Annonce
Debat

Læserbrev: Aarhus Byråd bør tage på studietur til Paris

Hvorfor ødelægger Aarhus Kommune det naturlige bybillede? Hvorfor river de gamle, bevaringsværdige bygninger ned?

Da Aarhus blev grundlagt og langsomt udviklede sig, bredte byen sig med forskelligartede former for byggeri, alt efter byggeårene, og det "fortæller" historien om byen og dens udvikling. Nu, hvor Aarhus absolut skal "udvikles" - (eller er det afvikling?) - fjerner man gamle bygninger og bygger nye, som slet ikke passer ind i sammenhængen.

Jeg kommer af og til at tænke på en tandlæge, der fjerner hver fjerde tand i munden af en ellers nydelig person og erstatter den med en sort eller lilla tand! Ingen ville være tilfreds med dét udseende.

Mit indtryk er, at Aarhus Kommunes byrådsmedlemmer og medarbejdere - af og til - tager på en "lille" studietur - et eller andet sted hen. Jeg vil anbefale, at næste studietur går til Paris. Her må ikke bygges skrækkelige, anderledes udseende huse i midtbyen, men ... Tag en Métro nr. 1 mod vest til Défence. Stig af ved endestationen, og kig jer omkring. Her har bystyret etableret - for cirka 40 år siden - en ny bydel ved danske Spreckelsens triumfbue. Ikke fordi jeg mener, at man i Aarhus skal bygge ligeså, heller ikke en triumfbue - men find dog en god placering - gerne i nærheden af en af motorvejene - og gerne i nærheden af den meget grimt opførte letbane. (Den tager vi senere, fordi i Frankrig kan de også bygge letbaner uden de skrækkelig, grimme letbane-master, og så er der til endnu en studietur. Spørg bare, så skal jeg nok fortælle, hvor turen/-e kan gå hen.)

Et sådant nybygget højhusområde vil om føje år også blive en "attraktion" for byens turister at besøge, og så slipper århusianerne for at få grimme, skyggefulde højhuse blandet ind i den ellers så smukke og bevaringsværdige bymidte.

Som "sidegevinst" vil embedsmænd slippe for mange naboproblemer og klager over revner i bygninger, skygge, fældning af bevaringsværdige træer og nedlæggelse af de få grønne områder, som der snart ikke findes flere af i Aarhus, og så kan vi alle og turisterne nyde at se på en by, hvor der er sammenhæng i arkitekturen.

Tag nu afsted, før I ødelægger resten af den bevaringsværdige midtby.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tilbagegang til det bedre

Der er ingen grund til at ærgre sig eller græde over, at der bliver lånt færre bøger på bibliotekerne i Aarhus end tidligere - hvis nogen skulle komme på den tanke. For der er masser af folk på bibliotekerne. De henter viden, lærdom eller erfaring på andre måder end ved at slæbe bøger med hjem. De låner også stadig bøger, bare lidt færre end tidligere. De nye tider er såmænd bedre end de gamle. For mulighederne for at finde det, man har brug for, er øget betydeligt. Selvfølgelig står bibliotekerne ligesom andre, der opererer med trykte ting, i et vadested. For ingen ved, om den trykte verden helt forsvinder. Det gør den næppe. Under alle omstændigheder har elektronikken helt forandret vores verden, oftest til det bedre, ja, selv i lande, der gerne vil bestemme, hvad deres indbyggere skal tro og mene, må magthaverne give op. Det er nemt at finde oplysninger og nemt at komme ud med sine budskaber. Både det århusianske hovedbibliotek Dokk1 og de 18 lokale biblioteker låner stadig bøger ud, så på den front har de en mission, men de er også blevet så meget andet. For eksempel et sted, hvor man henter elektroniske oplysninger på computeren. Der ydes også borgerservice, og så har især Dokk1 fået en hel stribe af nye, velfungerende funktioner. Både det sted og lokalbibliotekerne er blevet mødesteder, og det var helt genialt, da Dokk1 fandt ud af at lave aftaler på forhånd med foreninger, som nu har mødested i den grå diamant på havnefronten. Flere end 100 foreninger har deres faste mødested der, hvor de ikke alene har plads, men også adgang til mange funktioner, som de har brug for i forbindelse med foreningsarbejdet. Dokk1 er også blevet et sted, hvor studerende går hen for at læse og arbejde sammen to eller flere i grupper og en legeplads for forældre med mindre børn. Det er virkelig blevet et multikulturelt hus med en god atmosfære og brugbare platforme. At omkring 1,2 millioner hvert år besøger huset vidner om dets værdi. Og så gør det ikke så meget, at de færreste kommer for at låne bøger.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce