Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Al magt tilbage til borgerne - også, hvad angår kost

De ældre kan fortsat regne med at få frikadeller og bøffer på byens plejehjem, forsikrer ældrerådmand Jette Skive i Stiften søndag 7. juli efter, at byrådets flertal har vedtaget, at der skal skæres ned på kød og serveres mere grønt for at mindske madens klimaaftryk.

Og ligeledes i Stiften følges der så tirsdag 9. juli op ved, at formanden for byrådets Sundheds- og Omsorgsudvalg, Lone Hindø, dels går i rette med Jette Skive, dels siger, at der selvfølgelig stadig skal være mulighed for kød i plejehjemsmaden - men mindre og med mindre madspild.

Indledende skal bemærkes, at sagen ikke har været til udtalelse i Ældrerådet, hvilket alle sager, der berører borgere over 60 år, skal. Altså kan man stille spørgsmål ved, om denne byrådsbeslutning er helt efter bogen. Hvis Ældrerådet var blevet hørt i denne sag, så ville rådet have afgivet en udtalelse, der ville lyde nogenlunde som følgende:

1. Ældrerådet skal henlede opmærksomheden på, at der i Aarhus Kommunes Sundheds- og Omsorgsafdeling er en ledetråd, der lyder: "Al magt til borgerne", og målet er, "at borgerne bestemmer altid og i alle situationer".

Dette kan naturligvis i visse tilfælde støde sammen med fagligheden, men det er sjældent, og det er i sidste ende borgeren, der bestemmer.

Det er således også plejehjemsbeboerne, der bestemmer, hvad de vil have at spise - vel i en fornuftig dialog med det kostkyndige personale. Så meget desto mere, som det er beboerne, der betaler maden, cirka 3.500 kroner pr. måned. Og ikke indirekte via skatten. Nej som et direkte træk på pensionen.

Hertil kommer, at mange ældre er småtspisende, og de har behov for en god andel protein i det lidet, de spiser, og det er ikke lige grønkål og gulerødder, der optræder som vægtige kilder til protein. I øvrigt interagerer for mange grønne grøntsager ikke så godt med blodfortyndende medicin, som indtages af mange ældre.

2. Ældrerådet ville også - hvis det var blevet hørt - have givet udtryk for undren over, at byrådet føler sig kaldet til at bestemme, hvad borgerne skal spise. Det er fint nok, at byrådet vil gøre noget for klimaet, men skal man lige ramme de svageste borgere overhovedet?

3. Og så er der det med symbolpolitikken: Hvilken effekt tror byrådet, det vil have, hvis beslutningen skulle blive efterlevet til punkt og prikke? Ja, byrådet er åbenbart selv i tvivl i og med, at man i 2024 vil gøre op, hvordan det er gået.

4. Ældrerådet ville i sin udtalelse til sagen også været kommet med nogle alternative forslag til at mindske klimatrykket. Ældrerådet ville have foreslået, at alle de byrådsmedlemmer, der har stemt for dette kødfattige forslag, straks skifter deres benzin- og diselbiler ud med el- eller hybridbiler. Forbyder parkering foran og omkring rådhuset, forbyder byrådsmedlemmer at køre i taxa på kommunens regning og i stedet cykle eller tage bussen til byrådsmøder. Undlader at flyve i tjenstligt øjemed, undlader at servere kød til byrådsmiddage eller til arrangementer på rådhuset og selv undlader at bruge en motoriseret plæneklipper hjemme på parcellen.

Det ville nok have en større klimaeffekt, og så ville det ramme beslutningstagerne selv i stedet for som nu at træffe en beslutning, der rammer de svageste borgere i kommunen.

Ældrerådet kan kun tilslutte sig rådmand Jette Skives holdning og udtalelser i sagen.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112

Uheld forsinker trafikken på E45

Kultur

To gange L.O.C. på hjemmebane

Læserbrev

Læserbrev: Ligestillingsministeren skylder stadig svar

Det glæder mig, at mit indlæg (4. november, red.) om regeringens sløvsind på ligestillingsområdet nåede frem til rette vedkommende. Ligestillingsministerens modsvar (8. november, red.) lader dog noget tilbage at ønske, så jeg håber, han læser med endnu en gang. Mogens Jensen forstår mig helt rigtigt, når han tager mig til indtægt for, at ligestillingen ikke halter i Danmark. Faktisk er Danmark det næstmest lige land i EU, kun, overgået af Sverige, ifølge en ny undersøgelse fra EU’s ligestillingsinstitut. Senest har Megafon også bedt danskerne tage stilling til, om kampen for ligestilling mellem kønnene er gået for vidt. Når 43 procent af de adspurgte erklærer sig enige i det udsagn, fortæller det mig, at danskerne generelt oplever en høj grad af lighed. Det kan Mogens Jensen jo tage med, før han taler ligestillingen længere ned, end virkeligheden tillader. Selv om det generelt går godt med ligestillingen i Danmark, mener jeg stadig, der er plads til forbedring. Det ville Mogens Jensen også vide, hvis han læste, hvad jeg skrev. Meget belejligt undlader ministeren fuldstændig at forholde sig til mine tre eksempler på steder, hvor ligestillingen er udfordret. Ligestillingsministeren skylder stadig et svar på, hvad han vil gøre for at hjælpe de mange kvinder i visse etniske minoritetsmiljøer, som lever i social kontrol uden frihed til at bestemme selv. Når Mogens Jensen undlader at forholde sig til en af vor tids største ligestillingsudfordringer, er det så, fordi han ikke har nogen svar på at løse problemstillingen? I så fald vil jeg opfordre ham til at komme i gang med arbejdet. Jeg mangler også Mogens Jensens svar på, hvordan han vil hjælpe de prostituerede, som ikke ønsker at forlade miljøet, men som i stedet ønsker rettigheder svarende til deres pligter. Hykleriet skriger jo til himlen, når socialdemokraterne med den ene hånd tager imod skattebetaling fra de prostituerede og med den anden hånd peger stigmatiserende på dem. På trods af uenigheden vil jeg rose Mogens Jensen for at afsætte midler til en undersøgelse af internetfora, hvor navnlig unge mænd opildner hinanden til diskrimination og seksuelle krænkelser mod kvinder. Det hører ingen steder hjemme, og det vil jeg gerne rose ministeren for at reagere på. Når det er sagt, savner jeg stadig Socialdemokraternes reflekterede bud på at løse nogle af vor tids største ligestillingsudfordringer. Det gælder ikke mindst i landets ghettoområder, hvor ligestilling langt fra er normen. Jeg er med på, at socialdemokraterne tror, de kan løse problemerne ved at bruge flere penge, men er det virkelig Mogens Jensens alvor at løse de store sociale udfordringer med et kursus og en kampagne til 600.000 kroner? Endelig vil jeg gerne opfordre ministeren til at tale ligestillingen op i stedet for ned. Det er muligt, at ligestillingen halter i Mogens Jensens hoved, men det generelle billede viser Danmark som et af verdens bedste lande, når det kommer til rettigheder og muligheder for alle mennesker.

Annonce