Annonce
Debat

Læserbrev: Besparelser på busdrift fører til centralisering af uddannelser

Nuværende busruter. Kort: Midttrafik

DEBAT: "Jeg ville have været ked af at skulle til Randers eller Aarhus. De fleste af mine venner er i Grenaa. Men hvis der ingen bus var, kunne jeg jo ikke gå her."

Citatet er fra en elev fra HF i Grenaa, der bor i Ørsted 40 kilometer fra Grenaa. Hun udtrykker meget fint, hvad der faktisk er på spil, hvis Region Midt fører de påtænkte besparelser på busdriften ud i livet: Unge djurslændinge, der er afhængige af offentlig transport, vil være nødt til at søge til ungdomsuddannelser i Randers eller Aarhus, selvom de bor tættere på Grenaa og finder det mere attraktivt at gå i skole i Grenaa. Det vil føre til en markant svækkelse af elevgrundlaget for ungdomsuddannelser i Grenaa, og det er derfor en indirekte centralisering af ungdomsuddannelserne.

Dermed står besparelserne i direkte modsætning til regionens uddannelsespolitiske målsætninger. I Regionens Uddannelsespolitik 2016-2020 skriver man: "Regionsrådet understøtte udviklingen af initiativer og løsninger, som har til formål at sikre et decentralt og attraktivt uddannelsestilbud i hele Region Midtjylland." Hvordan harmonerer det med, at Region Midt legitimerer spareplanen med, at unge kan tage en ungdomsuddannelse i Randers eller Aarhus i stedet for i deres nærområde?

Vi må konstatere, at den fine og vigtige uddannelsespolitiske målsætning bliver til varm luft, når den busplan, der skal gælde fra 1. april 2019, træder i kraft. Besparelserne er en trussel mod uddannelsesbyen Grenaa, og de modarbejder alle de gode tiltag, der gøres i Norddjurs Kommune, for at tiltrække børnefamilier og nye uddannelser.

Spørgsmålet om centraliseringer og landområder er et vigtigt tema i den politiske debat. Regeringen har blandt andet sammen med Dansk Folkeparti flyttet statslige arbejdspladser fra København til resten af landet under overskriften "Bedre Balance". Ikke alle har været enige i, at udflytninger af statslige arbejdspladser løser problemet, men ganske glædeligt har et bred udsnit af Folketingets partier været enige om, at man skal passe på, at man ikke træffer beslutninger, som gør landområdernes vækstbetingelser dårligere.

Hvis man mener denne politiske målsætning alvorligt, kræver det, at man på både landsplan, regionalt plan og kommunalt plan er opmærksom på at undgå centralisering ad bagvejen, som følge af at beslutninger på ét område fører til centralisering på andre områder. "Bedre Balance" kræver, at den ene hånd ved, hvad den anden gør.

Region Midts nye spareplan for busdrift viser, at det ikke kun er i Folketinget, at der er problemer med udsynet - det er der åbenbart også i regionsrådet i Viborg. På Djursland spares der på næsten samtlige busruter, der fragter elever til Grenaa. Man henviser, som nævnt, samtidig til, at de unge kan få en ungdomsuddannelse i Randers og Aarhus. Allerede på kort sigt kan denne beslutning medføre, at unge vælger ungdomsuddannelserne i Grenaa fra.

Man skal også tage med i betragtning, at der er unge, som i dag får en ungdomsuddannelse, fordi det er trygt for dem at tage til Grenaa. For disse unge er der en verden til forskel på at skulle til Grenaa og at tage til Aarhus. Der er en stor risiko for, at disse unge kommer til at opgive drømmen om en uddannelse, og dermed for, at færre unge tager en ungdomsuddannelse. Det er til stor skade for både den unge og for samfundet.

Viden Djurs og Grenaa Gymnasium har i mange år i samarbejde med Norddjurs Kommune arbejdet målrettet på at gøre Grenaa til en attraktiv uddannelsesby med et bredt udvalg af tilbud til områdets unge. I Grenaa kan unge tage såvel erhvervsuddannelser som gymnasiale uddannelser. De kan blive social- og sundhedsassistenter, spiludviklere og pædagoger. Dette arbejde er alvorligt truet, når Region Midts besparelser på busområdet tvinger unge til at søge uddannelse i en af de store byer.

Spareplanen for busdrift i Region Midt kommer til at ramme uddannelsesmulighederne for en stor gruppe unge mennesker, og på langt sigt skader det Djursland. Det er i hvert fald ikke en beslutning, der bringer regionen i bedre balance.

Annonce
Regionale busruter efter 1. april 2019. Kort: Region Midtjylland
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

AGF udlejer back til ny klub i 1. Division

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

Hærværksmænd knuste ruder og hældte maling på gulvet og væggene: Frisør i Egå udsat for groft hærværk

Annonce