Annonce
Debat

Læserbrev: Aarhus Kommune må prioritere

Filip Steffensen, formand i Liberal Alliances Ungdom Århus. Privatfoto

Det er en kendsgerning, at Aarhus Kommune frem mod 2022 skal finde knap 300 millioner. Dette skyldes, at byrådet forventede en særlig økonomisk begunstigelse i forbindelse med drøftelsen af en ny udligningsreform. Da denne brød sammen, blev udsigten til de budgetterede 270 millioner lang.

Derfor har alle kommunens forvaltninger nu udarbejdet en række besparelsesforslag, som tilsammen giver besparelser på 300 millioner kroner frem mod 2022. Besparelsesforslagene er blevet mødt med kritik fra flere kanter. De mange besparelser vil gå udover kernevelfærden og forringe kvaliteten af de velfærdsydelser, som kommunen i dag varetager, lyder det. Derfor må besparelserne målrettes andre områder, argumenteres det.

Men betyder flere ressourcer nødvendigvis, at servicen forbedres, og betyder færre penge omvendt, at servicen forringes?

Meget tyder i hvert fald på, at andre kommuner er i stand til at drive kommunen mere effektivt, end Aarhus Kommune er. Vi bruger med andre ord flere penge på at producere de samme ydelser, som andre kommuner gør. I en opgørelse viser CEPOS, at hvis Aarhus Kommune justerede udgifterne til serviceydelser til samme niveau, som man har i den mest effektive kommune, Vejle, vil man kunne høste betragtelige besparelser.

Opgørelsen fra Cepos viser, at Aarhus Kommune kan effektivisere og nedbringe udgifterne væsentligt, hvis man nedbringer serviceniveauet til det udgiftsniveau, som Vejle har budgetteret med. Faktisk vil Aarhus Kommune kunne spare hele 1,1 milliarder kroner, hvis udgiftsniveauet nedbringes til Vejles niveau. Det svarer til, at hver indbygger i kommunen sparer 3,419 kroner årligt.

I årtier har kommunen opereret ud fra en tese om, at flere penge højner niveauet i servicen. I en situation, hvor der gennem de kommende år skal findes 300 millioner kroner, er det derfor nødvendigt, at man gentænker denne logik. Hæver vi værdien af servicen, hvis vi tilfører ekstra midler? Kan effekten ikke antages at falde, når udgiftsniveauet til en bestemt aktivitet har nået et vist punkt?

Ved at kigge på erfaringer fra andre kommuner kan Aarhus Kommune adoptere best practice-teknikker, som gør, at man i højere grad er i stand til at effektivisere på områder, som i dag er præget af en høj ressourcetilførsel, uden at man nødvendigvis får megen nytte af de sidst tilførte kroner. Kigger vi på Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside er det tydeligt, at der er mange lavthængende frugter at høste, hvis blot Aarhus Kommune lærer fra andre kommuners erfaringer.

Eksempelvis kan vi på skoleområdet se, at Aarhus Kommune bruger hele 70.474 kroner pr. elev i folkeskolen, mens bruger Kolding 50.487 kroner. Alligevel præsterer Kolding bedre på den såkaldte "undervisningseffekt", der måler, hvor god en kommune er til at løfte eleverne fagligt.

Det viser med al tydelighed, at flere penge ikke nødvendigvis sikrer et højere niveau. Et højt niveau sikres gennem løbende innovation og prioriteringer. Aarhus Kommune må udvise økonomisk ansvarlighed og foretage de nødvendige effektiviseringer. Da byrådet sidste år vedtog et dristigt budget, udviste man et særligt mod. Nu, hvor regningen er kommet, må byrådet derfor udvise ansvarlighed.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

Annonce