Annonce
Debat

Læserbrev: Aarhus Ø er ved at blive en fange-ø

trafikaarhus øfangeøenfangeøkøletbaneletbanennex

Åbent brev vedrørende trafikken til og fra Aarhus Ø:

Med stigende bekymring og tiltagende irritation må vi bilister, der bor i det nye område på Aarhus Ø, indtil videre affinde os med de planlægninger, som bliver os til del, foretaget af såkaldte trafikeksperter. Det er ikke nogen hemmelighed, at oftere og oftere opstår der trafikpropper på og omkring Kystvejen og Skovvejen, som ofte er skyld i for sent fremmøde til aftaler eller for sent møde på arbejde.

At vi har måttet betale et større beløb for at være sikret en p-plads, er helt ok, men når så trafikken efterhånden er så koncentreret, er det en hån mod trafikanterne, at man ikke kan bruge bilen i samme omfang, som før man flyttede til øen, som nogen i øvrigt er begyndt at kalde "Fange-øen". Som det er nu, må man forlade hjemmet, kort før Molslinjen ankommer med lasten fyldt med biler, ellers er man fanget i trafikken ved henholdsvis Skovvejen, eller Nørreport. Eksperterne har nemlig fra starten KUN kalkuleret med disse to "porte" - adgangsveje - for trafikanter, uanset slagsen, til og fra øen og tilsyneladende for ALTID, for hvor skulle man lave den tredje port?

Tanken om det kommende mylder løber koldt ned ad ryggen på os, som har planlagt at få os en dejlig bolig tæt ved vandet - især når man læser om de kommende tiltag, som foreløbig er en del af det regnestykke, man kan gøre sig ifølge eksperternes oplysninger: Lighthouse med fyrtårn = ca. 600 lejligheder. Isbjerget = 210 lejligheder. Kanalhusene = 148 lejligheder. Ship = 250 lejligheder. To bolighuse med 80 lejligheder. Havneholmen = 400 lejligheder. Bigs Aarhus = 250 lejligheder. I alt ca. 1.938 lejligheder = fast plads til ca. 1.600 biler. Dertil planerne om fem restauranter, et teater, hoteller og kongrescenter, havnebad og nu torvehaller, Nikolinehus samt sejlsportscenter, hvor man næste år forventer ca. 40.000 besøgende til VM.

Alle kender sikkert trafikproblemerne på torvedagene onsdag og lørdag på Ingerslevs Boulevard. Ud over de faste beboere på Aarhus Ø kan der forventes en tilstrømning af brugere af havnebadet, teatret, torvehallerne, hoteller, restauranter, kongrescenter, tre supermarkeder og daglige leverandører til de sidstnævnte. Hertil kommer hensyntagen til etablerede firmaer med mange ansatte, som to gange om dagen skal til og fra arbejde, f.eks´. Bestseller.

Så kommer letbanen, og de af os, som har overværet diverse prøvekørsler, er skræmte ved tanken om de trafikpropper, der helt sikkert opstår, når man skal passere diverse vejkryds og de blot to porte/adgangsmuligheder til og fra Aarhus Ø.

Fra Bernhard Jensens Boulevard og til porten ved Skovvejen er der 300 meter og fire trafiklys, hvoraf et er til betjening af den til stadighed passerende trafik fra letbanen. Hvad kan vi mon derudover forvente af uberegnelig trafik fra brugere af de ovennævnte attraktioner? Og så er der selvfølgelig letbanen, som nok kan transportere en del af brugerne - når den har passeret trafikken - for ikke at nævne os faste beboere.

At Molslinjen forventes flyttet i 2020, giver kun den forskel, at det kaos, som opstår, hver gang færgen ankommer, flyttes længere ind i havnen - men hvor?

Om letbanen bliver en gevinst eller et downfall, vil tiden vise. Problemet kan KUN løses ved at udgrave Marselis Boulevard, som tidligere planlagt, og forlænge tunnelen henholdsvis ud til containerhavnen med forgrening ind under Dokk1 ud til hoveddelen af Aarhus og til Aarhus Ø. Vi vil gerne støtte et så dyrt men nødvendigt projekt med "tunnelbizzer". For hvor skulle man ellers placere port nummer tre til øen?

Vi venter spændt på eksperternes og borgmesterens svar.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Selvfølgelig skal de møde til tiden, men...

En del af børn og unges opdragelse er at lære at møde til aftalt tid. Det handler ikke kun om skolen, men også når man laver aftaler med andre. Vi skal kunne stole på hinanden. Derfor skal unge lære at møde til tiden. Også når de er nået i gymnasiet. At de ikke altid gør det, er en kendt sag. Men der kan være gode forklaringer på, at en elev ikke er til stede, når klokken ringer ind til en times undervisning. Ved dagens begyndelse kan bus eller tog være forsinket, og hvis eleven er taget hjemmefra i passende tid til at nå frem til første time, har det ingen mening, at han eller hun skal have fravær for for sent fremmøde, hvis forklaringen ligger i, at den offentlige transport ikke fungerer som lovet. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kommer eleverne i møde, når hun har besluttet at afskaffe den bekendtgørelse om fravær, som den tidligere regering indførte i oktober sidste år. Hun vil lade landets gymnasier og deres lærere vurdere, hvornår en elev skal noteres for fravær. Hun mener, at lærerne fuldt ud er i stand til at vurdere, hvornår der er tale om en elev, som kommer for sent sammen med 300 andre, fordi busserne er forsinkede, og hvornår det handler om elev, der er sløv i optrækket. For de findes også. Der er sikkert også dem, der regner på, om de kan holde sig inden for grænsen for advarsler og lignende og tager sig en ekstra fridag på den konto. For slet ikke at tale om dem, der kan finde på at gå hjem før skoledagen slutter eller dem, der ikke sørger for at være i klassen, når frikvarteret slutter. Her skal gymnasiet og lærerne selvfølgelig gribe ind. Sløvhed, slendrian og ligegyldighed skal ikke tolereres. Men den sunde fornuft skal råde, når en elev, der kommer for sent, har en forklaring, som lyder plausibel. Systemet med at notere fravær bør heller ikke afskaffes, for det giver skolen en mulighed for at gribe ind, hvis en elev har brug for støtte i det faglige eller på trivsel i skolen. Så skal der sættes ind på andre måder, og ikke alle elever er lige åbenmundede om deres eventuelle problemer.

Annonce