Annonce
Debat

Læserbrev: Administrationsmonstret kommer!

administartionfolkeskolefolkeskolenmonstercentralisering nex

Spareforslag 19 i Børn & Unges reviderede sparekatalog betyder, at de enkelte folkeskoler skal aflevere i alt 110 millioner kroner til en ny kasse i forvaltningen til administration af skolerne i Aarhus Kommune.

Man fornemmer allerede det store administrationsmonster, der begynder at æde op af alle de fine opgaver og ydelser - ikke kun af administrativ karakter - som hårdtarbejdende personale hver dag bistår og løser rundt omkring på de enkelte folkeskoler til glæde for vore børn og unge.

På Frederiksbjerg Skole er det vores erfaring, at det er langt mere effektivt og fleksibelt at løse opgaverne tæt på kerneydelsen og de ansatte, der hver dag ser eleverne i øjnene. Det giver lyst, energi og glæde ved at løse opgaven.

Med den administrative leder ude på skolerne opnås lang større fleksibilitet og beslutningssmidighed i hverdagen, da den administrative leder har kompetencerne og ledelsesretten til at kunne gå ind i alt fra økonomi, til bygningsvedligehold, kantinedrift, projektledelse ved byggeri, inddragende processer med eleverne omkring indretning af undervisningslokaler, udearealer, APV, arbejdsmiljø osv.

Hvis ikke vores administrative leder løser dem, skal andre ansatte overtage opgaverne og "lappe hullerne" i hverdagen. Det vil kræve mere tid og gå ud over tiden til kerneydelsen - altså børnene. Det er derfor stor risiko for, at en centralisering vil have den omvendte effekt - altså administrationen bliver dyrere og ydelsen ringere.

Pointen understreges også af vore seneste erfaringer - nemlig på IT-området, hvor centralisering har medført større omkostninger. Vi har - til vi blev tvunget til noget andet - haft dygtige tekniske og pædagogiske IT-vejledere, der løste opgaven mere tilfredsstillende og tilmed var billigere end det, den centraliserede ordning koster os i dag. Et besparelsesforslag fra vor side vil således være, at man decentraliserede IT-opgaven igen.

Vi hilser et bedre samarbejde og flere fælles retningslinjer for det administrative arbejde ude på skolerne velkommen, der hvor det giver mening, men fri os endelig fra administrationsmonstret i forvaltningen.

Når så mange penge fjernes fra de enkelte skolers egne budgetter og overføres til forvaltningen - endda muligvis i strid med folkeskolelovens §45 - så bør det give anledning til eftertanke hos alle politikere fra højre til venstre, når spareforslag 19 skal drøftes i byrådet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Troels Holch Povlsen køber lensgreve ud af De 5 Gaarde: Nu er kun prins Joachim medejer

Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce