Annonce
Debat

Læserbrev: Besparelser i Aarhus Kommune

I Aarhus Kommune er det netop kommet frem, at der skal findes besparelser for 300 millioner kroner på budgettet i 2019.

Fagbevægelsen i Aarhus har tidligere på året spurgt borgerne, om de er villige til at betale mere i skat for at undgå besparelser. Det har et flertal af borgerne i Aarhus sagt ja til. Men det er ikke en løsning, forklarede borgmester Jacob Bundsgaard forleden i dagspressen. For kommunens økonomi er bundet op af bindinger i statstilskud og andre aftaler mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL). At kommunernes økonomi er urimeligt presset, er der slet ingen tvivl om, for mange andre kommuner skal også spare på budgettet for 2019.

I Aarhus forsøger borgmesteren at berolige borgerne. Han siger til avisen, at selvom der kommer mærkbare serviceforringelser, er det ingen katastrofe ...

Det er endda ambitionen at finde besparelser nok, til at de kan dække mere end det beløb, kommunen reelt står og mangler. Nok til, at der også kan blive til et råderum, hvorfra enkelte parti-mærkesager kan tilgodeses. Borgmesteren nævner selv sympatiske forslag, såsom støtte til et teaterværksted i Gellerup og oplevelsesmedarbejdere på plejehjem.

Selvom borgere og medarbejdere i Aarhus Kommune i sig selv må have svært ved at forstå, hvordan det kan gå til, at der igen skal skæres i den kommunale velfærd, må det være næsten umuligt at forstå, hvorfor der også skal løbes stærkere for at finde midler til et råderum.

I Folketinget burde politikerne tage mod til sig og udøve en politik, der slipper kommunerne fri af den økonomiske spændetrøje og giver plads til et reelt kommunalt råderum. Og politikerne i Aarhus Byråd burde, i stedet for at bruge energi på at skabe et falsk råderum, værne om kernevelfærden.

En helt ny undersøgelse blandt pædagogerne i Aarhus viser, at 82 procent oplever, at der ikke er personaleressourcer nok til de opgaver, de skal løse, og 81 procent oplever ofte, at der er børn, som de ikke har tid til at drage tilstrækkelig omsorg for på grund af personalemangel.

Der kan ikke spares mere på nærværet mellem børn og pædagoger. Det er udsigtsløst og stik imod alle forskningsresultater.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

'Juldamperen' Svanen sejler igen efter ulykke: - De nødvendige sikkerhedstiltag er afsluttet

Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Annonce