Annonce
Debat

Læserbrev: Behov for ny balance mellem børne- og skoleliv

Thomas Medom (SF). Arkivfoto: Axel Schütt

Laura Møberg Kristensen (LMK) fra Trige giver i Stiften 29. januar en fin og vigtig vidneberetning fra hverdagen i en børnefamilie. Med afsæt i sin søns oplevelser i tredje klasse, hvor lange skoledage medvirker til at udhule både lysten, læringen og legen, appellerer LMK til at fastholde kampen for kortere skoledage og retten til at konvertere yderlektioner til undervisning med to voksne.

Jeg kan forsikre LMK og andre om, at den kamp fortsætter. Og tak i øvrigt for kvitteringen for det arbejde, der ligger forud. Danske børn og unge skal ikke have det, der er blevet kaldt verdens længste skoledag. Eleverne er i forvejen under et pres med blandt andet nationale tests, målinger og undersøgelser fra første færd i grundskolen, karakterpres, socialt pres fra asociale medier og pres for at komme hurtigt igennem uddannelsessystemet.

Det er begyndt at lufte med nye vinde, som letter trykket på speederen over for de unge en anelse. Det er blandt andet set i forhandlingerne om justeringer af folkeskolereformen, som har stået på over de seneste måneder. Men de vinde blæser slet ikke kraftigt nok.

Det er nødvendigt, at vi ikke bare lokalpolitisk, men også fra nationalpolitisk hold lytter til de professionelle erfaringer, til de forældre og til de skolebestyrelser, som gang på gang sætter fokus på problemerne i skoledagens længde og derfor søger dispensation til at forkorte skoledagen.

Vi har været på vej mod en situation, hvor kvantitet har stået over kvalitet. Den kurs skal ændres, så vi kan skabe mere ro om skoledagen og mere kvalitet i undervisningen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Biografgængere undrer sig over manglende evakuering: Men det var helt efter bogen, forklarer centerchef

AGF

AGF gik mål-amok i Farum

Leder For abonnenter

Kloge ord om vanddragen: Vent med at flytte den

Vanddragen synger nu på sidste vers på Store Torv, efter at Aarhus Byråd onsdag besluttede, at den skal fjernes fra torvet og formentlig erstattes med noget andet kunst på stedet. Tilsyneladende har beslutningen bred opbakning i befolkningen - på en afstemning på stiften.dk forleden stemte 60 procent af deltagerne for, at den skal væk. Så det giver ikke nogen mening at diskutere længere, om den skal blive stående eller ej. Den sag er afgjort. Til gengæld giver det masser af mening at se fremad og diskutere, hvad der skal ske med torvet, når 'Torvenes Brøndsløjfe', som Vanddragen rettelig hedder, er væk. Den diskussion startede så småt på byrådsmødet, hvor et par klarsynede politikere hævede stemmen. SF's Jan Ravn Christensen manede til besindighed og advarede mod, at Vanddragen bliver fjernet over hals og hoved og efterlader et stort hul i torvets belægning, som derefter skal repareres for igen at blive brudt op, når en ny udsmykning er klar. Dér har han en vigtig pointe. Det vil være spild af penge at fjerne Vanddragen, før noget nyt er klar. DF's Knud N. Mathiesen har også en pointe i, at det er uværdigt og uhensigtsmæssigt at gemme dragen væk i et depot. Så han slår til lyd for, at der med det samme findes en ny placering, hvor kunstværket spiller bedre sammen med omgivelserne, end det var tilfældet på Store Torv. Og at private bygherrer kunne tænkes at ville sponsorere en flytning til et nyt område, hvor de har gang i noget byggeri, er vel heller ikke utænkeligt. Så lad os følge deres gode råd og få gang i en proces, som både handler om at give Store Torv en indretning og noget kunst eller udsmykning, som kan give mere liv på torvet, samt finder et nyt og bedre sted til Vanddragen. Lad os straks komme i gang med at diskutere det. Knud N. Mathiesen nævner selv Aarhus Ø, som et oplagt sted til Vanddragen, men ville det ikke bare blive samme historie dér, som det var på Store Torv: at vinden spreder vandet ud over et større område. Måske et kommende torv eller grønt område på Godsbane-området ville være mere velegnet?

Annonce