Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Bilbrande og skolevold - berøringsangsten florerer stadig

Mit gæt er, at bilerne futtes af af utilpassede unge, der ikke har noget fornuftigt at tage sig til, og som er irriterede på det samfund, de er blevet anbragt i.

Hvad er oppe i tiden? Klimaet selvfølgelig og den stigende CO2-udledning. Ganske berettiget, for en stor trussel hænger over hovedet på os alle sammen. Men livet går alligevel videre hernede på Jorden. Helt hernede på Jorden, hvor vi små mennesker bokser med andre ting - som bilbrande, videoovervågning og nu trusler og vold mod de ansatte i skolerne.

I denne avis gættes der på, at bilbrandene er en følge af narkokrig, forsikringssvindel og leasede biler, der futtes af. Hvorfor i alverden skulle der pludselig være et sådant boom i forsikringssvindel og afbrændte leasede biler? Nej, mit gæt er, at bilerne futtes af af utilpassede unge, der ikke har noget fornuftigt at tage sig til, og som er irriterede på det samfund, de er blevet anbragt i.

I Århus Stiftstidende har vi kunnet se kort over, hvor bilbrandene har fundet sted, og dagen efter var der en oversigt over, hvilke skoler der er mest belastet af trusler og vold. Med enkelte undtagelser ligger de voldsplagede skoler i de samme kvarterer, som plages af bilbrande. Jeg siger ikke, det er skolebørn, der sætter ild på; men hvad laver disse truende og voldelige børn, når de kommer ud af skolen?

Kragelundskolen er dydsmønsteret, og her fortæller skoleleder Lene Mols, at det skyldes, den ligger i et højindkomstområde med resourcestærke forældre. Men avisen skriver intet om, hvem der bor i områderne med bilbrande og voldsplagede skoler.

Berøringsangsten florerer altså stadigvæk. Sørgeligt og aldeles ødelæggende for, at problemerne kan løses.

På samme hammel kan vi vel trække diskussionen om øget videoovervågning, hvor Enhedslisten vanen tro taler om et overvågningssamfund, nu godt fulgt godt op af Radikale Venstre, der ved valget fik en ny og stor tilstrømning fra netop disse kvarterer.

Jo, jo – tingene hænger skam sammen.

Annonce
Tegning: Jens Nex
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Aarhus

Pladsmangel og dårlige faciliteter: Politiet drømmer om at flytte fra Politigården

Annonce