Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Al snak om at flytte væddeløbsbanen bør forstumme

Med en meget overbevisende placering som nummer to på listen over alletiders bedste byrådsbeslutning gennem de seneste 150 år bør al snak om at flytte Jydsk Væddeløbsbane ud af byen forstumme.

Jydsk Væddeløbsbane ligger som en af tre folkelige kulturperler i den grønne kile, der strækker sig fra Havreballe Skov til Højen. Tre kulturperler med hver sin snart 100-årige tradition og historie. I 1923 besluttede visionære byrådspolitikere, at Aarhus skulle have en væddeløbsbane, og i 1924 blev Jydsk Væddeløbsbane indviet.

I foreningen "Bevar den grønne kile fra Havreballe Wkov til Højen, nej til byfortætning ved stadion, cyklebanen og væddeløbsbanen" ser vi ikke kun resultatet som en cadeau til Jydsk Væddeløbsbane, men til hele det smukke område, Jydsk Væddeløbsbane indgår i. Vi mener, at vi skal bevare den grønne kile som et grønt byrum, århusianerne kan bruge til at motionere, gå ture og stresse af i.

I 1923 havde byrådspolitikere fokus på at bygge noget op for byens borgere. I 2019 ser det ud, som om byrådspolitikerne i Aarhus Byråd har mere fokus på at bryde ned.

Byrådet taler om at træffe kloge beslutninger. I vores forening har vi et forslag til en sådan beslutning: Sig fra overfor bydudvikler Rune Kilden og Sleth Arkitekters forslag om at bygge 1100 boliger i den grønne kile. Et forslag, som for stedse vil smadre denne smukke kile – og visionære politikeres ønske om at bevare området som et fredfyldt område, fri for bebyggelse.

Rune Kilden siger, at det var sportsaktørerne, der i november 2018 tog kontakt til ham ud fra et ønske om, at de alle – herunden Jydsk Væddeløbsbane – skulle blive i området. Han siger også, at det var ham, der inviterede AGF ind i kredsen, fordi det er planerne om et nyt stadion til AGF, som kunne åbne det gamle budgetforlig op.

Man skal være forsigtig med at tillægge folk motiver, som man ikke ved, om de har. Men det er vel ikke for meget sagt, at det vidner om politisk tæft, da finansiering af nyt stadion kan være det, som aktualiserer privat boligbyggeri i området. Det kan det, fordi byrådet kun kan skaffe de 300-400 kommunale millioner kroner, som nyt stadion koster, ved at sælge byggeretter i området.

Politikerne i Aarhus Byråd må træde i karakter og vise borgerne, at de er lige så visionære som politikerne i 1923. Politikerne må vise, at det er dem – og ikke forskellige byudviklere med en snæver økonomisk egeninteresse - der bestemmer udviklingen af Aarhus by.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

SF's lønloft lugter af misundelse

Skal der været loft på, hvor meget en topchef i en privat virksomhed i Danmark må tjene? Ja, det mener SF, som torsdag aften kom på banen med et forslag, hvor man vil komme uligheden i samfundet til livs ved at diktere, at en topchef maksimalt må tjene 20 gange så meget som virksomhedens lavestlønnede. Diskussionen er væsentlig. Det er den. Uligheden i samfundet er altid relevant at tage fat i og have fokus på, men at tro, at vi kan og skal løse det hele med strammere regler, er ikke ligefrem den mest sympatiske vej at gå. Det hele bliver serveret af SF's Jakob Mark med et citat om, at han ikke forklare, hvorfor der er mennesker, der skal tjene 36 millioner kroner om året. Det er simpelthen for nemt og uden for kontekst at servere et politisk forslag med sådan en tagline. Det svarer til at himle op over, at der er fodboldspillere, der tjener en kvart milliard om året og derfor vil regulere det. Ja, beløbene kan virke absurde, men hvis virksomheden eller fodboldklubben tjener dobbelt så mange penge i dag som for ti år siden, blandt andet fordi topchefen eller fodboldspilleren gør det fremragende, er det så ikke fair, at deres løn også stiger 100 procent, så lønningerne følger med omsætningen? Håbet med SF's forslag er selvfølgelig, at den med den laveste løn kommer tættere på toppen, og derfor udjævner uligheden, men det er forslaget ingen garanti for. Lønloftet kan også betyde, at topchefen blot får mindre i ren løn og dermed betaler mindre til statskassen, for så at få resten af lønnen på den ene eller anden kreative måde.

Annonce