Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Alle børn har ret til et godt børneliv uden fattigdom

Ingen børn skal leve under fattigdom i Danmark. Derfor er vi i Radikale Venstre glade for den nye aftale, som vi netop har indgået med regeringen, SF og EL, der giver et økonomisk løft til de børnefamilier, der har allermindst. Med aftalen får børnefamilier ramt af kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen nu et ekstra børnetilskud, som vil hjælpe omkring 27.900 børn i Danmark.

I Radikale Venstre vil vi dog allerhelst gå hele vejen og afskaffe kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen. Det vil vi, fordi ydelserne rammer helt skævt og går ud over børnene. Det er en skændsel, at vi i Danmark har børn, som lever i familier, der ikke har råd til at dække basale behov for tøj, mad og medicin. Fattigdom i barndommen kan få fatale konsekvenser for børnenes opvækst og deres muligheder for at klare sig videre i voksenlivet.

Vi ved, at en dårlig barndom trækker spor gennem hele livet. Prisen for fattigdomsydelserne er børn, der isoleres socialt og har svært ved at overskue at passe deres skole. Omvendt varer en god barndom også resten af livet. For når børn vokser op under ordentlige og trygge rammer, får de overskud til at lære i skolen, til at danne venskaber og indgå i fællesskabet. De bliver livsduelige, robuste og sunde unge. Velfungerende voksne.

Når de borgerlige partier kritiserer aftalen om et løft af børnefamilierne, gør de det med argumentet om, at den vil svække forældrenes incitament til at arbejde. I Radikale Venstre holder vi fast i, at det er de voksne, som er arbejdsløse. Det kan man have mange holdninger til. Børnenes skyld er det aldrig. Og alle børn fortjener en god barndom.

Derfor er aftalen om forhøjet børnetilskud et vigtigt skridt i retningen mod at bekæmpe børnefattigdom i Danmark, men vi er slet ikke i mål endnu. Vi kæmper videre for afskaffelse af fattigdomsydelserne, og for at ingen børn i Danmark skal vokse op i fattigdom.

Annonce
Anne Sophie Callesen. PR-foto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Vejen til en bedre skoledag går også gennem skoletoilettet

Noget så basalt som skolernes toiletforhold har stor betydning for elevernes trivsel, læring og sundhed. Mange folkeskoleelever holder sig i løbet af en skoledag, fordi de ikke har lyst eller mulighed for at bruge skolens toiletter – med utilpashed og ubehag, samt symptomer som hovedpine, mavepine, forstoppelse og ufrivillig vandladning til følge. Utilpasheden koster samtidig på koncentrationen og kan derfor gå ud over elevernes læring. Færre toiletbesøg betyder også mindre håndvask og dermed større risiko for at sprede smitsomme sygdomme. Flere ting er på spil, når eleverne beskriver, hvorfor de ikke har lyst til at gå på toilettet. År efter år viser resultaterne fra den nationale trivselsmåling, at over halvdelen af eleverne på 4.-9. årgang ikke oplever skolens toiletter som rene og pæne. Oplevelsen af manglende privatliv ved toiletbesøg er ligeledes blandt årsagerne til, at eleverne ikke har lyst til at bruge skolens toiletter. I Aarhus investerer vi i disse år cirka 30 millioner kroner i at renovere og bygge nye skoletoiletter på de 46 folkeskoler. I 2018-19 er 214 skoletoiletter blevet gennemrenoveret, og der er etableret 28 helt nye toiletter på skolerne, og flere er i støbeskeen. Samtidig har vi netop afsluttet pilotprojektet Fremtidens Skoletoiletter, som skulle undersøge, hvordan vi kan gøre toiletbesøg til en bedre og tryggere oplevelse. Ikke kun byggeteknisk eller teknologisk, men også hvad lærere, pædagoger, ledere og forvaltning kan gøre for at sikre elevernes lyst til at bruge skolens toiletter. Og dermed, hvordan vi investerer pengene bedst. Tre udvalgte folkeskoler i Aarhus Kommune; Sølystskolen, Skovvangskolen og Holme Skole har afprøvet og udviklet nye materialer og teknologier med henblik på at kunne skabe indbydende, hygiejniske og driftssikre toiletforhold på grundskoler. Til gavn for elever og lærere og til effektivisering af drift og rengøring. Alt sammen i samarbejde med og under evaluering af Dansk Center for Undervisningsmiljø. Vi er ikke i mål med toiletterne, det kræver en varig og vedholdende indsats at sikre gode forhold for toiletbesøg på skolerne. Vi har allerede brugt mange penge på at renovere og bygge nye toiletter, men der mangler fortsat midler, hvis alle toiletter på alle skoler skal være tidssvarende. Derfor vil vi fortsat arbejde for at prioritere penge til området. Konklusionen? At det hverken er nok at gøre mere rent, bygge nyt, skabe ventilation eller bruge lys, lyd og belønning til at styre skyl, håndvask og oprydning. Et helt nyt, smart toilet kan være ulækkert, fem minutter efter at det var helt i orden. Det er heller ikke tilstrækkeligt med elev- og forældreinformation, større elevansvar eller mere engagement fra de voksne. Men den gode læring er, at vi ved at inddrage både renovering, psykologiske forhold, elevansvar og organisering kan flytte oplevelsen af toiletbesøg, trygheden og toiletvanerne markant i en positiv retning. Vi får næppe alle udfordringer med skoletoiletter til at gå væk. Det kræver en vedvarende og langvarig indsats. Men vi har gjort os vigtige erfaringer, også når vi skal prioritere bygningsinvesteringer, som nu skal udbredes til skolerne i Aarhus – og andre kommuner må gerne kigge med.

Aarhus

Jernbanen har sat dybe spor i Beder

Aarhus For abonnenter

Protester og vedtægt fra 1959 lammer kommunalt trafik-projekt: Halvfærdig busholdeplads i Skåde har en uvis fremtid

Aarhus For abonnenter

Endnu en mor tiltalt i sag om sex-overgreb: Datter blev bedøvet og udsat for groft seksuelt misbrug

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];