Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Bedre neurorehabilitering eller besparelse?

Alternativet kan derfor kun støtte forslaget om at flytte neurorehabiliteringen fra Horsens og Randers til Aarhus, hvis vi kan finde pengene til merudgiften uden at de tre hospitaler skal lave kompenserende besparelser.

I næste uge skal Region Midtjyllands hospitalsudvalg og udvalg for nære sundhedstilbud igen tage stilling til et forslag om at flytte neurorehabilitering fra Horsens og Randers til Aarhus. Som næstformand i udvalget for nære sundhedstilbud har jeg naturligvis fulgt sagen tæt, for netop spørgsmålet om nærhed og kvalitet i behandlingen betyder meget for Alternativet.

Fagligt er der både fordele og ulemper ved at samle neurorehabiliteringen i Aarhus. En samling i Aarhus vil fjerne behovet for overflytning mellem hospitalerne, og det giver mulighed for større specialisering. Desuden vil der også være fordele alene i placeringen tæt ved neurologien. Til gengæld kan placeringen længere væk fra patienternes hjem give mindre støtte fra patienternes pårørende.

Der er næppe tvivl om, at fordelene trods alt overstiger ulemperne, og samlingen dermed vil være et kvalitetsmæssigt løft af neurorehabiliteringen. Der er til gengæld heller ikke tvivl om, at det giver en større udgift, end den nuværende løsning. Hvis vi skal lave ændringen, skal vi derfor være klar til at betale mere for det.

I den nuværende indstilling skal ændringen finansieres af andre besparelser på de tre hospitaler. Det er ikke i orden! Alternativet kan derfor kun støtte forslaget om at flytte neurorehabiliteringen fra Horsens og Randers til Aarhus, hvis vi kan finde pengene til merudgiften uden at de tre hospitaler skal lave kompenserende besparelser.

Annonce
Rasmus Foged, regionsrådsmedlem for Alternativet, Region Midtjylland. Pressefoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce