Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Al snak om at flytte væddeløbsbanen bør forstumme

Med en meget overbevisende placering som nummer to på listen over alletiders bedste byrådsbeslutning gennem de seneste 150 år bør al snak om at flytte Jydsk Væddeløbsbane ud af byen forstumme.

Jydsk Væddeløbsbane ligger som en af tre folkelige kulturperler i den grønne kile, der strækker sig fra Havreballe Skov til Højen. Tre kulturperler med hver sin snart 100-årige tradition og historie. I 1923 besluttede visionære byrådspolitikere, at Aarhus skulle have en væddeløbsbane, og i 1924 blev Jydsk Væddeløbsbane indviet.

I foreningen "Bevar den grønne kile fra Havreballe Wkov til Højen, nej til byfortætning ved stadion, cyklebanen og væddeløbsbanen" ser vi ikke kun resultatet som en cadeau til Jydsk Væddeløbsbane, men til hele det smukke område, Jydsk Væddeløbsbane indgår i. Vi mener, at vi skal bevare den grønne kile som et grønt byrum, århusianerne kan bruge til at motionere, gå ture og stresse af i.

I 1923 havde byrådspolitikere fokus på at bygge noget op for byens borgere. I 2019 ser det ud, som om byrådspolitikerne i Aarhus Byråd har mere fokus på at bryde ned.

Byrådet taler om at træffe kloge beslutninger. I vores forening har vi et forslag til en sådan beslutning: Sig fra overfor bydudvikler Rune Kilden og Sleth Arkitekters forslag om at bygge 1100 boliger i den grønne kile. Et forslag, som for stedse vil smadre denne smukke kile – og visionære politikeres ønske om at bevare området som et fredfyldt område, fri for bebyggelse.

Rune Kilden siger, at det var sportsaktørerne, der i november 2018 tog kontakt til ham ud fra et ønske om, at de alle – herunden Jydsk Væddeløbsbane – skulle blive i området. Han siger også, at det var ham, der inviterede AGF ind i kredsen, fordi det er planerne om et nyt stadion til AGF, som kunne åbne det gamle budgetforlig op.

Man skal være forsigtig med at tillægge folk motiver, som man ikke ved, om de har. Men det er vel ikke for meget sagt, at det vidner om politisk tæft, da finansiering af nyt stadion kan være det, som aktualiserer privat boligbyggeri i området. Det kan det, fordi byrådet kun kan skaffe de 300-400 kommunale millioner kroner, som nyt stadion koster, ved at sælge byggeretter i området.

Politikerne i Aarhus Byråd må træde i karakter og vise borgerne, at de er lige så visionære som politikerne i 1923. Politikerne må vise, at det er dem – og ikke forskellige byudviklere med en snæver økonomisk egeninteresse - der bestemmer udviklingen af Aarhus by.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat For abonnenter

Danskerne er rigere end nogensinde før: Alligevel sparer vi

Økonomi: Det går fremragende med danskernes økonomi for tiden. Ifølge Nationalbanken har vi aldrig haft flere penge mellem hænderne, og den gennemsnitlige dansker er god for 1,6 millioner kroner, når opsparing, værdipapirer og pensionsopsparing regnes sammen. Alligevel lader forbrugsfesten vente på sig, og danskernes formuer fortsætter med at stige. Det er der ifølge økonomisk ekspert Karsten Engmann Jensen flere grunde til. - Vi danskere er blevet vanvittigt gode til spare op. Under finanskrisen skete der et stort spring fra, at danskerne lånte mange penge til forbrug til, at de i stedet begyndte at spare op. Samtidig stiger danskernes formue, fordi de får rigtig meget ud af deres boligøkonomi. De, der ejer en bolig, har nærmest boet gratis de sidste 10 år, fordi huspriserne er steget mere, end der er brugt på husleje. Vi har også et system i Danmark, hvor arbejdspladserne indbetaler penge til pension. Vi har mange dygtige pensionsselskaber, som er ejet af medlemmerne, og formuerne står stille og roligt og vokser, siger han. Samtidig med at danskernes formue vokser, vokser deres gæld dog også. Alligevel vurderer Peter Jayaswal, direktør for ejendomsfinansiering i Finans Danmark, også, at det går godt med danskernes økonomi. Det skyldes blandt andet, at vi afdrager mere på vores gæld end på noget andet tidspunkt siden finanskrisen. - Der er høj beskæftigelse og lav ledighed. Folk sparer meget op, og de bruger en større del af pengene på at afdrage på lån. De afdragsfrie lån er på retur, siger han. På trods af de bugnende opsparingskonti og færre afdragsfrie lån mener forbrugerøkonomen Karsten Engmann Jensen dog ikke, man kan sige, at danskerne er blevet mere økonomisk fornuftige. - Det er meget låneregler, der har ændret det her. De fleste har allerede glemt, at der var finanskrise. Den halvdel, der ikke har glemt det, har glemt, at den kan komme igen. Mange har gavn af de skærpede regler omkring, hvor meget man kan låne. Vi er ikke blevet mere fornuftige, men reglerne gør, at vi ikke kan lave de samme fejl som tidligere, siger han. Uanset, hvem der har æren for danskernes forbedrede økonomi, vurderer Rasmus Kofoed Mandsberg, økonom i Nationalbanken, at det vil være en fordel, den dag en ny økonomisk krise rammer. - De seneste fem år er danskernes gæld blevet mere robust i den forstand, at en større del af gælden er med fast rente, ligesom der afdrages på en større del af gælden. Det er alt andet lige med til at gøre de danske låntageres privatøkonomi mere robust over for økonomisk modvind og usikkerhed på de finansielle markeder, siger han.

AGF

AGF må undvære en håndfuld profiler i træningskamp

Aarhus For abonnenter

Mads mistede sin lillebror til sjælden kræftsygdom: 'Jeg har aldrig oplevet noget, der var mere smertefuldt'

Annonce