Annonce
Debat

Læserbrev: Afskaf tvungne nationale test

skolenationale testafskaftest nex

I sidste uge afsluttede landets skoler denne runde af nationale test, og nu kan spændte børn så vente på, ikke juleaften, men svar på, om de er "en del under gennemsnittet", eller om deres faglige niveau er "ikke tilstrækkeligt".

Det bliver ingen børn klogere af at få at vide. Testen gør ikke børn dygtigere, ligesom et bilsyn ikke i sig selv gør biler mere sikre - uden sammenligning i øvrigt ...

Kvaliteten ligger i den forberedelse og opfølgning, som er i klasseværelset - eller på bilværkstedet - hvor børnene kommer i dialog og får feedback fra lærere, men også forældre, om det, de er i gang med at lære.

Spørgsmålet er; for hvis skyld tester vi?

Pædagogiske test har været hverdag i folkeskolen altid, og de er et godt og nødvendigt redskab til at give lærere, forældre og børnene selv et indblik i, hvordan det går med at lære. Men uden den fornødne tid til at lave en kvalificeret forberedelse og opfølgning bliver det tomme ord og et reelt tidsspilde.

Vi ved desuden, at måden, de nationale test er opbygget på og skal gennemføres på, ligger mere til højrebenet for nogle børn end for andre. Omkring en femtedel kløjes i testene, og det giver stressede børn. Og det betyder samtidig, at resultatet ikke altid afspejler, hvor barnet er læringsmæssigt, og at nogle børn derfor risikerer at gå gennem deres skoletid med en oplevelse af at være dummere end deres klassekammerater.

Derfor skal vi afskaffe tvungne nationale test, så den enkelte skole og den enkelte lærer kan tilrettelægge undervisning og feedback ud fra de behov, der er i den enkelte klasse. Vi skal sætte barnet - og dets lærere - i centrum.

Børn bliver dygtigere, når de ved, hvad de skal lære, hvorfor de skal lære det, og hvordan de kommer videre. De bliver ikke dygtigere af at blive testet. I stedet tager de nationale test tid fra det væsentlige.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce