Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Apropos byfortætning og borgerinddragelse

Kære byrådspolitikere, jeg håber, at I er lydhøre for kritikken af byudviklingen og vil tage den alvorligt.

Aarhus bevæger sig i en farlig retning. Folk drømmer om at leve i en by, der anerkender sine rødder og arkitektoniske sjæl og identitet, om en by fuld af levende byrum og grønne centrale arealer.

Men et voksende antal borgere føler en vrede og frustration over byens udvikling og en afmagt og mistillid til byens politikere. De føler sig sat uden for demokratisk indflydelse og ser sig nødsaget til at engagere og organisere sig i diverse borgergrupper. Fællesrådene og grundejerforeningerne mærker denne frustration blandt deres medlemmer, og jeg er sikker på, at rigtig mange byrådsmedlemmer også er vidende om denne stemning, men måske også føler sig magtesløse.

Hvad ligger til grund for utilfredsheden? Overordnet set synes mange, at udviklingen af byen går alt for hurtigt, og der er en utilfredshed med de nye bydele (Aarhus Ø og Ceres-arealet), hvor der er blevet bygget for tæt og for højt uden arealer/natur til menneskelig udfoldelse og uden arkitektonisk sammenhæng mellem de enkelte bygninger. Dertil kommer en uhensigtsmæssig byfortætning, der ødelægger gamle kvarterer mod beboernes ønske, og inddragelse af grønne åndehuller.

Der mangler en overordnet arkitektonisk helhedsplan for byudviklingen, og byrådet har overladt udviklingen og initiativet til energiske investorer og byggeentreprenører, så klondyke-agtige forhold er blevet bestemmende for udviklingen. Folk savner simpelthen et ansvarligt byråd, der tør sætte sig for bordenden og tage ejerskabet for byudviklingen.

Jeg er overbevist om, at byrådsmedlemmerne vil byen og dens borgere det bedste, og jeg er forvisset om, at alle de ansatte i Teknik og Miljø gør deres bedste inden for de rammer, de nu engang er sat til at arbejde efter, men som jeg ser det, står Teknik og Miljø – og dermed byrådets medlemmer – med følgende problemer af demokratisk art:

  1. Der dispenseres alt for ofte fra lokalplanerne med henvisning til, at det giver den overordnede kommuneplan med vækstakser/-punkter mulighed for.
  2. En lokalplan laves bare om, hvis Teknik og Miljø finder det nødvendigt af hensyn til bygherrens interesser.
  3. Dispensationer og udarbejdelse af ny lokalplan sker aldrig på initiativ af eller af hensyn til beboerne i det berørte område, tværtimod gennemføres de ofte under forgæves protester fra dem. De sker udelukkende på initiativ af og efter ønske fra bygherre, entreprenør og investor.
  4. Byrådets medlemmer mister ved ovennævnte fremgangsmåde overblikket over udviklingen og helheden i byen.
  5. Borgerne føler sig overhørt i processerne, synes, at al tale om indflydelse i høringsprocessen og borgerinddragelse er tom snak, og har svært ved at orientere sig i sagerne.

Det just beskrevne bygger på min gennemgang af mange lokalplaner og snakke med folk fra fællesråd, grundejerforeninger, borgergrupper og almindelige borgere. Mine påstande hviler således ikke på videnskabelige undersøgelser, og kan de modbevises gennem dokumentation, så skal der lyde et stort 'undskyld!' fra mig. Jeg er hverken politiker eller forvaltningsmedarbejder, men blot en almindelig borger, der har boet i byen i 67 år.

Disse problemer er ikke Teknik og Miljøs, men byrådets, og de kan kun løses af byrådet. Det er mit håb, at byrådsmedlemmerne vil give følgende bud på en løsning en tanke eller to. Til afhjælpning af problemerne kunne man overveje at indføre følgende for fremtidige byggesager:

  1. Der laves et overordnet princip for målsætningen for byens udvikling, der kunne lyde: "Den fremtidige byudvikling skal tage udgangspunkt i borgernes ønsker, byens arkitektoniske identitet og hensynet til natur og miljø, og i mindre grad til investorer og bygherrer."
  2. Stadsarkitekt-instansen skal styrkes og være ansvarlig for, at ovennævnte princip bliver implementeret i alle byggesager, samt være garant for, at de overordnede mål for kvarterernes udvikling bliver udført arkitektonisk harmonisk i samarbejde med kvarterets beboere. Byrådets politikere skal stå for udviklingen af byen, ikke investorer, bygherrer og arkitekter.
  3. Ved hver enkelt byggesag skal der ske en reel borgerinddragelsesproces på tidligst mulige tidspunkt, og borgernes synspunkter skal tages alvorligt.
  4. Det skal være synligt for borgerne, hvem der er investor, bygherre og arkitekt bag de enkelte byggeprojekter.
  5. Sagsbehandlingen i Teknik og Miljø skal være transparent, og hurtig og effektiv aktindsigt skal sikres. Tilsynspligten i afdelingen skal skærpes.
  6. Der kan kun dispenseres fra planen for delområdet og lokalplanen og/eller laves en ny lokalplan på de berørte beboeres ønske eller såfremt byrådet finder, at der er en almengyldig og samfundsmæssig vigtig grund til det.
  7. Intet byggeri må starte op, før sidste klageinstans har talt.
  8. Investorer skal overholde almindelig god etik. Sker dette ikke, skal de vide, det kan få konsekvenser, når tilladelser skal gives.
  9. Tilsidesætter en bygherre det, der er vedtaget i lokalplanen, skal han bringe byggeriet i overensstemmelse med den for egen regning.

Kære byrådspolitikere, jeg håber, at I er lydhøre for kritikken af byudviklingen og vil tage den alvorligt.

Annonce
Illustration: Jens Nex
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Vandmasserne skal til havet

I februar måned blev alle hidtidige rekorder for nedbør i Danmark slået. Ja, der tales endog om en såkaldt 100 års hændelse. Vandmassernes virkninger rundt i landet er voldsomme. Ådale, marker, haver og kældre er præget af store ødelæggende oversvømmelser. Landmænd kan se frem til store ekstra omkostninger til gensåning af druknede vinterafgrøder. Gyllebeholdere bugner fordi der ikke kan køres på markerne. Og mange steder er sågar landeveje oversvømmet med deraf følgende forstyrrelser af trafikken. Og det kan absolut ikke udelukkes, at de store nedbørsmængder er kommet for at blive. Samtidig står vores grundvand usædvanligt højt. Det skriger på politisk handling. Det bør nu stå lysende klart for enhver, at der snarest muligt bør træffes foranstaltninger til, at de store mængder vand kan flyde mere effektivt ud til havet. Med andre ord er vi politikere nødt til at sætte et langt stærkere fokus på åernes vandføringsevne. Mange steder er der ad åre opstået aflejringer på bunden, der virker som propper i hullet. Det betyder en konstant højere vandstand – også når det ikke regner. Virkningen er en snigende forsumpning af landskabet, så det efterhånden bliver svært at komme tørskoet ned til vandløbene, hvis man vil fiske eller nyde naturen. En anden alvorlig virkning er, at vandløbet og det omkringliggende terræn ikke har nogen evne til at opsuge og lagre vand, når der kommer store regnmængder. Og så skal det jo gå rivende galt når svampen er gennemvædet hele tiden. Derfor skal vi med en løbende og målrettet vedligeholdelse af vandløbene sørge for, at vandføringsevnen holdes intakt og et vandstanden i tørre periode holdes nede. Det er ikke raketvidenskab. Det er almindelig sund fornuft, som vi ikke behøver eksperter til at forklare. Heldigvis råder vandløbsmyndighederne, kommunerne, over en bred vifte af virkemidler, herunder opgravning af propper i åerne, grødeskæring, etablering af dobbeltprofiler og etablering af planlagte vådområder med kompensation til lodsejerne. Desuden skal der sikres en helhedsorienteret indsats på tværs af kommunegrænser. Samfundet har pligt til at skærme lodsejere mod tab som følge af oversvømmelser. Det skal ske med afsæt i vandløbsloven i kraft af vandløbsregulativer og helhedsorienterede vedligeholdelsesplaner, der sikrer vandets effektive vej til havet. Alt sammen under skyldig hensyntagen til miljø og natur. Disse hensyn kan heldigvis gå hånd i hånd, selvom visse kredse har travlt med at bilde alle ind, at der ikke må graves eller skæres grøde. En ting er sikkert: Vandmasserne skal ud til havet. Og det uden de voldsomme ødelæggelser og tab, der opleves i denne tid. Det er på høje tid, at vi politikere på alle niveauer tager bestik af klimaforandringerne og alt for mange års mangelfuld vedligeholdelse af vores vandløb.

Annonce