Annonce
Debat

Læserbrev: Bevar det spekulationsfrie byggeri og beboerdemokratiet i det almene boligbyggeri

nedrivningalmennyttig boligerghettoplanghettobundsgaard nex

Stop angrebet på det almene boligbyggeri og dets beboere. Håndværkerparken V, afdeling 53 i ALBOA, siger nej til regeringens og Aarhus Byråds plan og aftale om tvangssanering af almene boligområder. Bevar i stedet det spekulationsfrie byggeri og beboerdemokratiet.

Det almene byggeri er diamanten i det danske boligbyggeri med sunde og velholdte boliger til almindelige mennesker, der ikke har midler til at købe boliger. Det almene byggeri har de sidste årtier fået stadig flere beboere, der står uden for arbejdsmarkedet, da det er blevet stadig sværere for mindre bemidlede at eje en bolig. Særlig i Aarhus Kommune, hvor der bygges stadig færre almene boliger i forhold til ejerboliger. I perioden er 25 procent af vores ledige boliger også blevet brugt af kommunens boliganvisning.

Vi beboere i den almene sektor har taget imod de mange nye beboere. Her i Håndværkerparken har vi gode og sunde boliger med store udearealer med masser af legepladser og boldbaner, så vores børn får de bedste betingelser i deres opvækst. Vi har et aktivt og rigt kulturliv i vores aktivitetshus og på vores genbrugsplads, som vi selv har etableret. Vi har et varieret udbud af boliger i et eller to plan, som gør det muligt at få ny passende bolig, når der er behov for det.

Vi vil bevare vores område og fastholde de mange gode muligheder. Derfor opfordrer vi kraftigt Aarhus Byråd og regeringen til:

1. At droppe den såkaldte 'Ghetto-plan', hvor vores interne oprykningsret vil blive tilsidesat, for at kommunen kan finde boliger til de tvangsudsatte 1.000 familier i Aarhus Vest.

2. At opgive Aarhus Byrådsflertals ønske om at kunne handle helt uden om boligforeningerne og uden samarbejde kunne nedrive, sælge og omdanne eksisterende alment byggeri. Det er diktatur, og byrådet går langt videre i sine overgreb end regeringen.

3. At stoppe Aarhus Kommunes stempling af os beboere i Håndværkerparken som særligt udsatte. Vi vil ikke finde os i at blive stemplet som dårlige borgere, blot fordi vi er mange, der står uden for arbejdsmarkedet.

4. Regeringen og kommunen skal holde sig fra Landsbyggefonden. Vores byggeri har nu den alder, hvor vi solidarisk betaler adskillige millioner årligt ind til Landsbyggefonden, samtidig med at vi har behov for store istandsættelser. Vi har derfor selv hårdt brug for penge fra Landsbyggefonden.

Vi opfordrer i stedet kommunen til at bygge flere almene boliger til huslejer, vi kan betale. Boligerne må gerne bygges i kvarterer, hvor der intet alment byggeri er i dag. Vi mener, at byrådspolitikerne i samarbejde med de almene boligselskaber skal afhjælpe de sociale problemer i de eksisterende boligbyggerier i stedet for at rive boliger ned og tvangsflytte almene beboere. Nedrivning løser ikke sociale problemer, men flytter dem bare.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Små og store skridt mod vægttab

Uanset om man er sundhedsprofessionel eller privatperson, kan man nogle gange opleve at have rigtig store ambitioner på andre folks vegne. Det kan være, man sidder og taler med en ven eller patient, som ofte er rigtig ked af sin overvægt, og som nu proklamerer, at han vil skære ned på colaen. I sådan en situation kan den lyttende få tanken: ”Ja, det er meget godt, men det er jo ingenting i forhold til de ændringer, du burde lave – det dér alene kommer jo ikke til at gøre en forskel!” Den lyttende tænker måske, at for denne person er der rigtig mange andre kostændringer, som er meget mere relevante at tage fat på, og som i meget større omfang ville have en indflydelse på udseende eller sundhedstilstand. Og hvad med fysisk aktivitet og søvn og alkohol og …? Sådan en tanke kan på sin vis virke rationel nok: hvis en person eksempelvis udtrykker bekymring over risikoen for livsstilssygdomme, giver det jo mening for omgivelserne at tænke, at så bør personen sætte ind med de ændringer, der vil reducere risikoen mest muligt, hurtigst muligt. Omgivelserne kan måske endda opfatte det som deres pligt at sige: ”Det dér er bare ikke nok – du kan stadig få diabetes!”, og derefter gå i gang med at opliste alt det, der burde ændres i stedet. Måske er det ment som et forsøg på at redde den anden fra at bruge cola-reduktionen som en sovepude, eller fra at blive skuffet, når resultaterne udebliver. Man kan imidlertid også se på såkaldte ”små skridt” på en helt anden måde. For det første: det kan være, det er et rigtigt stort skridt for denne person! Det, der ville være let for dig at opgive, kan være en kæmpe sejr for din ven eller patient. For det andet: måske er det lige netop denne ændring, der kan give personen troen på, at andre ændringer kan lade sig gøre – at lykkes med dette skridt styrker troen på, at andre ændringer også kan lykkes, og dermed sandsynligheden for, at personen overhovedet gør forsøget med de andre ændringer. For det tredje: der kan være en grund til, at personen valgte lige præcis colaen, og ikke kagerne eller pizzaerne – lige præcis dén adfærd kan repræsentere noget helt individuelt, som gør det vigtigt at starte der. Når en person udtrykker intention om en livsstilsændring, som du finder for lille eller irrelevant, vil det sandsynligvis ikke have en god effekt på motivationen, hvis du går i gang med at argumentere for andre og mere omfattende ændringer. I stedet kan du prøve at gøre følgende: Anerkend den andens lyst til at handle på problemet og hans/hendes tro på, at dette første skridt kan lykkes (husk at du ikke ved, hvor stort et skridt det er for den anden), ved eksempelvis at sige: ”Du har tit nævnt dine vægtbekymringer, og nu har du fundet en sted, hvor det giver mening for dig at starte – dejligt for dig!” Vær nysgerrig og stil spørgsmål som: ”Hvorfor har du valgt at starte med netop det? Hvad tænker du, at der sker, hvis du lykkes med den ændring?” Det kan være, at den anden selv får nyt perspektiv på sin plan ved at udtrykke den til andre. Hvis du som fagperson føler dig forpligtet til at give information om, hvilke effekter man kan forvente af den foreslåede forandring, skal du selvfølgelig gøre det, men undersøg først, hvad personen allerede ved – måske er de udmærket klar over, at dette skridt i sig selv ikke gør underværker, og planen har hele tiden været, at det blot var en prøveballon, en start, en opvarmning, der skal give mod på mere. Men det, at de selv har valgt, hvor der skal startes, kan gøre en stor forskel for motivationen i det lange løb.

Annonce