Annonce
Debat

Læserbrev: 1. maj i hjertet af Aarhus: Havnepladsen havde en glimrende debut

1. maj 2018 på Havnepladsen i Aarhus. Foto: Axel Schütt

Det er helt okay, at folk har forskellige holdninger. Sådan skal det være. Og forskellige holdninger er der også til, hvorvidt markeringen af arbejdernes internationale kampdag den 1. maj skal holdes det ene eller det andet sted. I mere end 20 år er 1. maj blevet afviklet på Tangkrogen. I år prøvede vi noget nyt. Nemlig at trække kampdagen ind på den nye havneplads i hjertet af Aarhus. Personligt synes jeg, at Havnepladsen havde en glimrende debut.

I Århus Stiftstidende kan man den 5. maj læse, at Lars Trolle har en anden mening. Og det er helt ok. For mange mennesker er 1. maj forbundet med tradition. Kampdagen er i årenes løb blevet holdt flere forskellige steder i byen. Og hver gang man har flyttet lokation, har det været forbundet med debat.

Når det er sagt, er jeg i tvivl om, hvilke reportager Lars Trolle har hørt, set og læst. I dem jeg har set - og det er dem alle - oplever jeg, at århusianerne tog godt imod Havnepladsen som ny værtsdestination. Og folket tog samtidig godt imod det nye, inddragende koncept med mere dialog og debat.

Rigtig mange ting taler for at holde 1. maj på Havnepladsen. At få kampdagen flyttet ind i hjertet af byen giver meget mere synlighed. Ingen mennesker, der befandt sig centralt i Aarhus 1. maj, overså de røde faner, de mange mennesker og den gode stemning. Optoget fra Rådhuspladsen var, trods det våde vejr, større end mange gange før. Og det var en helt særlig oplevelse at se optoget bevæge sig ind gennem de smalle gader: Fredensgade, Mindebrogade og Skolegade. Århusianerne stoppede op, åbnede vinduerne i lejlighederne, og gymnasieeleverne på Katedralskolen afbrød undervisningen for at opleve det festlige optog med sang, musik og dans.

I mange år har det arbejdende folk puttet sig på Tangkrogen. I år stoppede vi trafikken i byen. Og de tusindvis af bilister på Kystvejen og de mange passagerer i letbanen kunne opleve festen på nærmeste hold.

Jeg ved ikke, om Lars Trolle havde tælleapparatet med, siden han i sit indlæg påstår, at vi i år var mange færre end sidste år. Jeg selv var faktisk imponeret over, hvor mange århusianere der deltog i festligheden. Det er ingen hemmelighed, at udendørs begivenheder er meget afhængige af vejret. Vi har arrangeret 1. maj i Aarhus i flere generationer. Og én ting er sikkert: Skinner solen, kommer der flere mennesker, end hvis det regner. I år var vejrguderne bestemt ikke med os. Alligevel trodsede rigtig mange mennesker regnen og blæsten og deltog i festen.

Havnepladsen var med til at give 1. maj et helt nyt liv. Og tiltrække en hel ny gruppe af mennesker. Havnepladsen bestod med bravur.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Annonce