Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Aarhus skal ikke bare vokse for at give folk et sted at bo - den skal være en by, hvor indbyggerne lever

Hensynet og udgangspunktet for ethvert bysamfund bør være de mennesker og det liv, der allerede er i byen og kommunen. Hvordan kommer udviklingen dem til glæde? Og hvordan sikrer vi, at byens fysiske udvikling ikke ødelægger det Aarhus, vi kender og elsker?

Af følgende medlemmer af Aarhus Byråd: Eva Borchorst Mejnertz, Radikale Venstre, Mette Skautrup, Konservativ Folkeparti, Liv Gro Jensen, Alternativet, Knud N. Mathiesen, Dansk Folkeparti, Keld Hvalsø, Enhedslisten

Aarhus er en grøn by – en by, hvor skovens træer vokser længere ind end bare til bygrænsen. Aarhus er en meget alsidig midtby med liv og luft. Vi har skov og strand næsten helt ind til centrum, og vi har parker og en åben å, der meget hurtigt kommer til at udgøre et blåt/grønt åndehul i det århusianske bylandskab.

Men Aarhus er under kraftig forandring. Der skal årligt skabes plads til 4000 nye borgere, 2000 nye boliger og 2000 nye arbejdspladser i byen. Denne virkelighed er italesat mange gange, og kun få sætter spørgsmålstegn ved denne fortælling. Men hensynet og udgangspunktet for ethvert bysamfund bør være de mennesker og det liv, der allerede er i byen og kommunen. Hvordan kommer udviklingen dem til glæde? Og hvordan sikrer vi, at byens fysiske udvikling ikke ødelægger det Aarhus, vi kender og elsker?

For vi oplever også en bekymring over den udvikling, der er i gang. Både inde i os selv, men i særdeleshed også fra århusianerne. Vi mister grønne arealer, når byen udvikles, og vi mister en del af det Aarhus, vi kender og elsker, når gamle ikoniske bygninger ændres, eller nedrives for at gøre plads til fremskridt og byudvikling. Det smerter os, når smukke bevaringsværdige byvillaer med haver må lade livet for at gøre plads til betonkanonernes arbejde med at skaffe plads til de potentielle nye århusianere. Det begrænser muligheder for lys, liv, biodiversitet og en alsidig boligmasse i det centrale Aarhus.

Vi ser byhuse og små, hyggelige bymiljøet, der bliver nedlagt for at give plads til ny boliger i nærheden af Aarhus C. Dette er i høj grad med til at ændre det Aarhus, vi kender - et Aarhus præget af forskellige udtryk i bygninger, og hvor der er plads til små grønne oaser. Vi ved godt, at udviklingen har stået på i rigtig mange år - men netop nu accelererer den, og der er grund til, at vi tager en debat med byens borgere og fællesråd om den udvikling, der er i gang, og om der er noget, vi som byråd skal gøre anderledes.

Lad os pointere: Vi er ikke imod byudvikling og fortætning ud ad akserne, som beskrevet i Kommuneplan 2017. Heldigvis er der også heri gode muligheder for at bygge boliger mange steder i kommunen, og vi er helt åbne overfor, at det naturligvis afstedkommer en debat om udformning, højde og tæthed, osv., på boligerne; præcis som den slags altid gør. Problemet er, at der alt for ofte er tale om områder, der ikke er udpeget i kommuneplan 2017. Og når først gamle villaer, bymiljøer eller ikoniske bygninger i byen er væltet eller skamferet til ukendelighed, så får vi dem ikke tilbage. Og netop da har vi mistet en del af det Aarhus, vi kender.

Aarhus skal ikke bare vokse for at give folk et sted at bo - den skal være en by, hvor indbyggerne lever. Det sker ikke mellem kønsløse betonbygninger, men i et levende byliv, som blomster op i de grønne områder, de livlige gamle bygninger og snoede gader. Denne kultur og det liv bliver ødelagt, hver gang vi rydder de gamle fællesskabende byggerier til fordel for dyre lejligheder, hvor hver kan side på deres egen altan og betragte byens liv på afstand.

Annonce
Illustration: Jens Nex
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kloge ord om vanddragen: Vent med at flytte den

Vanddragen synger nu på sidste vers på Store Torv, efter at Aarhus Byråd onsdag besluttede, at den skal fjernes fra torvet og formentlig erstattes med noget andet kunst på stedet. Tilsyneladende har beslutningen bred opbakning i befolkningen - på en afstemning på stiften.dk forleden stemte 60 procent af deltagerne for, at den skal væk. Så det giver ikke nogen mening at diskutere længere, om den skal blive stående eller ej. Den sag er afgjort. Til gengæld giver det masser af mening at se fremad og diskutere, hvad der skal ske med torvet, når 'Torvenes Brøndsløjfe', som Vanddragen rettelig hedder, er væk. Den diskussion startede så småt på byrådsmødet, hvor et par klarsynede politikere hævede stemmen. SF's Jan Ravn Christensen manede til besindighed og advarede mod, at Vanddragen bliver fjernet over hals og hoved og efterlader et stort hul i torvets belægning, som derefter skal repareres for igen at blive brudt op, når en ny udsmykning er klar. Dér har han en vigtig pointe. Det vil være spild af penge at fjerne Vanddragen, før noget nyt er klar. DF's Knud N. Mathiesen har også en pointe i, at det er uværdigt og uhensigtsmæssigt at gemme dragen væk i et depot. Så han slår til lyd for, at der med det samme findes en ny placering, hvor kunstværket spiller bedre sammen med omgivelserne, end det var tilfældet på Store Torv. Og at private bygherrer kunne tænkes at ville sponsorere en flytning til et nyt område, hvor de har gang i noget byggeri, er vel heller ikke utænkeligt. Så lad os følge deres gode råd og få gang i en proces, som både handler om at give Store Torv en indretning og noget kunst eller udsmykning, som kan give mere liv på torvet, samt finder et nyt og bedre sted til Vanddragen. Lad os straks komme i gang med at diskutere det. Knud N. Mathiesen nævner selv Aarhus Ø, som et oplagt sted til Vanddragen, men ville det ikke bare blive samme historie dér, som det var på Store Torv: at vinden spreder vandet ud over et større område. Måske et kommende torv eller grønt område på Godsbane-området ville være mere velegnet?

Danmark For abonnenter

Offer for mishandling i sms: 'Hey, far! Jeg har brug for din hjælp nu'

Annonce