Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Aarhus, lad os sammen tænke globalt og handle lokalt

ligestillingglobaltlokalthandletænke nex

FN’s verdensmål er en fantastisk mulighed for at lægge op til dette års fest 8. marts: Kvindernes internationale fest- og kampdag. Netop ligestilling mellem kønnene er FN’s verdensmål nummer 5.

Lad os derfor endelig fokusere på at opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers position i samfundet. Også dette års Danmarks Indsamling havde fokus på pigers rettigheder. FN’s verdensmål er vigtige, fordi de sætter vigtige emner på dagsordenen og slår fast med syvtommersøm, at bekæmpelse af fattigdom, grøn omstilling, bedre uddannelse og meget mere bør være centrale politiske diskussioner såvel lokalt som globalt.

Vores oplevelse er imidlertid, at diskussioner vedrørende køn og ligestilling stadig kan være forbundet med berøringsangst – både i det private og i det politiske liv. Faktisk oplever vi, at det er nemmere for danskerne at pege på internationale udfordringer end de helt almindelige og lokale udfordringer. Og mange tænker måske endda, at det i Danmark går meget godt med ligestillingen mellem kønnene. Det til trods for, at der faktuelt er markant forskel i pension, andel af lederjobs, bestyrelsesposter, barsel, husligt arbejde og, nå ja, sågar, hvem der nu engang tjekker ind på forældreintra.

Faktum er, at Danmark de seneste år er rykket længere og længere ned på verdensranglisten, når det kommer til ligestilling mellem kønnene. Det er på ingen måde opmuntrende læsning – af samme grund mener vi, at det nødvendigt at blive ved med at insistere på oplysning og forandring. For ligestilling er ikke noget, man kan tage for givet.

I Aarhus er vi så heldige, at vi har et helt universitet fyldt med meget anerkendte kønsforskere, og endda et helt museum dedikeret til at beskæftige sig med spørgsmål om køn, ligestilling og demokrati – nemlig Kvindemuseet. For ligesom med klimadebatten er det vigtigt, at forskere på universiteter og museer kvalificerer kønsdebatten, så den kan bevæge sig nye steder hen. Og det er vigtigt, at den viden kommer helt tæt på borgerne, deres liv og deres hverdag.

8. marts er en mærkedag, der giver anledning til at koncentrere indsatsen og skrue op for oplysning og debat, og Kvindemuseet fyrer som sædvanligt godt op under kedlen. Det skaber et godt udgangspunkt for debat, naturligvis i Aarhus’ engagerede bysamfund, men også rundt om i Danmark og resten af verden.

Noget af det, Kvindemuseet såvel som andre museer kan, er at inspirere borgerne til at blive både mere bevidste og mere engagerede i deres lokalsamfund. Og jo mere oplyste borgerne er, i forhold til hvordan deres valg kan skabe reel forandring, jo mere relevante er museerne.

Kvindemuseet ønsker sammen med Aarhus bysamfund at skabe en aktivistisk bølge. Vi drømmer om, at vi som bysamfund i Aarhus mødes, mærker og taler – og at vi alle bliver en aktiv del af den skabende fortælling om kønnets betydning i samfundet.

For det er ikke lige meget. At opfordre til debat og festligheder 8. marts er nok et mindre lokalt initiativ – men netop det lokale sammenhold, byens nærhed, den koncentrerede menneskemængde, museets atmosfære: det betyder noget. Det handler om bæredygtighed, lokalsamfundet og partnerskaber, der skaber reel handling. Det lokale engagement og synergien med andre lokale er større end summen af delene – vi tænker globalt, men handler lokalt. Og jo flere, vi er, jo bedre!

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce