Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Al magt tilbage til borgerne - også, hvad angår kost

De ældre kan fortsat regne med at få frikadeller og bøffer på byens plejehjem, forsikrer ældrerådmand Jette Skive i Stiften søndag 7. juli efter, at byrådets flertal har vedtaget, at der skal skæres ned på kød og serveres mere grønt for at mindske madens klimaaftryk.

Og ligeledes i Stiften følges der så tirsdag 9. juli op ved, at formanden for byrådets Sundheds- og Omsorgsudvalg, Lone Hindø, dels går i rette med Jette Skive, dels siger, at der selvfølgelig stadig skal være mulighed for kød i plejehjemsmaden - men mindre og med mindre madspild.

Indledende skal bemærkes, at sagen ikke har været til udtalelse i Ældrerådet, hvilket alle sager, der berører borgere over 60 år, skal. Altså kan man stille spørgsmål ved, om denne byrådsbeslutning er helt efter bogen. Hvis Ældrerådet var blevet hørt i denne sag, så ville rådet have afgivet en udtalelse, der ville lyde nogenlunde som følgende:

1. Ældrerådet skal henlede opmærksomheden på, at der i Aarhus Kommunes Sundheds- og Omsorgsafdeling er en ledetråd, der lyder: "Al magt til borgerne", og målet er, "at borgerne bestemmer altid og i alle situationer".

Dette kan naturligvis i visse tilfælde støde sammen med fagligheden, men det er sjældent, og det er i sidste ende borgeren, der bestemmer.

Det er således også plejehjemsbeboerne, der bestemmer, hvad de vil have at spise - vel i en fornuftig dialog med det kostkyndige personale. Så meget desto mere, som det er beboerne, der betaler maden, cirka 3.500 kroner pr. måned. Og ikke indirekte via skatten. Nej som et direkte træk på pensionen.

Hertil kommer, at mange ældre er småtspisende, og de har behov for en god andel protein i det lidet, de spiser, og det er ikke lige grønkål og gulerødder, der optræder som vægtige kilder til protein. I øvrigt interagerer for mange grønne grøntsager ikke så godt med blodfortyndende medicin, som indtages af mange ældre.

2. Ældrerådet ville også - hvis det var blevet hørt - have givet udtryk for undren over, at byrådet føler sig kaldet til at bestemme, hvad borgerne skal spise. Det er fint nok, at byrådet vil gøre noget for klimaet, men skal man lige ramme de svageste borgere overhovedet?

3. Og så er der det med symbolpolitikken: Hvilken effekt tror byrådet, det vil have, hvis beslutningen skulle blive efterlevet til punkt og prikke? Ja, byrådet er åbenbart selv i tvivl i og med, at man i 2024 vil gøre op, hvordan det er gået.

4. Ældrerådet ville i sin udtalelse til sagen også været kommet med nogle alternative forslag til at mindske klimatrykket. Ældrerådet ville have foreslået, at alle de byrådsmedlemmer, der har stemt for dette kødfattige forslag, straks skifter deres benzin- og diselbiler ud med el- eller hybridbiler. Forbyder parkering foran og omkring rådhuset, forbyder byrådsmedlemmer at køre i taxa på kommunens regning og i stedet cykle eller tage bussen til byrådsmøder. Undlader at flyve i tjenstligt øjemed, undlader at servere kød til byrådsmiddage eller til arrangementer på rådhuset og selv undlader at bruge en motoriseret plæneklipper hjemme på parcellen.

Det ville nok have en større klimaeffekt, og så ville det ramme beslutningstagerne selv i stedet for som nu at træffe en beslutning, der rammer de svageste borgere i kommunen.

Ældrerådet kan kun tilslutte sig rådmand Jette Skives holdning og udtalelser i sagen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Ingen skal være ensomme

”Ensomhed. Det er en følelse, som rammer mange. Det gælder ikke alene socialt udsatte, det gælder ældre mennesker, som ser deres ægtefælle og deres jævnaldrende falde fra – hvor blev de af, alle de, der fyldte hverdagen? Men det kan ligeså vel gælde børn og ganske unge mennesker. Hvem vil lege med mig? Hvem har jeg at snakke med? Ikke bare på Facebook, men rigtigt: ansigt til ansigt under fire øjne med en jævnaldrende eller med en, der er ældre, og som man kan betro sig til. En at dele sine tanker med. Vi har brug for at tale sammen, også om ensomheden. Vi har brug for hinanden. Vi har brug for at få bekræftet, at vi betyder noget.” Sådan sagde vores kloge dronning blandt andet i sin nytårstale. Og som sædvanligt har majestæten ret: Ingen skal være ensomme. Men ensomheden er opstået i takt med at tidsånden, hvor samfundet har udviklet sig til, at vi alle er vores egen lykkes smed. Vi er omringet af en syg mig-mig-mig-kultur, hvor de stærkeste med lethed overlever på første klasse, mens de lidt svagere fuldstændig kynisk efterlades på perronen, når eksprestoget buldrer afsted. Aldrig har der i Statstidende været så mange efterlysninger af pårørende til en ensom afdød, og det sker oftere og oftere, at man hører om en person, der er fundet død i sin lejlighed – en måned efter døden indtrådte. Og ikke så sjældent er det en besøgsven, der finder afdøde. En besøgsven – smag lige på ordet! Jamen, hvad er det for en uorden? Hvorfor kan vi i et lille land som Danmark ikke tage os bedre af hinanden? Vi skal huske kontakten til familiemedlemmer, til gamle venner, til naboerne og til dem vi møder på vores vej. Glem nu for pokker den dér med, at vi vil ikke blande os – vi skal netop blande os, være nysgerrige, vise interesse og omsorg – ja, kort sagt: gøre noget!

Annonce