Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Alle job er gode

Det er sådan set forståeligt, at man gerne vil bruge den uddannelse, man har brugt år på at tage, men det er vigtigt at minde om, at kan man arbejde, så skal man arbejde. Det er helt enkelt en pligt.

Der har på det seneste været en del debat om akademikere og jobsøgning. Debatten er ikke ny, idet der tidligere har været lignende reaktioner på personer, der kan skrive cand. på deres CV, som i et medie bedyrer, at de ikke ønsker at arbejde i et supermarked.

Det er sådan set forståeligt, at man gerne vil bruge den uddannelse, man har brugt år på at tage, men det er vigtigt at minde om, at kan man arbejde, så skal man arbejde. Det er helt enkelt en pligt. Det er sådan, vi har valgt at indrette vores samfund. Det nytter ikke noget, at virksomheder har gode, ledige stillinger, som de ikke kan få besat, mens der går ledige rundt i Danmark. Det er hverken virksomhederne, den enkelte ledige eller samfundet tjent med.

Her er det også vigtigt at sætte spot på, at alle job er gode job. Når man er i arbejde, så både forsørger man sig selv og bidrager til samfundet. Og det kan jo sagtens være, at vejen til en god og spændende karriere i virkelighedens verden er helt anderledes, end man måske forestillede sig, da man studerede.

Tager vi eksemplet med et supermarked, så er der mange, der er startet i en butik, som så efterfølgende har gjort karriere inden for butikskæden. Det er et mønster, vi ser flere steder.

Så, er man ledig, kan det være gavnligt at tænke lidt ud af boksen. Måske vejen til job og karriere ligger et lidt andet sted end den umiddelbart oplagte? Det er bestemt ikke utænkeligt.

Annonce
Peter Halkjær, arbejdsmarkedschef i Dansk Erhverv. Pressefoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Se de vilde billeder: AGF-triumf i Herning

Leder For abonnenter

Klimatosse: Kåringer er det sunde tilbageblik

Når et år rinder ud, så er det ensbetydende med, at der ses tilbage, hvilket også giver anledning til en masse kåringer i mange forskellige kategorier indenfor lige så mange forskellige områder. En af disse kåringer stod Dansk Sprognævn og DR1-programmet Klog på Sprog for i sidste uge, da årets ord blev kåret. Det er lyttere af programmet, der har indsendt deres bud på, hvilket ord, der indrammer 2019 på bedst mulige måde. Flere end 200 forskellige ord blev indstillet til kåringen, som endte med vinderen Klimatosse. Året 2019 har på mange måder været et klimaår. Der har været masser af fokus på klimaet, og der er ikke kun i Danmark, men i hele verden. Det er blandt andet også derfor, at Time Magazine - amerikansk nyhedsmagasin, der siden 1927 har kåret årets mand/kvinde og siden 1999 årets person - har udpeget Greta Thunberg som årets person i hele verden. Den unge svenske teenager har formået det, som så mange andre har haft svært ved; at få klimaet bragt til bred debat og få det ud til hele det politiske spekter, hvor alle har skullet forholde sig til det. Og det var det, der blandt andet skete til det danske folketingsvalg. Og det var i timerne efter valgresultatet, at ordet klimatosse blev født, da Pia Kjærsgaard (DF) undervejs i sin tale til sit parti brugte ordet klimatosse, da hun skulle finde en forklaring på partiets elendige valgresultat. Tilbage til de årlige kåringer, som vi næsten ikke kan undgå at blive mindet om i december og januar. Uanset om det er i sportens verden, hvor der skal hyldes for de bedrifter, der har fået os til at juble, eller om det sker i erhvervslivet eller andre steder i vores samfund, så er årsskiftet altid en god anledning til at stoppe op, ser tilbage og sende en hyldest til de, der har gjort noget godt, de, der har skilt sig ud - og uanset om det er ord eller handlinger, så er det vigtigt at tage en puster i dagligdagen og huske på, at alt ikke er skidt og elendigt, men der faktisk også er grund til anerkendelse og begejstring. Og det er der mange eksempler på i vores lille land i løbet af et år. Hverdagen fylder os med svindelsager i både Forsvaret, i Skat og mod de socialt udsatte, som i Britta Nielsens tilfælde. Der er nok af politiske slagsmål og balladesager, der er altid én eller flere, der på de sociale medier er parate til at svine andre til for at hævde sig selv. Hverdagen er præget af den slags, og blandt andet derfor er det sundt for os at huske tilbage på de store stunder - og selv om de kan føles små og uden betydning, så udgør de en vigtig del af et års forløb.

Aarhus

Nyt i sagen om efterladte børn: To frihedsberøvet og en anholdt

Annonce