigtige retning herhjemme. Det skyldes blandt andet og især justeringerne af efterlønsalderen. De kommende ti år skrumper arbejdsstyrken under 60 år med 80.000, så derfor er en fortsat stigende tilbagetrækningsalder afgørende for mulighederne for at holde velfærdssamfundet kørende.

Helbredet er intakt hos langt de fleste i alderen et sted mellem 60 og 70 år, og mange både kan og vil gerne fortsætte med at arbejde. Det har mange arbejdsgivere for længst fået øjnene op for, og de, der ikke har, er ved at få det.

I øvrigt er det nok et spørgsmål om tid, før opfattelsen af, hvornår man er ”ældre”, bliver justeret. Samlet set er helbredstilstanden jo langt bedre i gruppen, end det var tilfældet hos tidligere generationer. Det skal selvfølgelig også afspejle sig i, hvor længe man bliver på arbejdsmarkedet.

Annonce
Peter Halkjær, arbejdsmarkedschef i Dansk Erhverv. Pressefoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå - lad Aarhus bliver Danmarks gå-by nr. 1

Bølgerne går højt omkring byudviklingen i Aarhus, og denne avis har sammen med FO netop afholdt et offentligt møde derom på rådhuset. Der var mødt omkring 500 op til mødet (om det er mange i en by med 300.000 indbyggere, skal jeg ikke kunne sige), og det har allerede forårsaget et par læserbreve. I dag (21. ds.) et af Svend Carstensen, der anbefaler at bygge boliger i midtbyen uden parkeringspladser. Man må så købe sig til en parkeringsplads eller/og cykle. Begge synspunkter – boliger uden parkeringspladser og at cykle – var fremme på mødet. Det at cykle blev fremhævet igen og igen og bliver det i øvrigt meget ofte alle steder. Og det er helt sikkert også sundt og ikke miljøbelastende. Men hvorfor er der aldrig én, der nævner, at man kan gå. Det er da helt uden mekanisk hjælpemiddel af nogen art og lever på den måde fuldstændig op til ønskerne om at nedsætte køb af al industrielt fremstillet. At vi så ikke når målet (i fht. CO2-udledning, red.) alligevel, er noget helt andet. Der skal globale krav om indskrænkninger på flyrejser, al godstrafik over på bane, og næste bilkøb skal være en el- eller hybridbil. Men det at gå er dejligt, sundt, og du ser og oplever meget mere, end hvis du sidder i egen bil eller i et offentligt transportmiddel. Selv bor jeg på Langenæs og bruger aldrig bilen, hvis jeg skal ind til midtbyen. Det tager et kvarter til tyve minutter, så er du ved banegården eller rådhuset, og fem minutter mere, så er du ved domkirken. GÅ-GÅ-GÅ. Lad Aarhus bliver Danmarks gå-by nr. 1, og lad København, som vi alligevel ikke kan nå, forblive Danmarks cykelby nr. 1.

Annonce