Annonce
Debat

Læserbrev: Aarhus og havnen har brug for en ny masterplan

Havnebadet Aarhus Havn. DronefotoFoto: Jens Thaysen

Det netop veloverståede VM i sejlsport bør give byen - og særligt vore politikere - stof til eftertanke. For havde arealerne på havnen været tæt bebyggede, som den nuværende masterplan for området tilsigter, så kunne sejlsportsaktiviteterne ikke være afviklet. Det er de ubebyggede arealer, der muliggør aktuelle aktiviteter.

Det er ikke svært at forestille sig, at andre events fremover kan afvikles i samme område; men begivenhederne kræver alle plads. Et rekreativt område på Pier 3 (Molslinjens plads), som skitseret i et tidligere indlæg 27. september 2017 "Stem - skal Aarhus have en park på havnen", vil give byen en unik mulighed for en masse forskellige aktiviteter til gavn for byen og et stort opland. Bebygges havnen i stedet for at give plads til et rekreativt område, forpasses denne mulighed for altid. Det er nu, vi har chancen.

I et kortsigtet perspektiv kan det måske synes dyrt at vælge plads til en park frem for grundsalg, men jeg er ikke i tvivl om, at økonomisk vil parken kunne blive et stort aktiv for byen. Lige nu gøres arealernes værdi alene op i etagekvadratmeter til boliger og erhverv, mens alternativer fortrænges.

Ville det ikke være sund fornuft at regne på værdien af alternative anvendelser for området, når vi har med et så unikt område at gøre? Langsigtede løsninger til gavn for mange generationer kan ofte helt eller delvis finansieres hos vore mange fonde, der gerne støtter projekter, der har et bredt og offentligt sigte.

Selvfølgelig indebærer en park, at man mister nogle boliger i midtbyen; men ser man på byen i en større sammenhæng, er der plads til at bygge og udvikle andre steder. Måske ville det være fornuftigt at fordele bosætningen mere, så bymidten ikke lukker helt til. Allerede nu er der etableret væsentligt flere boliger, end den nuværende masterplan rummede. Det kan blive en dobbelt gevinst at lade andre dele af byen få del i tilflytningen.

Når havneområdet skal bebygges, argumenteres der ofte med tal, der viser, hvor mange der vil flytte til Aarhus, og særligt til midtbyen. Men den tilgang kan virke som skruen uden ende. For jo flere boliger, der etableres i midtbyen, jo flere vil flytte til, og så kan man igen argumentere for, at der skal bygges endnu flere - hvornår stopper det?

Havneområdet er unikt, ikke kun i et lokalt perspektiv, men også i et nationalt og europæisk. Hvis vi ikke passer på, spiller vi et af vores mest værdifulde kort af hånden.

Sammenfattende vil jeg opfordre til, at byudviklingen af havneområdet fra Nørreport og ud til Aarhus Ø, Pier 2 og Pier 3 sættes i bero, og der i stedet sættes en proces i gang, hvor områdets brug og værdi revurderes, så både politikere og borgere får en reel mulighed for at vælge de bedste løsninger for havneområdet og Aarhus. En aktiv indragelse vil være godt i tråd med Aarhus som Frivillighovedstad 2018.

Måske kan det 600 meter lange skovbad, der var etableret ud til Aarhus Ø under festugen, inspirere og tegne konturerne af, hvordan en anden udvikling for området kunne være - det var jo fristende at foreslå, at træerne etableres fra Nørreport og ud til parken og Aarhus Ø som første skridt til en anden og grønnere udvikling i området.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Malerfirma hyrede coach til at hjælpe sig gennem fusion:  38 medarbejdere havde vidt forskellige måder at gøre tingene på

Læserbrev

Læserbrev: Stop fodboldbaners plastsvineri

Vidste du, at det måske smadrer havmiljøet, når dit barn går til fodbold? Hvis dit barn spiller på en gammel kunstgræsbane, er det desværre tilfældet. Kunstgræsbaner er ofte lavet af gamle bildæk, der bliver sprættet op og raspet. Det gør banen blød og rar at falde på. På den måde minder det om rigtige græsbaner. Men det raspede bildæk, bliver ikke på banerne, det hentes med hjem og alle mulige andre steder, hvor fodboldspillerne færdes. Derfor kommer det også i grundvandet, og det ryger i havene, derved ødelægges havmiljøet. Og vi risikerer selv at komme til at spise mikroplasten, når de fisk, vi spiser, har indtaget plasten enten som direkte føde, eller fordi de spiser andre dyr, der har det i sig. Nåh, ja de fisk spises også af andre dyr, der spises af større dyr, og så har vi det overalt i naturen. Enhedslisten kræver derfor et stop for anlæg af kunstgræsbaner med det forurenende granulat i, og at vi får de gamle baner skiftet ud med nyt, miljøvenligt kunstgræs. Der findes i dag alternativer lavet af f.eks. kokosfibre, sukkerroer eller olivenkerner – så der er ingen undskyldning for ikke at komme i gang! Sverige overvejer et forbud, og EU-Kommissionen skal til foråret diskutere, hvilke tiltag der skal til. Lad den grønne bølge gå på vores boldbaner – så vi og vores børn kan spille fodbold med god samvittighed!

Annonce